Select your language:
 
Select your language
Imprint
Data Privacy
Terms of Use
Contact
If you have questions about an event, please contact the organizer or race timer. race result has no information about the event.
2019-05-10 | Odense, Denmark Åløkkeløbet

Åløkkeløbet – 10. maj kan du løbe penge ind til legeplads.

Åløkkeløbet finder sted fredag den 10. maj med start kl. 16.30 fra Åløkkeskolen.
Overskuddet går til ny legeplads på skolen. Jo flere omgange, du løber, jo flere penge bliver der samlet ind.

Åløkkeløbet er en rundstrækning på 900 meter, der er lukket for trafik, med start og mål ved Åløkkeskolen.
Formålet er at samle penge ind til en ny legeplads på skolen, og allerede når du tilmelder dig, er du med til at samle ind, idet halvdelen af tilmeldingsgebyret går til indsamlingen.

Inkluderet i prisen er en gratis sodavand pr. tilmelding. Du skal bare vise dit startnummer i baren i skolegården.

Du kan derudover ”sælge” omgange til en eller flere sponsorer og være med til at samle yderligere penge ind.
Registrering af sponsorer foregår samtidig med tilmeldingen op Åløkkeløbets hjemmeside;

Eksempel;

Sponsor 1 – indtast eksempelvis - ”BEDSTEFAR”
Sponsor 1 sponserer per runde – indtast eksempelvis - ”20 kr.”

Du kan derefter fortsætte med sponsor 2,3,4 ….

Du vil efter løbet få en mail med samlet resultat per sponsor og anvisning til hvorledes sponsor/sponsorer skal indbetale beløbet.


For at holde styr på omgangene, får alle løbere et løbsnummer og en chip, der tæller hver gang du løber over en måtte ved målstregen. Så gælder det bare om at løbe så mange omgange, som du orker.
Du vil efter løbet få en mail med samlet resultat per sponsor og anvisning til hvorledes sponsor/ sponsorer skal indbetale beløbet.


Støt 2 gange på en dag ved også at bestille aftensmad via tilmeldmingsmodulet.

Maden er sliders – miniburgere – der tilberedes på stedet ved en stor grill.
I/du kan enten bestille;

Basistallerken med en slider og salat til 30 kroner.
Basistallerken med to sliders og salat til 45 kroner.
Basistallerken med tre sliders og salat til 60 kroner.

Maden SKAL bestilles på forhånd, så vi ved, hvor meget, der skal laves, og så vi undgår spild. For også her går overskuddet til den nye legeplads.
Mad købt på dagen vil være til højere priser og med risiko for, at der bliver udsolgt.

Fra klokken 16.30 til 19 er der åbent i Åløkkeløbets bar, hvor der kan købes øl og vand.
Her er det ikke nødvendigt at bestille på forhånd.
Priserne er rimelige, og også her går overskuddet ubeskåret til en ny legeplads.

Vær med til at støtte det gode formål på en sjov og sund måde.

Med venlig hilsen Åløkkekvarterets Grundejerforening og Åløkkeskolen.

PS: Arrangørerne forbeholder sig ret til at aflyse løbet, hvis der kommer under 120 deltagere.