Saml venner, familie, kollegaer eller et mix, og deltag med et hold i Bike & Run Stafetten 2017 i Svendborg.
Svendborg Firma Sport byder alle løbe- og cykelmotionister velkommen til en sjov aften i motionens og samværets tegn.
Et holdbestår som udgangspunkt af 5 personer (3 løbere og 2 cyklister) Det er dog muligt at stille med færre deltagere på holdet (minimum 3 personer)
Sted
Start og mål ved Taasingehallen, Eskærvej 65
Løberuten på 5 km og cykelruten på 13,6 km tager udgangspunkt ved Taasingehallen og foregår i naturskønne omgivelser på Taasinge.
Møde- og starttid
Løbet starter kl. 17.00.
Startnumre til holdet skal afhentes i tidsrummet kl. 16.00- 16.45 i Taasingehallen.
Omklædning og bad
Der er mulighed for omklædning og bad i Taasingehallen, hvor der også findes toiletter
Forplejning
Der vil være mulighed for at købe mad og drikkevarer i Taasingehallens cafeteria.
Rækker og præmier
I kan stille op i herre- dame- og mixrækken og der er præmie til vinderne i hver række.
Derudover er der en præmie til det: festligste-/hyggeligste- hold, og kun fantasien sætter grænser, præmien kan gives til bedste udklædning, "mormor" holdet med picknic kurven, eller det hold der skaber den bedste stemning.
Opvarmning og aktiviteter i start- og målområdet
Der vil være mulighed for egen opvarmning ved målområdet
Telt i start- og målområdet
Der er mulighed for ophold i Taasingehallen i tilfælde af dårlig vejr.
Chip til tidtagning
Chippen er holdets stafet, og skal bæres af den aktive deltager og gives videre til den næste på holdet ved hvert skifte.
Chippen er forsynet med velcrobånd og skal bæres om højre ankel, husk at aflevere chippen igen efter løbet.
Stafetrækkefølgen e:
- løber 5 km
- cyklist 13,6 km
- løber 5 km
- cyklist 13,6 km
- løber 5 km
I tilfælde af færre end 40 tilmeldte hold foretages den elektroniske tidtagning uden brug af chip.
Regler for holdets cyklister
- Cykelhjelm påbudt
- Cykling er ikke tilladt på stævnepladsen. Cyklister skal derfor inden afgang sætte cyklen i området med cykelparkering lige før målportalen. Når løberen har skiftet cyklisten, løbes der ned til cyklen igen i cykelparkeringen, hvorefter der skal løbes igennem start- og målportalen og op til skiftezonen.
- Målstregen krydses altid løbende, hvorefter stafetten/chippen gives videre til den næste på holdet.
- Løberutens ind- og udgang går forbi p-pladsen til Taasingehallen. Det er derfor vigtigt, at I tager hensyn til de øvrige mennesker, som benytter området denne dag.