Select your language:
|
Er du til en tur på landet, eller foretrækker du duften af grillen fra baghaven i byen? Der er chancer for begge dele i Bike& Run Stafetten i Holstebro!
NYHED!
Arrangementet i år bliver på flere måder også noget helt nyt, da vi afprøver et helt nyt løbssetup for stafetten.
I 2016 starter løbere og cyklister samtidigt, altså er der 2 aktive fra hvert hold på samme tid fra starten.
Dette afprøver vi for at gøre arrangementet lidt kortere afviklingsmæssigt.
Vi satser derfor på, at stafetten er færdigafviklet indenfor cirka 2 timer fra starten går kl. 17.30.
Tiden for de løbe- og cykelstafetten lægges så slutteligt sammen, så vi kan kåre den samlede vinder af årets Bike & Run-stafet.
Derudover har vi kortet løberuten ned til det halve, altså ned til 2½ km pr. omgang.
Ruten skal derfor gennemløbes 6 gange, men det er muligt at lade en enkelt deltager nøjes med en omgang, hvis der så er en anden, der tager en omgang mere.
Der kan frit veksles på holdet, og man er derfor ikke nødt til at tage 2 runder i træk, hvis man vil have en pause indimellem.
Der må stadigt kun være max. 5 deltagere på hvert hold, men det er lovligt at lade en person cykle begge omgange, hvor man så har 4 personer til at gennemføre de 6 løberunder. Dermed har vi fået tilføjet en større fleksibilitet i løbet, mener vi selv i hvert fald.
Cyklisterne tager en tur på 13,6 km ud i landskabet på de mindre veje omkring Sir, mens løberne snupper en tur på 2,5 km på stisystemerne i Ellebæk-kvarteret, hvor duften af havegrillen kan give håb om en lang, skøn sommer på terrassen.
Husk at hvert 5. hold, du tilmelder på én gang, er gratis!
Sted og ruter
Start og mål fra P-pladsen ved Idrætscenter Vest, Mozartsvej 5, 7500 Holstebro.
Turen går fra start i hver sin retning for cyklister og løbere - cykelfolket drager let nordpå, mens løberne tager en let tur sydover, inden de vender rundt på ruten og kommer tilbage til start- og målområdet.
Cyklistern e kører de 13,6 km ad Mozartsvej, Støvlvej, Holmgårdsvej, Alstrupvej m.v. på en smuk landtur ud i naturen omkring Sir. Hele strækningen er naturligvis asfalteret, men ruten er lettere kuperet, og ellers kan blæsten selvfølgelig være en genstridig modstander i det åbne landskab.
Løberne løber de 2,5 km også på en primært asfalteret rute, dog med et kortere stykke der er grusbelagt. Det hele foregår - på nær et kort stykke ved start og mål - på lukkede stisystemer, hvor der ikke er større trafikale knudepunkter. Almindelige cyklister i området vil være den største gene, man kan møde. Turen går rundt på stisystemerne i det nyere kvarter i Ellebækområdet, hvorefter turen går tilbage mod målområdet.
Møde- og starttid
Startnummer og løbsposer kan afhentes på løbsdagen fra kl. 15.30 ved informationsteltet ved Idrætscenter Vest.
Starten går kl. 17.30.
Rækker og præmier
I kan stille op i herre-, dame- eller mixrække, og der er præmier til vinderne i alle rækker.
Omklædning og bad
Det er muligt at klæde om og bade i omklædningsrummene på Idrætscenter Vest. Her vil der være seperat omklædningsrum med bad til damer og herrer.
Forplejning
Og endnu en nyhed… vi har faktisk også besluttet at prøve at tilbyde tilkøb af en grillmenu ifm. stafetten.
I samarbejde med Slagter Lange kan der tilkøbes en grillmenu bestående af 1 stk. marineret kyllingefilet eller marineret kotelet (vælges) samt 1 stor hjemmelavet 150 grams frankfurter. Hertil serveres pasta- og kartoffelsalat sammen med sennep og ketchup til frankfurteren.
Hele menuen kan købes for 70 kr. pr person - og så er det tilberedt på grill af Slagter Lange, så man skal bare hente maden efter løbet er overstået - og så er man klar til at spise. Drikkevarerne skal I dog stadigt selv sørge for.
Menuen er KUN mod forudbestilling, der skal være os i hænde SENEST den 15. maj.
Opvarmning
Der er mulighed for at benytte græsarealet tæt ved start- og målområdet til lettere opvarmning til løbet, eller man kan køre sig en kort tur på cyklen af de andre veje i området.
Telt i start- og målområdet
I har mulighed for at stille jeres eget mindre telt op på fodboldbanerne tæt på start og mål. I tilfælde af dårligt vejr har I mulighed for at opholde jer indenfor i entréen på Idrætscenter Vest.
Elektronisk tidtagning
Chippen monteres om første løbers eller cyklists højre ankel og gives videre som stafet til næste cyklist eller løber.
Når holdets sidste løber og cyklist har passeret målstregen, afleverer I chippen til en ansvarlig official.
Tiden for de 2 chips lægges så sammen, hvorefter man har den samlede tid for hele stafetholdet.
Regler for holdets cyklister
1. Cykelhjelm er påbudt.
2. Cykling er ikke tilladt på stævnepladsen. Cyklisterne skal derfor inden afgang sætte cyklen i området med cykelparkering lige før målportalen. Når løberen har skiftet til cyklisten, løbes der ned til cyklen for derefter at køre ud på ruten. Ved hjemkomst stilles cyklen igen i cykelparkeringen, hvorefter der kan løbes igennem start- og målbanner og op til skiftezonen.
3. Målstregen krydses altid løbende, hvorefter stafetten/chippen gives videre til den næste på holdet.
4. Løberutens ind- og udgang går forbi P-pladsen nærmest hovedindgangen til Idrætscenter Vest. Det er derfor vigtigt, at I tager hensyn til de øvrige mennesker, som benytter centret denne dag.