Select your language:
|
Viborg Halvmarathon ’17
Viborg Atletik og Motion afvikler for 16. gang Viborg Halvmarathon lørdag den 17. juni 2017 med start kl. 13.30.
Du kan vælge at løbe halvmaraton, 10 km eller 4,2 km mini-marathon og som noget nyt kan du prøve kræfter med en krævende trail rute i området omkring Klostermarken og Ødalen.
Desuden afholder vi et børneløb på ca. 2,3 km for børn op til 9 år. Efter børneløbet vil der være masser af aktiviteter for børnene.
Løbene afvikles med udgangspunkt i atletikstadion på Vinkelvej i Viborg og bevæger sig ud i den flotte natur i områderne omkring Søndersø, Ødalen og øst for Viborg, -godt afskærmet fra trafik.
Halvmarathon og 10 km ruterne er DAF opmålte og relativ flade.
På Halvmarathon er der fartholdere til sluttiderne 1.45, 2.00, 2.15 og 2.30
Under og efter løbet er der forplejning i form af vand og frugt samt kaffe og kage i målområdet. Her kan der også købes en lækker pastasalat, ristede pølser fra Stoholm slagteren samt øl og sodavand.
Der er medaljer til alle, præmier til vinderne m/k på alle distancer undtagen børneløb plus masser af lodtrækningspræmier.
Startnumre afhentes indtil en halv time før start. Man kan eftertilmelde sig på dagen indtil en time før start.
Vel mødt