Select your language:
|
*** LØBETS ROAD BOOK ER ONLINE HER ***
Om GF Jennum
Siden 2014 har den frivillige forening Motion i Vejle arrangeret cykelløbet Gran Fondo Munkebjerg den første lørdag i oktober. Løbet er blevet en efterårsklassiker, som mange cykelglade motionister bruger som afslutning på sæsonen og som mål på efterårets cykeltræning.
I 2017 står foreningen bag det nye løb, Gran Fondo Jennum. Målet er at skabe en forårsklassiker, som bliver en naturlig start på sæsonen og vi har valgt lørdag den 25. marts som datoen for første udgave.
Lyder det koldt? Så lover vi at der er varm kaffe og morgenbrød før starten - og så snart du er i mål, venter der varm suppe og brød - og naturligvis et varmt bad.
Dato:
Løbets dato er lørdag den 25. Marts 2017
Rute / Distance:
Gran Fondo Jennum køres på en 20 km lang rute omkring Fårup Sø lige uden for Vejle.
Du kan til Gran Fondo Jennum køre 20 km (én omgang på ruten), 40 km (to omgange på ruten), 60 (tre omgange) eller den helt lange 80 km (fire omgange på ruten).
Hele ruten kan ses her: https://www.bikemap.net/en/route/3645984-gran-fondo-jennum/
Program:
Lørdag den 25. Marts 2017:
Kl. 8.00: Indskrivning åbner / morgenmad i Skibethallen.
Kl. 10.00: Start 1 80 km (masterstart fra Skibethallen)
Kl. 10.05: Start 2 80 km (masterstart fra Skibethallen)
Kl. 10.10: Start 60 km (masterstart fra Skibethallen)
Kl. 10.11: Start Retro Fondo (masterstart fra Skibethallen).
Kl. 10.20: Start 20+40 km km (masterstart fra Skibethallen).
Kl. 12.30 - 16.00: Der er varm suppe, brød og kaffe i Skibethallen.
Kl. 14.00: Lodtrækningspræmier og kåring af de hurtigste omgangstider.
Kl. 16.00: Tak for denne gang.
Start/mål/omklædning:
Indskrivning, parkering, start/ omklædning og spisning: Skibethallen, Jennumvej 10, 7100 Vejle.
Målområde: Løbet målstreg ligger i Jennum, på toppen af Jennum-bakken. Fra målstregen er der ca. 1 kilometer til omklædning/stævnecentrum.
Omklædning: Ved Skibethallen er det muligt at klæde om før løbet og klæde om / få et varmt bad efter løbet.
Parkering: Ved Skibethallen.
Priser for deltagelse:
Tilmelding inden 1. januar 2017:
20 kilometer: 95 kroner
40 kilometer: 120 kroner
60 kilometer: 155 kroner
80 kilometer: 185 kroner
Tilmelding fra 1. januar til den 23. marts.
20 kilometer: 110 kroner
40 kilometer: 135 kroner
60 kilometer: 170 kroner
80 kilometer: 200 kroner
Tilmeldingsfrister:
Online-tilmelding lukker den 23. marts. Herefter er tilmelding mulig på løbsdagen lørdag den 25. Marts 2017. Vi tager dog 30 kroner for tastearbejdet og reserve-chips.
Inkluderet i prisen er:
Elektronisk tidstagning.
BMW-marshalls, som følger løbet med motorcykler.
Morgenmad og kaffe før løbet.
Varm suppe og brød. Og varm kaffe eller the efter løbet.
Sportsdrik før og efter løbet.
Mulighed for at sælge / overdrage dit startnummer til en anden. Frist: 30 dage før løbets start.
Lodtrækningspræmier fra vores sponsorer.
Vores gratis foto-service, hvor alle billeder ligger frit tilgængelige på nettet.
Regler:
Løbet har følgende regelsæt:
Løbets officials kan under hele løbet sanktionere en rytter, som bryder løbets regler. Det sker ved at rytteren vil få fjernet sit nummer og chip og blive bortvist. Bortviste ryttere er meget velkommen til næste års Gran Fondo Jennum.
Færdselsreglerne skal overholdes under hele løbet. Sanktionen for at bryde færdselsreglerne er øjeblikkelig bortvisning
Alt affald skal medbringes til mål. Smider en rytter affald på ruten, er sanktionen øjeblikkelig bortvisning. Det gælder både før, under og efter løbet.
Triathlon- eller enkeltstart-styr og/eller bøjler/extensions er ikke tilladt
Cykelhjelm er påbudt.
Masterstart:
Løbet startes efter masterbil fra Skibethallen og en kilometer ind på ruten. Herefter gives løbet frit.
Tidtagning:
Tider på alle distancer til Gran Fondo Jennum tages elektronisk med chip. Det er deltagerens eget ansvar, at chippen placeres rigtigt.
Placeres chippen ikke rigtigt, kan vi ikke garantere, at din tid er korrekt.
Tilmelding:
Tilmelding til Gran Fondo Jennum foregår online, og betaling foregår elektronisk.
Tilmeldingen er bindende og pengene refunderes ikke. Det er indtil en måned før løbet muligt at ændre navn på tilmeldingen, så en anden kan overtage din start, hvis du er forhindret i at deltage.
Om arrangøren:
Gran Fondo Jennum arrangeres af foreningen Motion i Vejle, som også arrangerer Gran Fondo Munkebjerg. Vi er en godkendt folkeoplysende forening hjemmehørende i Vejle Kommune. Foreningen og løbet er non-profit, og vi bruger vores løb til at støtte de lokale klubbers talentarbejde.