Select your language:
 
Select your language
Imprint
Data Privacy
Terms of Use
Contact
If you have questions about an event, please contact the organizer or race timer. race result has no information about the event.
2016-08-27 | Hjallerup, Denmark Klokkerholm Møllesøløbet

Klokkerholm Møllesøløbet - 2016

På grund af manglende tilmeldinger har vi desværre set os nødsaget til at aflyse løbet.

Sted:

Klokkerholm Idrætsforening

Hellevadvej 6

9320 Hjallerup

Start:

Lørdag d. 27.08.2016, kl.: 10:00 alle distancer.

Start/mål:

Starten går fra Klokkerholm Idrætsforenings klubhus.

Der løbes prolog fra Klubhuset mod søen, hvorefter der løbes omgange af 2,25 km.

Efter sidste runde løbes retur til mål ved klubhuset.

Distancer:

Maraton                    18 runder (deltagere skal være fyldt 18 år),

Halv maraton           9 runder,

Rundeløb                  fra 1 til 8 runder efter eget valg,

 

Deltagelse koster 50 kr. for rundeløbere og 100 kr. for øvrige (halv og hel).
+ 6,25 kr i online gebyr pr. tilmelding.

Der er medalje til alle der gennemfører maraton eller halv maraton. Diplom udskriver man selv her fra siden.

Der er også medaljer til børn og barnlige sjæle. Husk deltagelse er på eget ansvar.

Tidtagning:

Man er selv ansvarlig for tidstagningen. Dog vil der være et stopur, der viser den officielle tid.

Antallet af runder og sluttiden er man selv ansvarlig for at skrive på resultat tavlen!

Bad/omklædning:

Der er bade- og omklædningsfaciliteter i klubhuset.

Ruten:

Runderne er ca. 2,25 km lange + prolog.

Ruten består af lidt asfalt (prolog), men ellers løbes der rundt omkring den smukke sø, på stier af hård sand/jord/grus og slået græs. Ruten er noget kuperet, men hermed følger også den flotte udsigt.

Stien er nogle steder noget smal, så vis hensyn.

Depoter:

Der vil være depot ved søen, samt i klubhuset når man er i mål.

Depotet består af:

Vand, cola, saft, kakaomælk, frugt, agurkestave/salt, slik, chips, ja næsten alt.

Der må ikke smides affald uden for opstillede skraldespande. Respekter venligst dette.

For halv- og hel maraton vil der efter løbet være et måltid varmt mad + en øl/vand og kaffe. Øvrige deltagere samt pårørende kan købe mad og drikke for kr. 15,- pr kuvert.

Maden vil være klar fra kl. 12:00.

Der kan desuden købes is i klubhuset.

Startlisten opdateres løbende og når vi har modtaget din betaling, vil du kunne se det på listen.

Ved indbetaling accepterer man samtidigt, at deltagelse er på eget ansvar. Hvis man bliver forhindret i at deltage, har man ikke krav på tilbagebetaling. I tilfælde af force majeure, vil vi dog forsøge at godtgøre mest muligt.

 

Eventuelt overskud går ubeskåret til Klokkerholm Idrætsforening.