Select your language:
|
RØDEKRO TRI & MOTION
præsenterer
RØDEKRO DUATLON - DM DUATLON 2026
Søndag den 26. APRIL 2026, kl. 10.00 – 14.00
Sted: Fladhøj idrætscenter, Skovbrynet 10, 6230 Rødekro
Rødekro Tri & Motion, Dania Bikes, Triatlon Danmark og Sport & Event Syd inviterer til et stort og veltilrettelagt duatlonstævne, som også inkluderer De Danske Mesterskaber 2026. Stævnet afvikles for 3. år i træk på spændende ruter i Rødekro, midt i det Sønderjyske. Stævnet lever til fulde op til, de høje krav og standarder DM stævner almindeligvis afvikles under i Danmark. Vi har 5 af 5 stjerner i Triatlon Danmarks rating-system.
Stævnet arrangeres i samarbejde med Aabenraa Kommune og midler fra Aabenraa kommunes eventpulje, samt flere andre samarbejdspartnere. Hele stævnet, inkl. ruterne, er godkendt af Aabenraa Kommune, Syd- & Sønderjyllands Politi og Triatlon Danmark.
Duatlon afvikles som løb – cykling – løb. Individuelt på en længere distance og på motionsdistancen både som individuel, men også som deltager i en 2 persons-stafet. Alle kan deltage på den distance, man ønsker. Også selv om man ikke er medlem af en Triatlonforening og hermed Triatlon Danmark, kan man deltage på den lange DM distance, se detaljer nedenunder. Dette gælder også deltagere fra udlandet, som kan vinde Rødekro Duatlon men ikke vinde DM.
Der konkurreres i en særskilt Eliteklasse, Aldersklasser (AG) og som Motionsstævne, i både dame og herre klasser med 1., 2. og 3. pladser. Medaljetagere hyldes på skamlen og der er præmier til vindere af RØDEKRO DUATLON både på den lange og den korte distance, samt stafet.
I 2 persons-stafet på den korte distance konkurreres der i én klasse uafhængig af køn.
Alle deltagere modtager en finishermedalje, når de kommer i mål.
Priserne er uforandret i forhold til 2025 priserne - ingen prisstigninger.
DM Elite: Elite dyster på samme distance som AG.
Der er 10.000,- i puljen til fordeling mellem D/H 1. – 3. pladser: 2500/1500/1000,-
DM AG betyder at der uddeles medaljer 1., 2. og 3. pladser med 5 års intervaller for både damer og mænd, som følger:
18-24
25-29
30-34
35-39
40-44
osv.
Bemærk, 18-39 er i 2026 delt op i 3 AG-grupper, jævnfør internationale regler.
Op over 75 medaljer skal fordeles på dagen. Måske er der også en til dig.
DM Duatlon er samtidig første afdeling i DM serien for Elite, så skal du have point fra starten, skal du være med i Rødekro. "Link" kommer her, når Forbundet har opdateret deres 2026 liste.
Distancer:
DM Elite 10 km løb/40 km cykling/5 km løb
DM Age Group 10 km løb/40 km cykling/5 km løb
Motionsstævne 5 km løb/20 km cykling/2½ km løb
Motionsstævne 5 km løb/20 km cykling/2½ km løb, som 2 persons-stafet
Alle konkurrencer er Non-Draft, dvs. du må ikke ligge på hjul og 12 m. regel gælder.
Foreløbige tider:
08:30 Åbning af registrering og skiftezonen (T1/T2)
09:40 Velkomst og kort racebriefing i T1. T1. lukker
09:50 Line up Elite Damer/Herrer
10:00 DM Elite-start, Elite + AG Herrer 18-24/25-29/30-34
10:30 DM AG-start, resterende AG Damer/Herrer 35-39/40-44 osv.
10:45 Motions-start, inkl. stafet
13:30 Forventet Præmieoverrækkelser
Konkurrenceregler:
Der konkurreres efter Triatlon Danmarks konkurrenceregler, se her
Vil du læse mere om Triatlon, Duatlon mm, se her
Racemanual:
Racemanual sendes på mail ud til alle ugen op til stævnet, undtagen 2. deltager i stafetten. Stafetterne er selv ansvarlig for at 2. deltager læser manualen.
Racemanual for Elite, DM AG og Motion ”kommer her”
Racebriefing:
Online- racebriefing torsdag den 23. april kl. 19:30. Link vil være i racemanual. Vi anbefaler kraftigt, at du deltager heri! På dagen kun kort info om evt. ændringer og dommerlinjen.
Ruter:
Stævnet og alle ruter er lavet i samarbejde med- og godkendte af Aabenraa Kommune, Syd & Sønderjyllands Politi og Triatlon Danmark.
Løbe-rute:
Se ruten, klik her
Løberute på garmin.connect
Dania Bikes cykelrute:
Se ruten, klik her
Cykelrute på garmin.connect
OBS. 13:15 er Cut-off tid for hvornår alle skal have færdiggjort cykling
Tilmelding: (kun online tilmelding)
Alle distancer: senest søndag den 19. april 2026 – se dog herunder i forhold til eftertilmelding.
Priser:
DM distance AG: 500,-
DM distance Elite: 550,-
Motionsstævne: 300,-
Motionsstævne stafet: 400,-
+ onlinegebyr 10,-
(for alle deltagere kræves en licens fra Triatlon Danmark, eller der kan tilkøbes en eventlicens ved tilmelding - Enkelt Persons Medlemskab: pris 50,-/40,- )
Early bird rabat: 100,- ved tilmelding senest søndag den 5. april 2026, kl. 24:00
Eftertilmelding:
Hvis der er pladser tilbage, kan man mod et mergebyr på 100,- eftertilmeldes, dog allersenest onsdag den 22. april kl. 24:00.
INGEN TILMELDING PÅ STÆVNEDAGEN!
Deltagerbegrænsning: Der kan højst tilmeldes 250 deltagere, hvor stafetter tæller som én.
Refundering af start nr. mm:
Du har mulighed for at sælge din start nr. videre til en anden deltager ved sygdom mm. Se i din bekræftelsesmail hvordan.
Refundering af startgebyr kan kun ske frem til en måned før stævnedato, mod et gebyr på 150,-
Indtil 2 uger før stævnet kan start nr. overflyttes til næste år, mod et gebyr på 150,-
(Vi forventer at afholde stævnet, men ingen garanti for at stævnet afvikles i 2027)
Ekstra for 6230 – er du tilmeldt stævnet, og har du i din hjemmeadresse postnr. 6230, kan du få 50% rabat hvis du melder dig ind i klubben Rødekro Tri & Motion
Hvad får du:
Samarbejdspartnere og sponsorer: (Opdateres løbende)
Intet stævne uden hjælp udefra. Specielt vil vi takke vores sponsorer, og andre der yder støtte.
Hovedsponsorer:
|
|
|
|
|
|
|
|
Sponsorer:
|
|
|
||
|
Samarbejdspartnere: |
|||
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
I GLÆDER OS HELT VILDT TIL AT TAGE IMOD DIG
Har du spørgsmål, så kan du sende en mail til:
Stævneleder John Hansen på jhans@aabenraa.dk