Omklædning og bad: Fladhøjhallen, Skovbrynet 10, 6230 Rødekro
Start/mål: Fladhøjskolens P.plads, Skovbrynet, 6230 Rødekro, hvor der også er parkering.
Ruten: Ruten er en rundstrækning på ca. 4,2 km på offentlig vej/fortov/sti
(ikke DAF-opmålt), som vil være afmærket med bånd, kridt eller andet.
Ruten kan ses herfra: Champagne Galoppen
Tidtagning: Der løbes med chip.
Diplom: Til alle som gennemfører. Kan efter løbet hentes på resultatlisten på Raceresult.com
Medalje: Til marathon og ½-marathon løbere.
Præmie: Der vil være præmie til vinderen i begge distancer til herrer og damer. Til rundeløberne vil der være en præmie til den person, der har løbet flest omgange. Ved flere vindere er det den person der har den hurtigste tid
Depot: Depot ved start/mål, hvor der er slik, væske m.v.
Efter løbet: Kaffe, the, kakao, champagne, vand og kage i cafeteria når den sidste løber er i mål eller fra ca. kl. 13.30
(Kun udskænkning af alkohol hvis du er over 18 år)
Aldersgrænse: Man skal være fyldt 16 år på løbsdagen for at kunne deltage på halvmarathondistancen og 18 år på løbsdagen for at kunne deltage på marathondistancen
Tidsgrænse: Maks 5 timer for marathon. Forventer du at din marathontid bliver mellem 5 og 6 timer, kan du få lov til at starte maratonløbet kl 08.00.
Skal meddeles ved tilmelding.
Færdselslov: Løbet afvikles på offentlig vej/fortov/sti, hvorfor det henstilles til alle deltagere om at overholde færdselsloven samt tage hensyn til anden trafik på stierne og fortov. For alle løb gælder, at der løbes på eget ansvar.