Select your language:
 
Select your language
Imprint
Data Privacy
Terms of Use
Contact
If you have questions about an event, please contact the organizer or race timer. race result has no information about the event.
23.08.2025 | Ringe, Denmark Hjerterdametouren

 

                              HJERTERDAMETOUREN LØRDAG D. 23. AUGUST 2025

                                      Hjerterdametouren er nu både for kvinder og mænd. 

Det primære formål er fortsat at samle penge ind til Hjerteforeningens forskning i kvinders hjertekarsygdomme.

Så alle er velkomne - uanset alder og niveau - og uanset, hvilken cykel du kører på; citybike, racer, tandem, elcykel, damecykel eller herrecykel... (dog er ikke tri-cykler!)

 

Ruterne til årets Hjerterdametouren går rundt i den smukke midtfynske natur, forbi slotte, herregårde, marker, blomstrende grøftekanter...

 

Til kvinderne:

Vi tilbyder en rute på 50 km. Ruten kan ikke cykles flere gange.

På ruten vil du møde et underholdende depot, hvor du kan forsyne dig med lidt lækkerier

 

Til mændene:

Vi tilbyder en rute på 50 km. Ruten kan ikke cykles flere gange. 

Denne rute kommer forbi samme underholdende depot som kvinderne, hvor du kan forsyne dig med lidt lækkerier. 

 

Til både mænd og kvinder:

 

Vi tilbyder en fælles 25 km rute, hvor alle kan cykle. Denne rute holder vi åben, så man kan cykle den flere gange.

Så kan man måske nå at cykle 75 km eller måske 100 km?. Vores 25 km rute kommer også forbi samme underholdende depot, som vores 50 km ruter gør.

Tidtagningen stopper kl. 15. Du vælger blot på dagen, hvor langt du vil cykle. 

 

Ruterne er skiltede og du kan finde ruterne og hente dem via en QR-kode på vores hjemmeside , https://hjerterdametouren.dk/

 

Start og mål er fra Idrætscenter Midtfyn i Ringe.

Første start går kl. 10.00. 

50 km ruterne sendes først afsted

Herefter sendes 25 km ruterne afsted
Tidtagningen stopper kl. 15.00.

Din kørte distance og tid registreres og kan ses online efter løbet. 

 

Prisen er kun 225 kr. + gebyr, hvoraf 100 kr. går til Hjerteforeningen, målrettet forskning i kvinders hjertekarsygdomme. 

 

Når du tilmelder dig, så kan du forudbestille en sandwich, så den er klar til dig, når du lander i mål. 

 

På dit deltagernummer vil der være lodtrækning om flotte gevinster. 

 

Så tag fat i dem du kender og tilmeld jer Hjertedametouren 2025. 

 

I kan melde jer til, som et hold - måske med et sjovt holdnavn. Alle hold på mere end 10 deltagere får reserverede pladser i hallen, så I har et samlet sted, hvor I kan sidde, når I kommer i mål. I må meget gerne lave et blandet hold(dvs. både med mænd og kvinder). I skal blot tilmelde jer med samme holdnavn under jeres tilmelding, så sætter vi jer sammen.

 

Kom og få en hyggelig dag med god og sund motion, smil, latter og en fantastisk stemning!

Støt den vigtige hjertesag - det er et godt formål!

 

Vi håber at se dig med cyklen til august. 

Find meget mere information på vores hjemmeside hjerterdametouren.dk