![]()
Select your language:
|
Vil du have en sjov og uformel løbserfaring i MTB-sporet?
Tag med til Sydcup Kidz 2025 – et mountainbikeløb for U7-U15 MTB’ere, der netop har til formål at give alle deltagere en god oplevelse med at køre et MTB-løb. Måske er det første gang for nogle af jer deltagere, mens andre har prøvet det få gange. ALLE er velkomne, hvad end du kører i klub eller ej. Vi sikrer et godt arrangeret og sikkert løb med god stemning i højsædet – såvel for børn som forældre.
U7 kører en afkortet rute. U9 og U11 kører en tilpasset rute, og U13 og U15 kører fuldt spor.
Lyder det som noget for dig eller nogle af de unge MTB’ere i din forening? Så sæt kryds i kalenderen!
Datoer for DGI Sydcup Kidz 2025 - alle afdelinger
Søndag den 25/5 – Haderslev HMIF MTB
Søndag den 22/6 – MTB Sønderborg / Spangbanen
Søndag den 7/9 - MTB Stensbæk
Søndag den 21/9 - Askov Mudeaters Finale i Drostrup
Du kan også tilmelde dig én af afdelingerne. Tilmelding sker i et separat tilmeldingslink.
Er du ny i at køre MTB-løb, kan du prøve et løb af, og efterfølgende (indtil 2. afdeling) tilmelde dig hele cuppen – prisen er dog stadig 325 kr. Deltager du i minimum tre afdelinger, er der mulighed for at køre med om podieplaceringer.
Deltagerpris og praktisk info
Alle afdelinger: 325 kr. (ved tilmelding efter den 18/5 og frem til 1. afdeling er afviklet, er prisen 375 kr).
En afdeling: 100 kr. (ved eftertilmelding: 125 kr. i ugen op til afdelingen).
Tilmelder du dig enten én afdeling eller hele cuppen senest d. 11. maj, får du dit navn på nummeret.
OBS: bruger samme nummer til alle afdelinger. Hvis du glemmer dit nummer, kan du få et nyt på dagen - gebyr på 25 kr.
Der er frugt, kage og saft til alle deltagere, og tilskuere kan bl.a. købe pølser og brød. Der uddeles ligeledes præmier til 1., 2., og 3. plads i hver række til hver afdeling.
De 3 bedste afdelinger tæller til den samlede cup og her er der pokaler til nr 1.
Dagens fighter: Der er en præmie til dagens fighter, som enten har vist go' stil, har sat sin egen kæde på, hjulpet en anden rytter en gjort en flot og prisværdig indsats.
Tidsplan
9.30 - 10.30: Mulighed for opvarmning/træning i sporet
10.00 – 10.45: Indskrivning og udlevering af startnumre
10.45 – 10.55: Briefing
11.00 – 11.35: U9 Race køretid 25 min + igangværende omgang
11.40 – 12.15: U11 Race køretid 25 min + igangværende omgang
12.20 – 12.40: U7 Race køretid 15 min + igangværende omgang
12.45 – 13.55: U13 og U15 Race køretid 35 min + igangværende omgang (U13 starter 1 min. efter U15)
Ca. 14.00: Podieceremoni og præmieoverrækkelse
Vi glæder os til at se jer til en sjov dag med fart over feltet. Vi ses!
Bedste hilsner,
MTB Stensbæk
Askov Mudeaters
Sønderborg MTBS
HMIF Funsters Ung MTB Haderslev
Løgum IF MTB
DGI Sydvest, DGI Sønderjylland, DGI Fyn og DGI Sydøstjylland