Select your language:
|
GULDBÆK LØBET
6. september 2025
Med stor velvillighed fra 9 lodsejere er det igen gjort muligt at afholde Guldbækløbet.
Det kuperede terræn omkring Guldbæk er perfekt til lækkert og udfordrende trailløb. Det er muligt at deltage for både motionister og atleter, børn og voksne.
Guldbækløbet har start og mål ved Guldbæk Friskole - Øster Hornumvej 60 - 9230 Svenstrup.
Fra kl. 10.30 Startnumre kan afhentes på pladsen
Kl. 12.00-12.15 Løbene sættes i gang, i hold. De længste ruter kommer først afsted og vandrerne til sidst.
Pris for deltagelse ved tilmelding INDEN 1. august 2025
Alle ruter
Voksne 100kr +gebyr
Børn 50 kr (årgang 2013 eller yngre) +gebyr.
1. august stiger prisen med 50kr for alle ruter og aldre.
Der er medalje til de første 200 tilmeldte
Tilmelding, start og mål
Det vil være muligt at tilmelde sig på løbsdagen, online.
Inkluderet i prisen er tidstagning med chip, forplejning ved depoter, et stk grillpølse og en øl/vand når du er i mål, kaffe og kage.
Der er flotte medaljer designet af lokal kunstnergruppe og produceret af Mekoprint til de første 200 deltagere.
Ved online tilmelding bekræfter alle, at de deltager på EGET ansvar. Ligeledes bekræfter deltagere, at de er indforstået med at fotos, filmoptagelser o.l., hvori de optræder, frit kan benyttes af arrangørerne.
Deltagers oplysninger kan ændres frem til 25. August via det link der står i den mail du har modtaget da du tilmeldte dig GuldbækLøbet.
Det er derfor ikke muligt at ændre rute på selve løbsdagen.
Skulle du blive forhindret i at deltage eller i tilfælde af aflysning af løbet pga. force majeure, har deltagerne ikke krav på tilbagebetaling af tilmeldingsgebyret.
Afhentning af startnumre: På dagen ved Guldbæk Friskole fra kl 10.30 .
Tidstagning foretages af Run2u.dk
Chip er inkluderet i startnummer og startnummer bæres på maven.
Diplom: Når I kommer hjem, kan diplomer printes fra resultatsiden.
Ruter, afmærkning og forplejning
Ruterne er afmærkede med flag og med enkelte vejvisere. Kort rute er blå, lang rute er rød, den lange rute løbes to gange af dem der skal løbe halvmaraton.
Der er væske og frugtdepoter på begge ruter.
Ruterne er på vej, grusvej, græs og skovstier.
Ruterne er ikke DAF opmålt.
Tidstagning med chip.
Deltagere færdes efter almindelige trafik og færdselsregler.
Løbet er på eget ansvar.
Toiletter: Der forefindes toiletter på Guldbæk Friskole.
Har du brug for hjælp på ruten kan nødtelefon kontaktes, telefonnummer finder du på dit startnummer.
Bagage kan opbevares ved løbets startsted under dit startnr, dog på eget ansvar.
Parkering lige ved Guldbæk Friskole er begrænset. Mulighed for parkering på markeret græsareal ved Guldbækvej 94
På vegne af GuldbækLøbet 2025
Lotte Thorsted