Select your language:
|
Kære Deltagere,
Så nærmer tiden sig for Ultraløbet Fyr til Fyr 2025 endelig... Nedenstående er vigtig information, som du må læse inden løbet, så alle får en god oplevelse på løbsdagen.
Vi glæder os rigtig meget til en løbefest på Bornholm den 13 September ...
Ultrahilsner - Trailman
Fyr til Fyr Road book
Vi glæder os rigtig meget til at se en masse glade løbere på Bornholm lørdag den 13. September. Der er vores håb at alle vil bidrage til at gøre dagen til en fest. Husk at nyde det uanset hvor hurtigt du løber og vær søde ved vores hjælpere som knokler en hel weekend for at du kan få så god en oplevelse som muligt. Husk at smile til dem. Uden dem intet løb.
Inden start.
For at undgå stress på løbsdagen opfordrer vi alle, der har muligheden, til at komme og hente deres startnummer dagen før.
Det foregår på Sandvig scene fredag mellem 17 og 18. Adressen er Strandgade 3 3770 Allinge . Husk at medbringe billede ID eller sygesikringsbevis. Du skal alligevel bruge billede ID hvis du rejser igennem Sverige og dit sygesikringsbevis skal du bruge under løbet da det er obligatorisk udstyr. Du skal hente dit startnummer personligt. Husk at startnumre er personlige og ikke kan overdrages til andre. Det plejer at være hyggeligt og vi glæder os til at kaste håndtegn og hyggesnakke
Har du ikke mulighed for at hente dit startnummer dagen før, udleverer vi startnumre en time før løbsstart på den pågældende distance.
Vigtige adresser:
Udlevering af startnumre fredag kl. 17-18:
Strandgade 3 3770 Allinge
Bus til starten
Hammershusvej 86, 3770 Allinge ( Hotel Hammersø)
Udlevering startnumre på løbsdagen
Fyrvejen 7, 3730 Nexø
Første depot
Skovgade 34, 3740 Svaneke
Andet depot
Ejnar Mikkelsensvej , 3760 Gudhjem ( P-pladsen )
Tredje depot
Østervej 3770 Allinge. (Tejn)
Parkering ved målet
Hammersøvej 2A, 3770 Allinge
Parkering i målområdet
Det er forbudt at parkere sin bil oppe ved Hammerfyret under løbet. Dette gælder både deltagere og tilskuere. Overtrædelse vil medføre diskvalifikation. Vær søde at respektere at vi ikke vil have biler med tilskuere op til Hammerfyr. En af præmisserne for at få lov til at lave løbet er at vi holder os gode venner med naboerne. I stedet skal du benytte P-pladsen ved Hammerbrudet (Hammersøvej 2A, 3770 Allinge) eller nede på Hammer Havn. Herfra er der 10-15 minutters gang op til målområdet. Giv denne information videre til dit support crew, så vi undgår sure miner. Det er i sagens natur megavigtigt at vi holder redningsvejen fri i tilfælde af en ulykke!!!
Bus til starten
Er du tilmeldt bussen til start er det vigtigt at du kommer til bussen i god tid. Sidste bus kører 5.00 sharp. Opsamlingsstedet er på P-Pladsen ved hotel hammersø (Hammershusvej 86, 3770 Allinge). 08:30 Bussen til starten på 21 km afgår fra den store parkeringsplads ved Hotel Hammersø (Hammershusvej, 3770 Allinge)
Er du endnu ikke tilmeldt bustrasnport kan du eftertilmelde dig via birger@trailman.dk eller 30219558 indtil 1 uger før løbet.
Program for løbsgagen:
05:00 Bussen til starten afgår fra den store parkeringsplads ved Hotel Hammersø (Hammershusvej, 3770 Allinge)
05:30 Udlevering af startnumre på dagen (Kom i god tid)
6:50 Briefing ved Dueodde fyr.
07:00 Starten går
08:30 Bussen til starten afgår fra den store parkeringsplads ved Hotel Hammersø (Hammershusvej, 3770 Allinge)
(Hammersøvej, 3770 Allinge)
11:00 Første depot i Svaneke lukker
10: 00 start på walk
11: 00 start på 21 km
12:00 start på 10 km løb og walk
13:25 Øl-tid lukker i mål
14:00 Andet depot i Gudhjem lukker
15:45 Tredje depot lukker
17:00 Målet lukker
Ved starten
Ved starten på Dueodde (Fyrvejen 7, 3730 Nexø) udleverer vi startnumre fra kl. 05:30. Har du ikke hentet dit startnummer dagen før udleveres det ved starten. Kom i god til og husk billed id. Du kan ved starten indlevere en taske med dine sager som vi transporterer til målet. Her kan du lægge skiftetøj og noget til at fejre bedriften med bagefter. Vi tager KUN imod tasker som er TYDELIGT markeret med navn og evt. Startnummer. Plastikposer uden lukning modtages ikke. Vi tager ikke ansvar for værdier i din taske.
Obligatorisk udstyr
Vindjakke. Det skal være en åndbar jakke. Vest eller engangsregnfrakker er ikke ok.
Mobiltelefon. Opladet og tændt. Telefonnummer til løbsledelsen står på startnummeret.
Kop på min. 150 ml. som skal være genanvendelig. Engangsembalage tolereres ikke.
Sygesikringsbevis i tilfælde af en ulykke. Er du udlænding og ikke har et sygesikringsbevis medbringer du kørekort eller anden gyldig billed ID (som du alligevel skal bruge hvis du rejser igennem Sverige).
Udstyret kan blive checket på dagen… Mangende udstyr medfører diskvalifikation. Og lad nu være med at skrive til os i dagene op til løbet og spørg om du virkelig skal have din vindjakke med når nu DMI lover solskin. Alle 4 ting er obligatoriske hele vejen til alle vores løb
Find vej
Rutefindingen er ganske let. I udgangspunktet følger ruten vandet og den afmærkede kyststi. Vi markerer ruten hvor du skal dreje eller hvor man kan være i tvivl. Der hvor flere er tilbøjelige til at overse den officielle skiltning ved Listed og Bølshavn har vi markeret lidt ekstra
Vores markeringer består af pile “malet” med kridt på vejen. Du er i mål når du klasker din klamme hånd på Hammer Fyr som er det 3. fyrtårn du møder på din vej. De to første er Svaneke Fyr (hvor første depot ligger) og Hammerodde Fyr (hvorfra du kun har 1,9 km og 85 højdemeter til mål)
Praktisk info
Ruten består af blandet underlag, lige fra sand til lækre singletracks, bredere stier, grusvej og asfalt. Hvis det er vårdt op til og under løbet kan det godt være temmelig glat. Vi anbefaler en komfortabel trailsko, men løbet er blevet gennemført i alt fra bare tæer til tykke skumsko unden mønster. Da ruten starter med 8 km sand er gaiters en stor fordel så du slipper for at skulle stoppe op og tømmeskoene for sand undervejs. Man passerer en del havne undervejs på ruten hvor det er muligt at tanke vand og gå på toilettet. Alligevel kan det være smart lige at have en pakke kleenex og en engangshandske i rygsækken, hvis der manger papir eller sæbe. De 2 depoter ligger lige inden Svanke fyr og ved Nørresand Havn i Gudhjem. 3 depot ligge på Østervej i Tjen Følg markeringerne til depoterne.
Sikkerhed
Vi tager sikkerheden rigtig alvorligt og det er vigtigt at vi hjælper hinanden her. Du har pligt til at hjælpe medløbere (og andre på ruten) i problemer. Er det alvorligt skal du ringe 112. Ved mindre skader og uheld skal du ringe til det kontaktnummer som står på dit startnummer. Vores “fejeblad/sweeper/scoupa” bevæger sig langsomt med 6 km. i timen (gang tempo) bagerst. Bliver man overhalet af denne er man ude af løbet. Målet bliver lukket efter 10 timer kl. 17.00.
Tag fornemmelsen for underlaget med i betragtning, når du vælger sko til løbet, og sæt evt. farten ned på de mest tekniske passager mellem Nexø og Gudhjem.
Hvis du udgår
Skulle du af den ene eller anden grund udgå af løbet SKAL du ringe til kontaktnummeret 30219558 og fortælle at du udgår. Tager vi ikke telefonen pga. travlhed eller manglende mobildækning, læg da venligst en besked eller send en sms. Gør du ikke det, bliver det store store eftersøgningsarbejdet skudt igang på din bekostning. Det er dit eget ansvar selv at sørge for videre transport. Både bus, taxa og tommelfingeren kan nemt benyttes.
God stil
Husk at følge færdselsloven (også når du bliver træt) og opføre dig ordentligt så vi får lov at komme igen i fremtiden… Så vær diskret når du træder af på naturens vegne eller endnu bedre, brug de mange offentlige toilettet langs ruten. Tag dit affald med dig og saml op efter dem som har “tabt” noget. Banan- og appelsinskralder må heller ikke kastes i naturen. Tag hensyn til andre på din vej – vi har ikke ruten helt for os selv. Smil og vink – smil og vink
Dette gælder overalt men i særdeleshed i målområdet ved Hammerfyret.
I depoterne
Der er høflig selvbetjening i depoterne. Husk at der også skal være til de løbere som kommer efter dig. Der udleveres kun væske i egen kop (eller i dine dunke, væskeblære mv.) så husk en foldekop eller lign. på minimum 150 ml. Vi serverer vand, sportsdrik, og cola. Du skal selv medbringe energi (gels, barer osv) til hele løbet… Der kan ikke indleveres personlig forplejning eller dropbags til depoterne undervejs. Det er “kun” 59 km. så du klarer den
Private depoter
Det er ikke tilladt at modtage hjælp (uden for depoterne) som ikke er tilgængelig for alle. Det vil sige at du ikke få ekstra tøj, mad, drikke osv fra venner og familie ude på ruten. Men moralsk støtte og indkøb i kiosker undervejs er selvfølgelig tilladt. Umiddelbart før og efter depoterne er der mulig at få hjælp fra familie og venner. Her kan du få alt den hjælp du ønsker, så længe flowet ind og ud af depotet ikke forstyrres.
I mål
Når vi har registreret din tid i mål har vi lidt væske klar og din indleverede taske inden for rækkevidde. Fra Hammerfyret er der 10-15 minutters gang til P-Pladsen ved Opalsøen og ca. 20-30 minutters gang til hotellerne i Sandvig.
En anden tradition ved Ultraløbet Fyr til Fyr er at alle der løber under 6 timer og 25 minutter får en øl.
Det står stadig enhver frit for at helgardere med en kølig pilsner eller noget andet frækt i deres indleverede taske
Efter løbet
Resultaterne bliver opdateret live. Linket til resultaterne ligger vi ud på Trailman facebooksider på løbsdagen. Det er også her vi vil poste billeder undervejs som dagen skrider frem.
Deltagelse er personlig og må ikke direkte overdrages uden godkendelse fra løbsarrangøren. Ændring af navn eller distance ved videresalg eller overdragelse af startnummer kan udelukkende ske og dette gøres senest 10 dage før løbsstart.
Ved overdragelse opkræves du et gebyr på 75 kr. i administrationsgebyr.
Sådan gør du
Skriv en mail til birger@trailman.dk med din kontrakt oplysninger og hvilke løber i skal løbe
Vigtig information, inden du overdrager, flytning eller overtager et startnummer:
Af hensyn til alles sikkerhed skal overdragelse af et startnummer ske korrekt via nedenstående procedure.
Uautoriseret brug af et startnummer kan føre til diskvalifikation.
Jf. dansk lov må billetter ikke udbydes eller videresælges til et højere beløb, end billetterne oprindelig er erhvervet for.
Har du spørgsmål inden løbet skal du bare fyre løs på birger@trailman.dk
Har du noget på dagen griber du bare fat i en official og spørger løs…
DET VIGTIGSTE: “Det er bare noget vi leger”
Med Venlig hilsen
Birger og Thomas
Trailman