Select your language:
|
Hasle Bakker Backyard 2024
Nåede du ikke at komme med til årets mange udsolgte backyard løb, kommer der her en ny chance for at prøve kræfter med dette populære løbsformat. Løbet afholdes i Hasle Bakker med udgangspunkt i Skjoldhøj Gruppes (KFUM) spejderhytte.
Løbet er for alle uanset om du er nybegynder, vil prøve at slå din personlige rekord (hvis den er under 15 runder), roder med de sidste træningsforberedelser inden VM i Backyard Ultra eller du bare godt kan lide at løbe og være social.
Dato: Lørdag den 28. september 2024. Løbet starter kl. 10:00 og slutter kl. 01:00 (søndag den 29. september).
Om Hasle Bakker Backyard: Der løbes en rundstrækning på 6,7 km hver time. Når du har løbet en runde, har du indtil næste klokketime begynder til at slappe af og blive klar til næste runde. Du er med så længe du kommer i mål inden en ny klokketime starter eller så længe du har lyst, dog stopper løbet efter 15 timer, hvilket giver muligheden for at løbe 100 km.
Ruten: Ruten er på grus- og asfaltstier i det rekreative område Hasle Bakker. Som navnet mere end antyder er det et bakket område. Vi behersker os dog og laver en rute med 70-100 højdemeter pr. omgang.
Forplejning: Der vil være et fast depot med diverse snacks, frugt, sodavand, vand og energi. Desuden vil der hver 3. time blive serveret en lille ret, som man kender det fra andre backyardløb. Det endelig menukort offentliggøres senere.
Mellem runderne: Der er mulighed for at sidde inde i spejderhytten mellem runderne. Der er dog begrænset plads, så tag hensyn til det når du pakker skiftetøj, forplejning med mere ned. Der er to toiletter i spejderhytten.
Deltagerantal: 50 løbere.
Tidtagning: Tidtagning foretages af TimeForU ved Henning Lorenzen og løbernes omgangstider kan ses online på Race Result. Der løbes med ankel-chip der udleveres før starten og som skal afleveres igen når man stopper.
Medalje: Alle løbere får en fin medalje uanset antallet af runder der løbes.
Pris: Deltagelse koster 300 kr + 10 Kr. i online gebyr til Race Result. Alt overskud fra løbet går til KFUM-spejderne i Skjoldhøj Gruppe.
Regler:
Du skal løbe en rute på 6,7 km.
Du har max 60 min. (Du vælger selv hvor hurtigt du vil løbe under de 60 min. Resten af tiden kan bruges som du vil.)
Hver time starter en ny runde for dem der stiller op.
Der fløjtes 3 gange inden start. 3 , 2 og 1 min før start.
Du skal stå inde i startfeltet når klokken ringer ellers er du ude.
På ruten skal du klare dig selv. Så ingen hjælp ude fra. Der må ikke bruges stave. Hvis du har planer om at løbe mange runder, bør du medbringe en pandelampe, da ikke alle stier er oplyste og der nogle steder er meget mørkt.
Adresse: Holmstrupgårdsvej 36, 8220 Brabrand
Force majeure: Løbet afvikles medmindre der opstår situationer hvor politiet fraråder at man færdes i området pga. brand, naturkatastrofer eller andet.
Det med småt: Deltagelse sker på eget ansvar og bekræftes ved tilmelding. Der vil blive taget billeder og optaget live-video, der vil blive delt på løbets Facebook-side. Deltagergebyr refunderes ikke, men skulle man blive forhindret i at deltage kan man forsøge at videresælge sin plads.
Følg løbet på Facebook hvor der vil komme opdateringer om løbet.
https://www.facebook.com/profile.php?id=61559931848045