Select your language:
|
’Lillebælt 55.00’ er et lille ultra trailløb langs kysten i Middelfart.
Løbets hovedsigte er at hygge sig og nyde de, til tider svært fremkommelige, men smukke 55km i naturen langs Lillebælt.
Løbet løber af stablen første gang 2. november 2024.
Ruten er GPS-opmålt og GPX-fil skal downloades og følges på ur eller telefon.
Dato: Lørdag d. 2. november 2024
Adresse: Føns Strandvej 9C, 5580 Nørre Aaby (Kridthuset)
Præmie: Vinderen får startnummer (med det forbehold, at løbet i 2025 ikke realiseres)
MAX tid: 9 timer (cut-off kl. 18)
Program for dagen:
Lørdag d. 2. november
7:30: Indskrivning
8:15: Bus mod Skråstrup Strand
8:50: Race briefing
9:00: Start på 'Lillebælt 55'
Udstyr:
Alle deltagere skal medbringe følgende på hele ruten:
- Tøj og fodtøj efter forholdene.
- Vindtæt jakke
- Varmende hovedbeklædning
- Flasker/væskebeholder med minimum 1 ltr. væske
- Ekstra energi til hele turen
- GPX-fil med ruten som kan følges på en skærm
- Mobiltelefon med strøm og dækning til hele ruten (der skal sendes sms på forskellige steder på ruten som sikkerhed)
- Førstehjælpsudstyr (som minimum kompresforbinding og sportstape)
- Kop (der vil ikke være engangskrus ved depoterne)
Depoter:
Der vil være 3 depoter på ruten som indeholder vand til opfyldning af flasker, kaffe, læskedrik, frugt, müslibar, gifler, ostehaps og lignende (husk egen kop - der vil ikke være engangs-emballage).
Adfærdsregulativ:
- Deltagere må ikke efterlade affald eller andre ting i naturen.
- Deltagere skal være opmærksomme på hinandens ve og vel og altid træde til hvis en medløber har brug for hjælp.
Toiletforhold (offentlige toiletter på ruten):
- Varbjerg Strand (efter 4 km)
- Baaring strand (Molevej 7 – efter 8,5 km)
- Strib Nordstrand (Siphiæodde) (efter 21km)
- Middelfart gammelhavn (efter 28 km)
- Søbadet 8efter 29,5 km)
- Fænø Odde (efter 35 km)
- Middelfart Marina (efter 37 km)
- Svenstrup strand (efter 40 km)
Ovenstående toiletter er Middelfart Kommunes og ifølge www.udinatuen.dk helårsåbne – men vi tager forbehold for eventuelle ændringer i åbningstider mm.
Alle deltagere er indforstået med:
- At deltagelse i ’Lillebælt 55’ sker på eget ansvar og arrangører og frivillige ikke kan gøres ansvarlige for tyveri, skader på ting eller personer eller lignende. Det forventes at alle deltagere er bekendt med ruten samt aktuelle vejrforhold og de risici der er forbundet med trailløb i disse forhold. (se film + nøje beskrivelser af dele af ruten samt aktuelle forhold op til løbsdagen på instagram: https://www.instagram.com/lillebaelt_55)
- At tilmeldingen er bindende og at der ved afbud ikke tilbagebetales startgebyr uanset årsagen.
- At ruten kan blive ændret i sidste øjeblik grundet vejrforhold eller skader på ruten og at vi som arrangør gør hvad vi kan for at oplyse om dette, men ansvaret for at have den opdaterede rute er deltagerens eget.
- Ved aflysning af løbet arrangeres et erstatningsbeløb.
Lillebælt 55
Race Director
Jens Katballe
Link til begivenhed: https://www.facebook.com/events/1151223262697693/