![]()
Select your language:
|
Den Syd- og Sønderjyske MTB-Cup
Løbsserien SydCup MTB er siden 2015 blevet kørt som et samarbejde på tværs af de største etablerede cykelklubber i Syd- og Sønderjylland.
SydCup MTB favner det syd- og sønderjyske cykelmiljø i et stort passioneret fællesskab, som blandt andet bidrager til at udvikle MTB sporten i vores landsdel.
Alle afdelinger af løbsserien køres i forårs- og sommerhalvåret på forskellige MTB-spor i landsdelen.
Cykelløbene henvender sig til bredden i MTB sporten, og har med stor succes samlet både unge og ældre cykelmotionister og konkurrenceryttere til en cykelfest.
Følg SydCup MTB på Facebook SydCupMTB
Afdelinger 2024
17. April Aabenraa, Kongehøjsporet
1. Maj Stensbæk Plantage
19. Juni Kolding, Marielundskoven
14. August Vejen, Hundsbæk Plantage
28. August Haderslev, Pamhule Skov
Senest 14 dage før hver cup-afdeling, bliver alle nødvendige og relevante informationer til den aktuelle afdeling delt på SydCup MTB Facebook SydCupMTB
Klasser
SPORT HERRE: 4 omgange / køretid ca. 75 min.
SPORT DAME: 3 omgange /køretid ca. 75 min. NYHED I 2024
E BIKE: 3 omgange/ køretid ca. 60 min.
MOTION A: 3 omgange / køretid ca. 60 min.
MOTION B: 2 omgange / køretid ca. 45 min.
DAME: 2 omgange / køretid ca. 45 min.
U15 DRENGE: 2 omgange / køretid ca. 45 min. (født i 2010-2012)
U15 PIGER: 2 omgange / køretid ca. 45 min. (født i 2010-2012)
DUO-HERRE: 2 omgange ca 45 min NYHED I 2024
DUO-DAMER: 2 omgange ca 45 min NYHED I 2024
“Køretid” er den estimerede sluttid for den hurtigste rytter i klassen.
Følgende klasser har begrænsninger og krav til deltageren:
U15 klasserne gælder for ryttere født i 2010, 2011 og 2012 (gældende for 2024)
Ryttere født senere end 2012 kan ikke deltage i løbsserien i 2024.
Duo-klasserne er enten en dame-duo eller herre-duo.
Nyhederne i 2024
SPORT DAME klassen med 3 omgange, skal udfordre de stærkeste og hurtigste dameryttere på et højere niveau, som vi ikke tidligere har tilbudt damerne i vores løbsserie.
DUO-KLASSEN er helt nyt tiltag i MTB cup-sammenhæng. Klassen henvender sig til de deltagere, hvor cykelløb og det socialt cykelvenskab kan forenes. Klassen køres som “en stafet”. Hver rytter skal køre en omgang med et skift i målområdet.
Priser 2024
Samlet cup, voksne klasser, 5 afdelinger DKK 500,00
Samlet cup, U15 piger og drenge, 5 afdelinger DKK 400,00
Samlet cup, Duo - damer eller herre, 5 afdelinger DKK 600,00
Enkelte afdelinger, voksne klasser DKK 150,00
Enkelte afdelinger, U15 piger og drenge DKK 100,00
Enkelte afdelinger, Duo - damer eller herre DKK 170,00
Alle tilmeldinger tillægges et online adm. gebyr på DDK 15,00
Program
Følgende program er gældende for alle afdelinger.
Her kan forekomme ændringer. De vil altid blive meldt ud i de praktiske informationer på vores Facebook side SydCupMTB, senest 14 dage før løbsdatoen.
Kl. 17:00 Check-in, nummerudlevering åbner
Kl. 17:00 Ruten stå klar til opvarmning / testrunde
Kl. 17:40 Check-in lukker, deltager briefing, herefter kører deltagerne samlet ud til startloop og deres respektive startbokse senest kl 17:50
Kl. 18:00 1. start.
Kl. 19:45 Målstregen lukkes.
Kl. 20:00 Præmieoverrækkelse.
Tidtagning
Tidtagning foretages med RaceResult tidtagningssystem af TORQ Timing.
Tilmelding og start nummer
Det er KUN muligt at tilmelde sig ONLINE.
Tilmeldingen kan foretages frem til kl 17:00 på løbsdagen. Eftertilmelding er ikke muligt.
Alle deltagere får udleveret et personligt startnummer med chip til deres første løb i afdelingen. Det startnummer skal gemmes og genbruges til de følgende cup-afdelinger.
Bortkommet eller manglende startnummer koster 30 kr.
Startnummer må ikke udlånes.
Præmier og præmieoverrækkelse
Der er podie for de tre bedste i hver klasse ved hvert løb, i følge tidsplan og program.
Der er præmier til alle podiepladser.
Du bedes være klar til præmieoverrækkelsen, og vi opfordre alle podieplaceringerne om at deltage i denne.
Resultater og Cup-points
Når cup-afdeling er kørt, så vil resultaterne være online på hjemmesiden med det samme. I tilfælde af dårlig internet forbindelse på løbsstedet, så kan det være nødvendigt at uploade når vi kommer hjem, så vær lidt tålmodig.
Pointsystem fordeles som følger i hver klasse med følgende inddelinger: (Starter med højeste points for 1ste plads)
90,70,60,50,40,39,38,37,36,35,34,33,32,31,30,29,28,27,26,25,24,23,22,21,20,19,18,17,16,15,14,13,12,11,10,9,8,7,6,5,4,3,2,1
Hvis der er flere kørere i en gruppe end der er points til, vil de resterende kørere få tildelt 1 point.
Ved points lighed, afgør 5. og sidste cup-afdeling placering resultatet.
Alle 5 afdelinger (2024) tæller med i cup-resultatet.
Hvis du har tilmeldt dig i en forkert klasse, kan der flyttes. Du skal ved flytning kontakte tidtageren på pladsen.
Ved klasseskifte slettes både resultat og point der er opnået i de klasser der er kørt inden klasseskifte.
Arrangørgruppen og løbsledelse.
Består af én eller flere repræsentanter fra hver af de klubber der er medejer af cuppen.
Løbsledelsen til hver afdeling, vælges af den arrangerende klub/MTB-spor.
Løbsledelsen har ansvaret for det enkelte løbs afvikling, hvilket vil sige ruteafmærkning samt hjælp ved udlevering af startnumre.
Krav til deltagernes udstyr
Mountainbike Syd Cup er et MTB løb, hvorfor der køres på mountainbikes.
E-MTB cykler skal være lovlige og må kun yde hjælp op til 25 km/t. Overholdes dette ikke vil det føre til diskvalifikation samt udelukkelse af indeværende sæson.
INGEN HJELM – INGEN DELTAGELSE
Vis hensyn
Vis hensyn til hinanden på ruten, og giv lyd ved overhaling på singletrack, eksempelvis:
”Jeg overhaler højre om, når der er plads”
En rigtig MTB’er efterlader naturligvis INGEN affald i naturen !!
Ansvar
Alle deltager på eget ansvar, og der vil ikke være krav om samaritter til disse løb.
Vælger klubben at hyre samaritter til deres afdelinger, så er det en ekstra service.
Force majeure
I tilfælde af, at Naturstyrelsen, Politi eller anden instans lukker skoven på løbsdagen pga. vejrforhold, brand eller andre uforudsete hændelser, refunderes startgebyret ikke.
Skulle det ske at der ikke kommer online resultater på et løb, så scorer vi dette løb manuelt, hvis det er muligt. Er det ikke muligt at genskabe resultatet manuelt, så bortfalder denne afdeling i cuppen, og tæller ikke med. Beslutning herom træffes alene af SydCup MTB udvalget og kan ikke appelleres.