Select your language:
|
Hvornår
Altid mandage: 8. april - 6. maj - 3. juni - 1. juli - 5. august - 2. september - 7. oktober, kl. 18.30 (NB: kl. 17.30 i oktober).
Hvor
Start og mål ved Christmas Møllers Plads - ruten går gennem naturskønne omgivelser omkring Christianshavn, Volden, Holmen og Christiania.
Distance
7,532 km - en gammel dansk mil.
Tidtagning
BEMÆRK at tidstagning sker med chipsystem. Det betyder, at modsat tidligere skydes løbet i gang samtidig for såvel kvinder som mænd. Der opfordres dog til, at man ved løbsstart placerer sig efter forventet løbetid, så løbet afvikles så smidigt som muligt - der vil ved start være opsat markering efter forventet sluttid.
Startgebyr / tilmelding
Deltagelse i hele seriens 7 løb: DKK 510 (inkl. gebyr), deltagelse i enkelt løb DKK 110 (inkl. gebyr). Tilmelding på løbsdagen er også mulig fra kl. 17.00 (kom i god tid). NB: pris for de resterende 5 løb (juni til oktober) er DKK 425 (inkl. gebyr).
For tilmelding af større grupper eller firmaer, så skriv til amageratletikclub@gmail.com for nærmere information.
Startnummer
Startnumre skal afhentes ved løbsstart (husk at møde i god tid). Løbere der er tilmeldt hele serien, skal benytte samme startnummer til alle løb. Ved mistet nummer kan nyt nummer købes i sekretariatet på dagen for DKK 25. Startnummeret skal sidde synligt på brystet under hele løbet.
De løbere, der har løbet 50+ løb, kan løbe med sølvnummer, mens de løbere, der har løbet 100+ løb, kan løbe med guldnummer. Sølv-/guldnummer kan tilvælges ved online tilmelding. Alternativt udleveres det ved henvendelse på løbsdagen.
Klasser, præmier og jubilæer
7 klasser for M/K: -14 år, 15-29 år, 30-39 år, 40-49 år, 50-59 år, 60-69 år og 70+ år - der er præmie til de tre bedste i hver klasser efter sidste løb, hvor de bedste 4 løb tæller.
Lodtrækningspræmier ved alle løb.
Alle der har deltaget i 25-50-75-100-125 gange i løbet, modtager vin som gave - jubilæumsvin uddeles ved sidste løb i oktober.
Resultater
Resultater kan ses live på my.raceresult.com/229469/results, mens lister fra tidligere år kan ses på vores hjemmeside HER.
Ansvar
Færdselsloven er gældende, og man deltager på eget ansvar.
Andet
Bagage kan opbevares i telt opsat i start/målområdet. Der er frugt samt vand/saft efter hvert løb.