Select your language:
|
Oplev den naturskønne Rudersdalrute igennem forårets nyudsprungne bøgeskov.
Ruten: Rudersdalruten er et sammenhængende opmærket stiforløb, der snor sig gennem Rudersdal Kommune. Ruten er på 42,195 km og strækker sig fra Vedbæk i øst til Birkerød i vest og fra Sjælsø i nord til Mølleåen i syd.
Rutemarkering: Ruten er kun sporadisk afmærket. Du bør derfor have ruten med på dit ur. Download GPX-filen med ruten her.
Distancer: Maraton
Mødested start/mål: Rundforbi Stadion, Egebækvej 118-120, 2850 Nærum.
Tidspunkt: Mød op 10 minutter før løbsstart for race briefing og startfoto
Rute: En rundstrækning på 42,2 km.
Depotforplejning: Der vil være 2 depoter på ruten med vand, saft, cola, bananer, salt og sødt.
Medalje: Der er medalje til alle der gennemfører.
Regler: Løbet opfylder Klub 100 Marathon Danmarks regler for ranglistekvalificerende maratonløb.
Ansvarsfraskrivelse
Deltagere bekræfter ved tilmelding, at de er indforstået med, at deltagelse sker på eget ansvar, og at hverken arrangøren, partnere eller sponsorer kan drages til ansvar for skader, deltageren pådrager sig selv eller andre under løbet. Deltagere under 18 år bekræfter desuden, at forældre eller værge har givet accept til den mindreåriges deltagelse i løbet. Tilmeldingen er bindende, og startgebyrer refunderes ikke.