Select your language:
 
Select your language
Imprint
Data Privacy
Terms of Use
Contact
If you have questions about an event, please contact the organizer or race timer. race result has no information about the event.

Danmarks Skiforbund indbyder til VASALOPPET

Søndag den 2. marts 2025

 

Vasaloppet

Vasaloppet er det klassiske svenske skiløb fra Sälen til Mora, hvor du skal løbe 90 km på langrendsski i klassisk stil.  Vasaloppet foregår søndag den 2. marts 2025.

 

Se mere om løbet på vasaloppet.se

Deltagere:

Du skal fylde 17 samme år som du deltager. Du skal være medlem af en skiklub under Danmarks Skiforbund for at deltage i Vasaloppet gennem Danmarks Skiforbund.  Deltagelse sker under eget ansvar og risiko.

Danmarks Skiforbund tilbyder

  • Startpladser til Vasaloppet
  • Transport i bus samt logi i Malung med/uden forplejning
  • Transport i hotelbus med forplejning
  • Kun logi i Malung - med/uden forplejning
  • Og ikke mindst hyggeligt samvær med alle de andre danske vasaløbere i bussen.

Og som noget nyt i 2025:

  • Mulighed for afgang tidligt fredag morgen fra Danmark. Bussen vil så være ved Vasa-starten, så du kan deltage i Nattvasan fredag aften. Du kan også køre med bussen op fredag uden at løbe Nattvasan, men i stedet sove godt på dit liggeunderlag i Malung natten til lørdag (de andre busser kører hele natten mellem fredag og lørdag)*.
  • Opsamling i Slagelse for alle busser

Du kan læse mere om programmet nedenfor.

Tilmelding og betaling:

Tilmeldingen åbner lørdag den 30. marts 2024 kl. 12:00. Salg af startnumre lukker søndag 16/2-2025 kl 21 og salg af transport og logi lukker lørdag den 22/2-2025 12:00. Eller tidligere, hvis der er udsolgt.

Du kan tilmelde dig:

  • Startnummer til Vasaloppet
  • Bus tur/retur. Logi i Malung - med/uden forplejning. Der er to mulige afgange
    • Afgang fredag morgen - ca. kl 5 fra Aarhus. Ideen er at man kan deltage i Nattvasan fredag aften, da bussen vil være ved startområdet senest 18:30. Det er også muligt at tage denne bus og køre op om dagen og så sove natten til lørdag i Malung. Det giver altså muligheden for at ligge ned og sove natten til lørdag*.
    • Afgang fredag aften - ca kl 17 fra Aarhus. Der er tale om natkørsel, og man sover i bussen, der er fremme i Malung lørdag morgen.
  • Hotelbus med forplejning. Overnatning ved startområde.

Priser fremgår af Tilmeldingssiden, hvor du også tilmelder dig.

Din tilmelding er bindende og kan ikke refunderes. Du kan kun deltage i dit eget navn. For køb af startnummer gælder at hver person, der tilmeldes Vasaloppet skal have sin egen e-mailadresse.  Det vil sige, at 2 personer eller flere, ikke kan anvende samme e-mail ved tilmelding til Vasaloppet.

Tilmeldingerne til Vasaloppet vil blive sendt løbende til Vasaloppets administration. Du bliver orienteret pr. email når det sker.

*Bussen fredag morgen er et nyt initiativ i år og hvis der ikke er nok tilmeldinger vil turen blive aflyst. Bliver turen aflyst vil ALLE blive overført til afgangen fredag aften. Vil du dog stadig deltage i NatVasan og altså selv arrangere transport fredag morgen, vil du få tilbudt en rabat, da du så kun kører med den ene vej, dvs. retur til Danmark. Beslutningen om hvorvidt turen gennemføres vil blive truffet senest søndag den 5/1-2025 - og alle tilmeldte vil få direkte besked.

Bus

Busserne er med 4 stjerner og mest mulig benplads.

Der vil være 2-3 busser - fordeling sker på basis af tilmelding og ønsker om opsamlingssted. 

Logi

Med forplejning: Skolen: Centralskolan, Västra Bangatan 20, 782 30 Malung, Sverige

Uden forplejning: Hole Bystugan: Bönhusvägen 18, 782 35 Malung, Sverige. (Bemærk begrænset antal pladser)

Begge steder sover man på eget liggeunderlag og sovepose i storrum.

 

Forplejning:

Overnattende på Centralskolen er med forplejning på skolen. Der serveres morgenmad, frokost og aftensmad lørdag, samt morgenmad søndag.

Logi Hole Bystuga er uden kost, her er der mulighed for selvhushold. Der kan købes fødevarer i ICA og Lidl i Malung. (Bemærk begrænset antal pladser)

Efter målgang og omklædning i Mora, serverer Vasaloppet et simpelt måltid mad/sandwich.

Jyllandsbussen får morgenmad mandag morgen.

Hotelbus

Logi

Hotelbussen holder helt tæt ved startområdet - omkring led 10. Her sover man i egen kabine med opredning - du behøver ikke at medbringe sengetøj. Hotelbussen er med toilet, men uden bad.

Kost:

Hotelbussen er med morgenmad, frokost og aftensmad lørdag, morgenmad, morgenmad søndag og sandwich fra kl. 20 søndag aften. 

Drikkevarer er selvbetaling

Efter målgang og omklædning i Mora, serverer Vasaloppet et simpelt måltid mad/sandwich.

Loyalitet

Har du været med hotelbussen til Vasaloppet de sidste 2 år vil du blive kontakte for tilbud om tidlig tilmelding.

Forbehold

Vi forbeholder os retten til at ændre rute, tidspunkt, opsamlingsstederne og logi i forhold til logistik og deltagerantallet.

Program

Foreløbigt program for busserne

Endelig rejseplan med opsamlingssteder, tider og logi vil blive sendt pr. mail lørdag ugen før Vasaloppet. Foreløbig regjseplan er som nedenfor:

  • Afgang fredag morgen (forvent kl 05:00) den 28/2-2025 fra Aarhus
    • Opsamling Fredericia, Odense, Slagelse og Helsingør
    • Ankomst til Vasa-startområdet senest kl 18:30. Deltagere i Nattvasan står af bussen
    • Bussen kører de resterende til Malung, hvor der er arrangeret overnatning natten til lørdag. Aftensmad skal man selv købe i Malung - der er restauranter og supermarkeder inden for gåafstand.
  • Afgang fredag aften (forvent kl 17:00) den 28/2-2025 fra Aarhus
    • Opsamling Aarhus, Fredericia, Odense, Slagelse, Holte, Helsingør, Sandsjöbacka (20 km før Göteborg), Sälen (lørdag middag), Malung (søndag morgen) og Mora (søndag aften)
      • Ankomst til Malung lørdag morgen.
  • Lørdag formiddag: Afhentning af startnumre i Sälen.
  • Søndag kl 04:00 afgang fra Malung med bus
  • Søndag kl. 08.00: Vasaloppet start.
  • Søndag aften: Når den sidste er i mål og har været i bad, kører vi mod Danmark
  • Mandag: Ankomst Holte ved 8-tiden. Aarhus omkring kl 12.

Foreløbigt program for hotelbus:

  • Fredag den 28.februar 2025: Afgang fra Odense. 
    • Opsamling Slagelse, Holte og Helsingør.
  • Lørdag morgen: Ankomst startområdet for Vasaloppet.
  • Søndag kl. 08.00: Vasaloppet start.
  • Søndag: Når den sidste er i mål og har været i bad, kører vi mod Danmark
  • Mandag: Ankomst i Holte ved 8-tiden, hvorefter bussen fortsætter til Odense

Nattvasan

Er du med bussen fredag morgen og deltager i Nattvasan gælder

  • Du skal selv købe startnummer til Nattvasan
  • Du skal selv transportere dig fra målområdet lørdag til enten
    • Malung. Der går offentlige busser/jernbane
    • Vasa-startområdet i Sälen. Du kan købe en billet med de officielle Vasaloppet busser. Du skal være i målområdet inden 11:30, hvor du så kan komme med en af de andre busser tilbage til Malung. Det er en afprøvet metode - og den giver lige et par timers søvn i bussen. 
  • Du skal selv sørge for forplejning fredag aften og lørdag morgen. Der er frokost på skolen.

Danmarks huen, pandebånd og buff:

Ved tilmeldingen, kan du bestille en Danmarks hue, buff og/eller et pandebånd i danske farver. Du kan også købe dette uafhængigt af tilmeldingen. Bestiller du sammen med startnummer/transport er det inkl. forsendelse. Køber du blot hue/pandebånd kommer der porto på. Hvis de er på lager afsendes der løbede - ellers medio december.

Engang havde Vasaloppet Dannebrog på startnummeret, og de danske deltagere i Vasaloppet blev ofte mødt med et ”Heja Danmark” fra publikum når de løb forbi. Det forstummede, da Vasaloppet fjernede Dannebrog fra startnummeret, og mange manglede disse ”Heja Danmark”. Heraf opstod ideen til Danmarkshuen, og har du huen på, er ”Heja Danmark” tilbage i sporet og til dig.

Der er også mulighed for senere at købe lækkert langrendstøj fra TrimTex. Dette sættes til salg i efteråret - alle tilmeldte får direkte besked når salget åbner. 

Ændring af din tilmelding eller salg af din tilmelding til en anden

Hvis du skulle blive forhindret i at deltage, kan du sætte dit startnummer/transport til salg. Jeg tilbyder at du kan gøre det ved at bruge det ændringslink, der er i den mail, du modtager efter tilmeldingen. Dit navn, telefon og email vil så optræde offentligt på "Salgslisten" under "Deltagere". Så kan potentielle købere kontakte dig direkte.

Ændring af navn på startnummer til Vasaloppet:

Indtil startliste data afleveres til Vasaloppet kan du selv ændre data ved hjælp af det ændringslink du har fået tilsendt da du gennemførte tilmeldingen..

Er data blevet afleveret til Vasaloppet skal du selv kontakte Vasaloppet for at få ændret data. Tilmeldinger vil løbende blive afleveret til Vasaloppet og det vil blive markeret på din tilmelding. Se https://www.vasaloppet.se/lopp/skidlopp/vasaloppet/anmalan/kopa-och-salja-startplats/ for ændring af startliste data. Det gælder også hvis du sælger dit startnummer til en anden.

Har du solgt/købt et startnummer efter at data er afleveret til Vasaloppet skal du også selv sørge for at informationerne bliver ændret. Du følge proceduren på https://www.vasaloppet.se/lopp/skidlopp/vasaloppet/anmalan/kopa-och-salja-startplats/

Ændring af bus og logi

Hvis du overtager en anden persons transport og logi, skal nedenstående procedure ved ændringer overholdes. Der lukkes for afbud, ændring af navn på busdeltager og/eller opsamlingssted onsdag kl 18:00 i ugen før afgang.  

Da du foretog dit køb, modtog du en e-mail. I den mail er der et link til selvbetjening i forbindelse med ændring af stamdata, information til Vasaloppet og opsamlingssted for bus. Selve varen, der er købt, kan ikke ændres.

Vil du ændre opsamlingssted, får nyt mobilnummer eller andet så skal du selv ændre det gennem linket i den modtagne mail.

Har du solgt/købt transport skal du også selv sørge for at informationerne bliver ændret. Du kan altid ændre transport information indtil i ugen op til løbet vha. det link der var i tilmeldingen.

Om-seedning til Vasaloppet:

Du sørger selv for om-seedning, hvis relevant. Se https://www.vasaloppet.se og https://vasaloppet.se/lopp/skidlopp/vasaloppet/seedning/. Du kan se dit startled på startlisten til Vasaloppet.

Ved afbud:

Dit køb af startnummer, bus eller logi kan ikke refunderes. Økonomisk kompensation grundet afbud et mellemværende mellem dig og dit forsikringsselskab. 

Afbestilling eller aflysning af løbet

Hvis løbet aflyses afgør Vasaloppet mulighederne for refusion/overførsel af startplads til efterfølgende år.  Retningslinjer vil kunne findes www.vasaloppet.se.  

Betaling til bus og logi tilbagebetales ikke.

Derfor må det på det kraftigste anbefales, at du selv tegner en rejseforsikring, afbestillings- og aflysningsforsikring, hvis du ønsker dækning for sygdom, tilskadekomst eller aflysning af Vasaloppet.

Skulle der opstå force majeure, katastrofer eller epidemier, vil vi følger myndighedernes gældende retningslinjer, derfor må vi være forberedte på, at der kan komme ændringer i forhold til afviklingen af Vasaloppet, transport og logi.

Mere information

https://www.facebook.com/dedanskevasaloebere finder du De Danske Vasaløbere’s facebookside.  På dedanskevasaloebere.dk kan du finde yderlige information.

www.vasaloppet.se, kan du finde udførlige informationer om Vasaloppet.

 

Velkommen til Vasaloppet

 

På vegne af Danmarks Skiforbund

Nikolaj Kolte
Vasakoordinator
E-mail: nk@skiforbund.dk
Web: https://dedanskevasaloebere.dk/