Thy Trail Marathon vil udfordre dig i Thys barske vinternatur med en helt unik løbeoplevelse.
Du løber i det øde og vindblæste klitterræn mellem Lodbjerg Fyr og Klitmøller. Ruten følger den gamle Redningsvej, men har mange afstikkere ind på andre småstier i klitterne, ned på stranden, ind i plantagernes bjergfyr og gennem nogle af de små fiskesamfund, hvor kutterne stadig bliver trukket op på stranden.