Holstebro Byløb – vintermotionsløb for alle!
Hvor har vi glædet os til at åbne op for tilmeldingen til Holstebro Byløb 2024,
og vi håber at se mange deltagere i alle aldre til en skøn søndag i løbeskoene.
Brug løbet som et supplement til den daglige træning – fx som delmål eller test af vinterformen på vej mod større mål senere på året.
Med distancer fra 4,2 km - marathon er der noget for alle! Løbet afholdes i 2024 søndag 25. febuar.
Ruten:
Ruten er en 4,2 km afmærket rute med skiftende underlag fra grus/sti til asfalt. En oplevelsestur gennem Holstebro by og natur. OBS! Det er ikke tilladt at deltage med babyjogger / løbevogn.
Ruten gennemløbes:
10 gange på marathondistancen - tidsgrænse 5 timer.
5 gange på halvmarathon - tidsgrænse 3 timer.
2 gange på 8,4 km distancen
1 gang på 4,2 distancen
Se ruten her
Efter stor succes, er der også denne gang mulighed for at kombinerer frisk luft, motion og historiefortælling på ca. 4,2 km ruten. Vi går ca. en 4,2 km rute gennem byens gader. Undervejs gør vi holdt og hører spændende fortællinger fra byens historie. Fortællinger om byens opståen, om handel og markeder, markant industri og store bybrande - og også om spøgelser, riddere og drager. En skøn kombination af kultur og bevægelse.
Vi har valgt at lave 2 forskellige kultur og oplevelsesture
1.Kom på oplevelse med turistguider og få lokal viden og kultur fortællinger.
2. For børn og deres familier. Denne tur er specifikt for børn i form af udfoldelser og fortællinger.
Begge turer tager ca. 2 timer og starter fra Nørregade (gågaden) udenfor NørreportCentret.
For at få mest muligt ud af disse guidede turer deler vi det op i hold. Det første hold starter kl 10.00 og det næste kl 10.15
Det er ikke tilladt at have hund med på gå- eller løberuterne.
Starttider:
Kl. 09.00 Marathon
Kl. 09.45 4,2 km
Kl. 10.00 ca. 4,2 km Gåtur med historier fortællinger undervejs. Start fra Nørregade (gågaden) udenfor NørreportCentret.
kl. 10.00 (næste hold 10.15) ca. 4,2 km Gåtur med historier fortællinger undervejs for børn og deres familier. Start fra Nørregade (gågaden) udenfor NørreportCentret.
Kl. 10.30 8,4 km
Kl. 11.15 Halvmarathon
Præmier:
Der er præmier til nummer 1, 2 og 3 hos både kvinder og mænd på alle distancer.
Der er medalje til alle deltagere på halvmarathon og marathondistancen.
Tilkøb af medalje er muligt på 8,4 km og 4,2 km ved tilmelding senest 11. februar. kl. 23,59
Start og mål:
Start og mål området ligger ved Nørreportcentret i den nordlige ende af Nørregade.
Afhentning af startnumre:
Tilmeldinger foretaget til og med tirsdag den 20.2 2024 kan afhentes fra Torsdag den 22.2 til Lørdag den 24.2 kl. 13.00 hos
Munkstore Nørregade 36-38, 7500 Holstebro i hele åbningstiden.
- På løbsdagen kan startnumre afhentes ved sekretariatet i Nørreportcentret fra kl 8.15 og indtil 15 minutter før start på den enkelte distance.
Forplejning:
Der vil være væske og frugt i mål området, og ca. halvvejs på ruten i Lystanlægget Holstebro vil der være vand og energi produkter
Førstehjælp:
Der er samaritter tilstede i start/målområdet, hvor der også forefindes hjertestarter.
Parkering:
GRATIS parkering på P-pladsen/P-hus ved Nørreportcentret.
Opbevaring af værdigenstande:
Værdigenstande kan afleveres til opbevaring i Nørreport Centeret.
Følg med på facebook begivenheden her:
Ved forhindret deltagelse - overdrag startnummer:
I henhold til Forbrugeraftaleloven om handel på internettet er der ingen fortrydelsesret i forbindelse med køb af rekreative fritidsaktiviteter. Tilmelding til Holstebro Byløb er derfor bindende. Er du forhindret i at deltage, er det dog muligt at overdrage dit startnummer til en anden person.
Du skal benytte din mail fra din tilmelding og her kan du selv ændre navn og informations oplysninger på den nye deltager.
Dog skal du være opmærksom hvis du ændre til en længere distance så vil divergensen i prisen blive opkrævet online. Derimod pålægges der intet gebyr når du blot ændre navn, men til samme distance.
|