Select your language:
|
The Gravel Series
Præsenteres af Copenhagen Cycling Club og Dirty Series
Vi gentager i vinteren 22/23 succesen fra sidste vinter.
Denne gang har vi fire afdelinger med afmærkede ruter, tidtagning, samlet stilling, forplejning og masser af lækkert grus - ALLE kan deltage. Har du en Gravel cykel eller en MTB, så kom og kør med og deltag i "festen" før, under og efter løbene :-)
Alle fire afdelinger køres på omgange varierende fra 8 til 14 km, hvor der køres mellem 70 og 100 minutter i alt.
Der konkurreres i Elite(18-39 år), Master(+40 år) og en samlet klasse for damer. Selvom du er +40 år kan du stadig melde dig til i Elite
Alle ryttere starter samlet
Vi glæder os til endnu en omgang grus og ballade i skoven
Løbene køres som en serie, hvor der samles point ved hver afdeling. For alle deltagere er det de tre bedste placeringer i hele serien der er gældende i den samlede stilling. Det betyder også at du kan “tillade” dig at have en defekt eller andet - og stadig holde din placering, såfremt du gennemfører resten af afdelingerne
Ruterne vil primært bestå af "gode" gravel strækninger, men kan indeholde nemmere stykker med singletrack.
Ruten deles via mail sammen med praktisk info, ugen op til hver afdeling.
Prisen for hele serien:
Til og med d. 1 august: 890,-
Fra d. 1 august til d. 1 oktober: 990,-
Fra d. 1 oktober til d. 1 november: 1090
Afhængigt af antal tilmeldte til den samlede serie bliver der muligvis åbnet op for enkelt løbs tilmeldinger umiddelbart op til første afdeling. Prisen for tilmelding til et enkelt løb bliver 350,- kr.
Vi glæder os rigtig meget til at se jer til endnu en gravel fest!
Let's get dirty
Al deltagelse er på eget ansvar. Alle ruter er mærket af, men ikke spærret af. Du har selv ansvar for at orientere dig i skovene og tage hensyn til skovens andre gæster.
Efter tilmelding refunderes beløbet ikke og billetten ombyttes ikke
Aflyses en afdeling grundet Covid-19 restriktioner eller risikable vejrforhold refunderes tilmeldingsgebyret ikke. Risikable vejrforhold defineres som storm med risiko for væltede træer, isslag på stier, eller sne der gør stierne ufremkommelige. Vi vil til hver en tid forsøge at finde en ny dato til afholdelse af en aflyst afdeling