Select your language:
|
Familie-tri i Tarm Idrætscenter
Familie-tri i Tarm er triatlon for hele familien, så der er både ruter til børn og voksne og der vil være sjove aktiviteter i området omkring Idrætscenteret for resten af familien i mens løbet er i gang. Løbet finder sted lørdag d. 3. september 2022.
Tarm Idrætscenter er et center for hele familien så uanset om du har dyrket triatlon før eller aldrig har prøvet det, så kan du være med her!
Vi glæder os til at byde dig varmt velkommen til et familievenligt løb i Vestjyllands flotte natur.
Distancer
Børn
200 m svømning
5 km cykel
2 km løb
Børn, der deltager selv, skal være svømme- og trafiksikre (vi anbefaler 12-16 år).
Voksne, kort
200 m svømning
5 km cykel
2 km løb
Her kan du deltage selv eller sammen med dit barn. Deltager du sammen med dit barn, så skriv et fælles holdnavn for jer begge. I det tilfælde må børnene gerne være yngre end det står beskrevet i tilmeldingsblanketten, da I følges ad.
Voksne, lang
500 m svømning
20 km cykel
5 km løb
Her kan du deltage individuelt eller som stafet, hvor én person gennemfører svømmedistancen, én cykeldistancen og én løbedistancen. Navnene på hver deltager noteres ved tilmelding.
Du kan finde ruterne her: (kommer snarest)
Pris
Køber du dit startnummer inden 1. juli får du det til en særlig earlybird-pris på kun 300 kr. Efter d. 1. juli koster det 350 kr. at få et startnummer. Deltager I som en gruppe, deltager I på ét startnummer, så ovenstående pris er også gældende pr. gruppe. Startnummer til børn er halv pris, så inden 1. juli 150 kr. og efter 1. juli 175 kr.
Tilmelding
Du kan tilmelde dig her på siden. Ved tilmelding bedes du indtaste din svømmetid. For at sikre en så optimal afvikling af stævnet som muligt vil vi bede dig om at være så præcis som muligt i angivelsen af din forventede svømmetid.
Der er begrænset antal pladser på 75 personer. Hvis der er ledige startnumre efter endt online tilmelding, er tilmelding på dagen mulig mod et ekstra gebyr på 50 kr., som tillægges startgebyret. Tilmeldingen er bindende når billetten er købt. Bliver du forhindret i at deltage, kan du overdrage dit startnummer til en anden person - Læs følgende afsnit.
Ved forhindret deltagelse - overdrag startnummer:
I henhold til Forbrugeraftaleloven om handel på internettet er der ingen fortrydelsesret i forbindelse med køb af rekreative fritidsaktiviteter. Tilmelding til Familie Triathlon i Tarm er derfor bindende. Er du forhindret i at deltage, er det dog muligt at overdrage dit startnummer til en anden person.
Du skal benytte din mail fra din tilmelding og her kan du selv ændre navn og informations oplysninger på den nye deltager.
Dog skal du være opmærksom hvis du ændre til en længere distance så vil divergensen i prisen blive opkrævet online. Derimod pålægges der intet gebyr når du blot ændre navn, men til samme distance.
Hvad får du?
Selve triatlon oplevelsen er helt klart en oplevelse for sig selv og din tilmelding værd, men derudover får du også:
Tidsplan
Kl. 9.00 Udlevering af startnumre
Kl. 10.00 Velkomst og information på stævnepladsen
Kl. 10.20 Intro for alle børn ved bassinkanten i svømmehallen (alle børn møder omklædt, enten klar til at hoppe i vandet eller til at vente i det varme). Intro for alle voksne sker 10 min før heatstart.
Herefter starter hvert heat. Forventet sluttid 16.30, men afhængig af antal deltagere
Hjælp til at træne op
Vores ønske er, at alle skal kunne deltage. Derfor har vi også sørget for de bedst muligheder for at du kan træne dig godt op til løbet på forhånd.
Svømning: Til morgensvømning hver mandag, onsdag og fredag kl. 06.00-08.00 står vores dygtige livreddere klar til at give dig vejledning, øvelser og gode råd til svømmeteknik - bare tag fat i dem og spørg. Derudover vil der være kortere tekniktræningshold, som du også kan tilmelde dig 🏊♀️
Cykling: I løbet af hver uge er der et væld af bikehold du kan deltage på for at booste din kondition. Derudover kan du om lørdagen deltage i landevejscykling, som tager udgangspunkt i stigninger på landevejen🚴♂️
Løb: Hver tirsdag kl. 19.00-20.00 mødes vi på et løbehold for alle niveauer, hvor vi starter med en fælles opvarmning. Herefter kan du vælge mellem forskellige ruter afhængig af niveau og så slutter vi af fælles igen. Der er også muligt at tilkøbe et løbeprogram, hvis du har brug for struktur til at træne op. Kontakt christina@icit.dk for et program 🏃
Det kræver medlemskab til Tarm Idrætscenter fitness samt holdtræninger og/eller svømmehal at benytte ovenstående tilbud og enkelte aktiviteter kan kræve betaling derudover.
Aflysning
Skulle det utænkelige ske, at vi er nødsaget til at aflyse pga. covid-19 eller lignende, så bliver deltagergebyret tilbagebetalt. Dog minus 8 kr. i transaktionsgebyr.
De bedste hilsner
Christina
Tarm Idrætscenter Fitness
50869300