Select your language:
 
Select your language
Imprint
Data Privacy
Terms of Use
Contact
If you have questions about an event, please contact the organizer or race timer. race result has no information about the event.
2023-05-05-2023-05-08 | Engesvang, Denmark Great Dane Backyard Ultra 2023

Tilmeldingen åbner - 18. maj 2022 klokken 22.00

I samarbejde med Big Dog's Backyard Ultra i USA og en række andre Backyard Ultra løb i Danmark og over resten af verden inviterer vi til en weekend fyldt med løb, hvor måske kun én deltager gennemfører løbet.
Hver time starter vi et nyt løb på 6,706 km - og du har en time til at stå klar til næste løb.
Er du ikke klar på startstregen, når klokken ringer - så er du DNF - Did Not Finish!
Den der løber sidste runde indenfor tidsgrænsen på 60 minutter har vundet - og alle andre er DNF.
Er der ikke nogen, der løber sidste runde indenfor 1 time - ja - så er der ingen vinder.
 
Vi håber at løbet bliver en del af de løb, som får en Silver Ticket - hvilket vil sige, at vinderen af dette års udgave vinder en billet til det danske "landshold", som skal konkurrere mod resten af verden i oktober 2024. 
Løbsbeskrivelsen opdateres jævnligt på Facebooksiden i tilfælde af nye spøjse indfald og når vi kommer lidt længere i planlægningen af løbet. Vi sender et deltagerbrev ud ca. 21 dage før løbet. Al kommunikation foregår via vores Facebookside, hvor du er meget velkommen til at sende os en besked. Vi gør vores bedste for at svare hurtigt. 
I forbindelse med afholdelsen af løbet ringes der jævnligt med ko-klokke og der fløjtes i god, gammeldags idrætslærer-fløjte mindst 6 gange hver time i minutterne op til starten.
Løbet finder sted i Kompedal Plantage med udgangspunkt i Kompedal Lejrens fine faciliteter. 
Tidsplan:
Tidsplanen er foreløbig... ret til ændringer forbeholdes.

Torsdag d. 4. maj 2023
Kl. 16.00 - Baghaven åbner for opstilling af telte til løbere og crew.
Kl. 19.00 - Check-in, pre-race-foto, udlevering af startnummer og besvarelse af spørgsmål - og bare masser af ægte Backyard-hygge.
Kl. 21.00 - Check-in lukker
Fredag d. 5. maj 2023
Kl. 06.00 - Check-in af løbere
Kl. 06.45 - Racebriefing
Kl. 07.00 - Løbet starter
Løbet kører hele døgnet - så længe der er løbere der gennemfører ruten på under én time pr. omgang.
Lørdag d. 6. maj 2023
Løbet kører hele døgnet - så længe der er løbere der gennemfører ruten på under én time pr. omgang.
Søndag d. 7. maj 2023
Løbet kører hele døgnet - så længe der er løbere der gennemfører ruten på under én time pr. omgang.
Mandag d. 8. maj 2023
Løbet kører hele døgnet - så længe der er løbere der gennemfører ruten på under én time pr. omgang.
Deltagerantal:
100 løbere
Pris for deltagelse:
700 kroner + 10,00 kroner. onlinegebyr.
Prisen inkluderer plads til telt, ophold i Kompedal Lejren og adgang til sanitære faciliteter. 
Deltagergebyret refunderes ikke, men du kan overdrage din plads til en anden løber til en pris, der ikke overstiger de 700 kroner.
Øvrige oplysninger:
Spørgsmål omkring løbet bedes stillet via beskedfunktionen på vores Facebook side - The Great Dane Backyard Ultra
På pladsen forefindes der fine toiletforhold og mulighed for at komme i bad efter løbet.
Ruten forløber i området omkring Kompedal Lejren og er en god blanding af grusvej, hede og stier. 
Har du hjælpere med under løbet, så betaler de 75 kr. pr. påbegyndt døgn de opholder sig i Kompedal Lejren. Beløbet afregnes med os på mobilepay i forbindelse med løbet og ryger direkte videre til Kompedal Lejren.
Hvem står bag løbet?
Bo Georgi Kristensen og Jon Nygaard Rahr.
Disclaimer:
Ret til ændringer forbeholdes.
Hvis vi er nødsaget til at aflyse løbet, så tilbagebetales startgebyret minus 25 procent.
I tilfælde af at Myndighederne sætter et forsamlingsforbud på under 175 deltagere, så bestemmer tilmeldingsrækkefølgen (startlisten) om man er med eller ej. 
Aldersgrænse for deltagelse i løbet er 18 år på løbsdagen.
Arrangørerne kan ikke stilles til regnskab for skader opstået på løbere, løberes og deres hjælperes udstyr eller på deres knækkede stolthed efterhånden som de udgår af løbet.