![]()
Select your language:
|
Der løbes primært trailløb – det vil sige, at der løbes på de stier, som er anlagt i naturen, såsom markstier, jordstier, grusstier, sandstier, mm. Derudover løbes ganske kort på asfalt. Der må IKKE løbes væk fra angivne stier, da nogle områder er fredede og vi ønsker at passe på naturen.
Silkeborg Skovene er et unikt skovområde, som går hele vejen rundt om Silkeborg Søerne kun afbrudt af byerne Silkeborg og Ry. Skovområdet er Danmarks største sammenhængende skovområde. Skovene er meget kuperede og fyldt med lækre og isolerede områder, hvor man kan følelsen af at være på ekspedition. Der er mange udsigtspunkter, som også vil være en del af ruten. Skovene er meget forskellige, hvilket gør løbeoplevelsen ekstra spændende, da der hele tiden vil være noget nyt at se på.
Hvis du deltager på 60 km eller 50 miles, så har du mulighed for at få bragt en dropbag med ekstra energi/ tørt tøj ud til depotet i Ry . Dropbag’en checker du ind ved afhentning af startnummer og kan afhente den samme sted efter løbet.
I de øvrige depoter må du også gerne have egne hjælpere og/eller egen forplejning. men der kan vi ikke hjælpe med udbringning.
Der vil ikke være afspærring af naturen nogen steder på ruten. Der løbes derfor ud fra de gældende færdselsregler samt din sunde fornuft. Alle andre brugere af naturområderne skal respekteres. Ruten vil blive fuldt markeret med markeringsstrimmel og pile. Det vil sige, at det vil ikke være nødvendigt at løbe med kort eller GPS ur for at følge ruten. Vi vil dog gøre begge dele tilgængeligt for dem der ønsker det.
Wild Vesterskov – 28 km
Se mere om ruten
Arriva Scenic Trail – 30 km
Se mere om ruten
60 km.
Se mere om ruten
50 miles
Se mere om ruten
Online tilmelding på Sportstiming.
Deltagelse i Julsø Ultra er på eget ansvar.