Select your language:
|
SØNDAG den 26/6-2022
VIGTIG MEDDELELSE
Desværre har den danske TdF ledelse trukket deres tilsagn om at vi må anvende deres logo her i 11. time. Det er vi naturligvis rigtige kede af. Alle vil dog stadig få en unik badehætte i den helt rigtige gule farve men med vores lokale Open Water Syd og DGI logo. Som kompensation leverer vi i stedet en TdF kasket til alle der stiller til start
Tour de France kommer til byen. De cykler, vi svømmer
I samarbejde med DGI, Bevæg dig for Livet og Aabenraa Kommune arrangerer Openwater Syd en helt unik og once in a lifetime svømmekonkurrence for hele den vandglade familie.
Deltagere som tilmelder sig inden den 29. maj garanteres en helt unik badehætte i TdF gul og med det originale TdF logo på. Senere tilmelding, helt frem til stævnedagen, garanteres som minimum en DGI/OW Syd badehætte.
Stævnet har udgangspunkt fra badebroen ved Sønderstrand, lige syd for Flensborgvej 15 (Under Sejlet) Aabenraa 6200. Bøjer i vandet afmærker de enkelte svømmedistancer. Løbet ved Aquatlon foregår på Strandpromenaden.
Hvad sker:
• Kl 10.00: Børn 8 - 9 år, Svømmekonkurrence for børn
Børnene starter i vandkanten, løber/svømmer rundt om broen og kommer i mål ved vandkanten. Ingen tidtagning. Præmie til første dreng og pige. Gratis deltagelse. Børnene kan blive malet TdF gule i ansigtet før stævnestart.
• Kl 10.20: Børn 10 - 13 år, 250 m åbent vand svømmekonkurrence
Børnene starter i vandet ved badebroen, svømmer rundt om to bøjer og kommer i mål ved badebroen.
Ingen tidtagning. Præmie til første dreng og pige. Gratis deltagelse.
Børnene kan blive malet TdF gule i ansigtet før stævnestart.
• kl. 10.40 Unge 14 – 17 år, 500 m åbent vand svømmekonkurrence,
De unge starter i vandet ved badebroen, svømmer en omgang af 250 m, løber op over broen og svømmer endnu en omgang, før de er i mål.
Elektronisk tidtagning. Præmie til første M/K. Pris 50 kr/deltager.
• kl. 11.00 Voksen 18 – 99 år, Aquatlon 1000m svøm/5km løb
Deltagerne starter i vandet ved badebroen, der svømmes 1000 (en omgang), hvorefter deltagerne løber ud af vandet og skifter til løb på strandpromenaden. Herefter løbes 2x 2,5 km på strandpromenaden. (Mål på strandpromenaden)
Elektronisk tidtagning. Præmie til de første 3 M/K. Pris 200 kr/deltager.
• Kl 11.00 Voksen 18 – 99 år, 2000 m svømmekonkurrence.
Deltagerne starter i vandet ved badebroen, der svømmer 2 omgange af 1000 m. Efter sidste omgang løbes til strandekanten, hvor målet befinder sig.
Elektronisk tidtagning. Præmie til de første 3 M/K. Pris 200 kr/deltager.
• Kl 11.00 Aquatlon Stafet:
Svømmeren starter i vandet ved badebroen, svømmer en omgang (1000m) og løber op og afleverer chippen til løberen, der løber 2x 2,5km på strandpromenaden. Præmie til første stafethold i klasserne M/M, M/K og K/K. Pris per hold 300kr
Tilmeldinger efter den.04-06-2022 pålægges 50 kr.
Der vil være medalje til alle deltagere, som har tilmeldt sig inden 15 juni.
Der henvises til Dansk Triatlons konkurrenceregler afsnit 4.2 om brug af våddragt. Vi anbefaler dog kraftigt, at der uanset forhold på dagen, anvendes våddragt på de 2 voksne distancer.
Regler for våddragt.
Alle har med deres tilmelding accepteret at deltagelse er på eget ansvar.
Arrangørerne forbeholder sig ret til at aflyse dele af stævnet, afkorte ruter, eller omlægge stævnet, i tilfælde af dårligt vejr eller andre uforudsete hændelser, eller force majeure.
Der vil blive taget billeder og video af deltagere og tilskuere ved stævnet.
Har du spørgsmål til stævnet, regler eller andet, så kan du kontakte John Hansen på jhans@aabenraa.dk eller 40333423