Select your language:
 
Select your language
Imprint
Data Privacy
Terms of Use
Contact
If you have questions about an event, please contact the organizer or race timer. race result has no information about the event.
2021-12-31 | Søhus, Bispeengen, Denmark Søhus Stige Nytårsløb

Søhus Stige Boldklub og StigeLøberne afholder igen i år nytårsløbet på 10 km, 5 km og 2,8 km (børne-/hyggeløb/gå).

Grundet Covid-19 situationen og Dansk Idræts Forbunds anbefalinger til idrætsarrangementer, har vi i Nytårsløbs gruppen besluttet, at Søhushallen i år ikke benyttes. Vi vil helst undgå at skulle tjekke Coronapas på alle og/eller bede om en frisk negativ test - og/eller sørge for at max. 50 personer står op i hallen samtidig.

 

Derfor vælger vi i år at placere løbet uden for hallen, hvor vi vil sørge for pavilloner / telte m.m., som vil være spredt rundt på arealet i og omkring Søhus Boldklub og Søhushallen. Målportalen vil ligeledes være placeret uden for hallen. Derved undgår vi at folk står for tæt sammen indenfor i hallen.

 

For de løbere der gerne vil holde lidt ekstra afstand til andre, men gerne vil løbe en tur og/eller støtte vores løb, er der stadig mulighed for at tilmelde sig. Tilmelder jer blot som normalt, men noter i kommentar boksen "Hvor vil du løbe fra", at du/I løber hjemme fra eller fra sommerhuset osv.. Hvis boksen er tom, antager vi, at du/I møde op ved Søhushallen.

 

Starttid og sted

Løbet starter ved klubhuset i Søhus, Bispeengen 3, 5270 Odense N. Kl. 10.30.

Start- og målområde ved/i Søhushallen.

Uddeling af startnummer, starter kl. 9.00.

Der er tidtagning, som i år foregår via chip i startnummer, hvorefter tider med det samme fremgår på race result.

Diplomer kan efter løbet printes fra RaceResult.dk

 

Løber du/I ikke fra hallen vil det være muligt at afhente sit startnummer i dagene op til løbet. Tidspunkter opdateres ugen før løbet.

 

Forplejning

Der er væskedepot på 10 km ruten ved målområdet. Efter løbet serveres der champagne (sodavand eller juice til børn) og kransekage.

 

Rutebeskrivelse

Der løbes på trafiksikker rute (cykelstier) omkring Søhus, og langs Odense kanal, underlaget er både grus og asfalt. Det er en 5 km. rute, som løbes 2 omgange ved 10 km. løb.

Ruten på 2,8 km. løbes i en sløjfe langs Odense kanal.

 

Præmier

Der er medalje til hurtigste løber på følgende distancer/aldersgrupper:

2,8 km. (børneløb): Dreng 0-9 år
2,8 km. (børneløb): Pige 0-9 år
5 km. Dreng under 14 år
5 km. Pige under 14 år
5 km. Dame 14 år+
5 km. Herre 14 år+
10 km. Dame 14 år+
10 km. Herre 14 år+ 

Der uddeles en masse præmier, som bliver udtrukket på startnummeret. Vi bestræber os på, at der er ca. 100 lodtrækningspræmie. Så husk at gem og tjek dit startnummer , inden du forlader løbet.

 

Priser

Voksne (15 år+): 120 kr.

Børn (0-14 år): 60 kr.


Tilmelding på selve dagen koster 75 kr. for børn under 15 år og 150 kr. for alle andre.


Andre bemærkninger
Der vil i år ikke være mulighed for omklædning/bad, da vi ikke ønsker for mange mennesker indenfor. Opbevaring af værdigenstande er muligt, aflevere det, når du/I henter jeres startnummer på dagen.

 

Kun muligt at tilmelde sig online på dagen.
Det er muligt at tilmelde sig på dagen online indtil kl.10.15, men koster 75 kr. for børn under 15 år og 150 kr. for alle andre.
 

Et eventuelt overskud fra Nytårsløbet støtter de lokale foreninger. Sidste år støttede løbet bl.a.:

- Lumby Forsamlingshus

- Stige Håndbold (ungdom)

- Søhus Stige Boldklub (ungdom) m.fl.

Related Events

StigeLøbet 2021