Select your language:
|
Søhus Stige Boldklub og StigeLøberne afholder igen i år nytårsløbet på 10 km, 5 km og 2,8 km (børne-/hyggeløb/gå).
For de løbere der gerne vil holde lidt ekstra afstand til andre, men gerne vil løbe en tur og/eller støtte vores løb, er der stadig mulighed for at tilmelde sig. Tilmelder jer blot som normalt, men noter i kommentar boksen "Hvor vil du løbe fra", at du/I løber hjemme fra eller fra sommerhuset osv.. Hvis boksen er tom, antager vi, at du/I møde op ved Søhushallen.
Starttid og sted
Løbet starter ved klubhuset i Søhus, Bispeengen 3, 5270 Odense N. Kl. 10.30.
Start- og målområde ved/i Søhushallen.
Uddeling af startnummer, starter kl. 9.00.
Der er tidtagning, som i år foregår via chip i startnummer, hvorefter tider med det samme fremgår på race result.
Diplomer kan efter løbet printes fra RaceResult.dk
Løber du/I ikke fra hallen vil det være muligt at afhente sit startnummer i dagene op til løbet. Tidspunkter opdateres ugen før løbet.
Forplejning
Der er væskedepot på 10 km ruten ved målområdet. Efter løbet serveres der champagne (sodavand eller juice til børn) og kransekage.
Rutebeskrivelse
Der løbes på trafiksikker rute (cykelstier) omkring Søhus, og langs Odense kanal, underlaget er både grus og asfalt. Det er en 5 km. rute, som løbes 2 omgange ved 10 km. løb.
Ruten på 2,8 km. løbes i en sløjfe langs Odense kanal.
Præmier
Der er præmie til hurtigste løber på følgende distancer/aldersgrupper:
2,8 km. (børneløb): Dreng 0-9 år
2,8 km. (børneløb): Pige 0-9 år
5 km. Dreng under 14 år
5 km. Pige under 14 år
5 km. Dame 15 år+
5 km. Herre 15 år+
10 km. Dame 15 år+
10 km. Herre 15 år+
Der uddeles en masse præmier, som bliver udtrukket på startnummeret. Vi bestræber os på, at der er ca. 100 lodtrækningspræmie. Så husk at gem og tjek dit startnummer, inden du forlader løbet.
Priser
Voksne (15 år+): 120 kr.
Børn (0-14 år): 60 kr.
Tilmelding på selve dagen koster 75 kr. for børn under 15 år og 150 kr. for alle andre.
Andre bemærkninger
Der vil i år ikke være mulighed for omklædning/bad, da vi ikke ønsker for mange mennesker indenfor. Opbevaring af værdigenstande er muligt, aflevere det, når du/I henter jeres startnummer på dagen.
Kun muligt at tilmelde sig online på dagen.
Det er muligt at tilmelde sig på dagen online indtil kl.10.15, men koster 75 kr. for børn under 15 år og 150 kr. for alle andre.
Et eventuelt overskud fra Nytårsløbet støtter de lokale foreninger.