Select your language:
|
UDSOLGT
Vi introducerer Christiansminde Novembertrippel 2020, hvor du tilmelder dig tre løbeevents med en uges mellemrum. Hvis du gemmenfører alle tre løb, før du en medalje der markerer den svære Corona-tid, som vi slås med lige nu!
Hvert løb skal være en fest, så mon ikke vi også finder på noget sjovt i depotet i den kolde tid. Løbene bliver afviklet på følgende datoer:
08. november kl. 10.00
15. november kl. 10.00
22. november kl. 10.00
OBS: Kun 9 pladser grundet det aktuelle forsamlingsforbud.
Ved tilmelding binder du dig til alle tre løb! Trippelmedaljen gives kun til dem, der gennemfører alle tre løb!
Ruten
De nøjagtige ruter kendes ikke endnu - de vil tage udgangspunkt i den velkendte, men I vil se nye steder hver gang!
Ruten er en 7 km rundstrækning i og omkring Christiansminde i Svendborg.
Ved halvmarathon løbes 3 runder. Ruten består primært af grusstier, asfalterede stier, fortov og lidt skovstier. Der vil være krydsning af offentlig befærdet vej. Færdsel på offentlig befærdet vej i henhold til gældende færdselslov og på eget ansvar.
Start
Medmindre andet er angivet går starten altid kl 10.00. Kl. 9.45 er der kort info og fælles foto. Bemærk at info, foto og start begynder uanset om alle er mødt, så kom i god tid.
Priser
Prisen for alle tre løb er 150 kr + administrationsgebyr.
Administrationsgebyret udgør 14 kr,-
Tilmelding, startlister mv. administreres af my.raceresult.com
Der gives ingen rabatter til vintertriblen - prisen kan ikke presses yderligere ned!
Prisen inkluderer unik medalje, forplejning og print-selv-diplom.
Tilmeldingsfristen udløber 24 timer før løbets start. Eftertilmelding er som udgangspunkt ikke muligt.Der kan i særlige tilfælde gøres undtagelser - det dog kun efter aftale via mail eller SMS med os.
Forplejning
Der vil være forplejning/depot ved start/mål i Christiansminde. Depotet er corona-sikkert - der udleveres goodiebags til alle deltagere. Man må selvfølgelig gerne medbringe egen forplejning, men depotet påtager sig intet ansvar herfor. Det samme gælder opbevaring af øvrig baggage.
Tidsgrænse
3 timer! Herefter begynder nedtagning og rutemærkningen fjernes.
Aldersbegrænsning
For halvmarathon gælder en aldersbegrænsning på 16 år.
Parkering
På P-pladsen ved minigolf-banen - der burde være plads til alle. Derfra er der vel 100 meter til start/mål. For parkering gælder almindelig regler for offentlig parkering.
GPS koordinater til p-pladsen: 55°03'36.1"N 10°38'21.2"E. Adressen er Christiansmindevej 20, 5700 Svendborg.
Herfra går man forbi minigolfbanen og fortsætter hen til de overdækkede borde/bænke.
Toilet
Der ver toilet i startområdet - i det såkaldte Kinerserhus! Der er desuden toiletter på ruten - disse findes ved færgehavnen og er åbne året rundt.
Løbet
Løbet efterlever regelsættet dikteret af Klub 100 Halvmarathon Danmark. http://klub100halvmarathon.simplesite.com/417834756
Der løbes efter cannonball-princippet, hvor hver enkelt deltager selv er ansvarlig for tidtagning og efter løbet få noteret sin tid. Det betyder at uret ikke må være indstillet til auto-stop og det må ikke stoppes undervejs. Snyder du - snyder du kun dig selv!
Løbet foregår i øvrigt på eget ansvar, ligesom det forventes at man passer godt på hinanden, naturen og anden færdsel på ruten. Der henkastes selvfølgelig ikke affald - der bruges de dertil egnede beholdere på ruten!
Øvrigt
Tilmelding er bindende og ved udeblivelse tilbagebetales beløbet ikke.
Der må gerne byttes/sælges startnumre - deltagerne er selv ansvarlige for at få navne rettet. Dette foregår via MyRaceresult og ændringer kan foretages indtil et par dage før løbet.
Ved aflysning refunderes hele det indbetalte beløb - dog fratrukket gebyret. Dette administreres af MyRaceresult og er ude af vore hænder.
Ved for få tilmeldinger forbeholder vi os retten til at aflyse, såfremt løbet ikke kan overholde reglerne fra Klub 100.
Ved din deltagelse accepterer du samtidig at der optages fotos og at disse efterfølgende bliver offentliggjort på denne side samt facebook-siden.