Select your language:
 
Select your language
Imprint
Data Privacy
Terms of Use
Contact
If you have questions about an event, please contact the organizer or race timer. race result has no information about the event.
26.09.2020 Holstebro Gravel 2020

Holstebro Gravel Race og DGI Vestjylland er klar til at byde dig velkommen til et unikt cykelløb lørdag d. 26. september kl. 10 på 98 % grusvej og 2 % asfalt. Ruten er på 80 km igennem den smukke vestjyske natur i og omkring Stråsø Plantage ca. 15 km syd for Holstebro.
 

De første og sidste 10 km foregår mellem Holstebro og Stråsø. I Stråsø Plantage køres en stor omgang på 60 km. Vi sørger for en super rute, som vil være tydeligt opmærket. Ruten vil veksle fra hede til tæt skov, og der vil være både fladt og ganske kuperet terræn. Heatstarter går kl 10.00, 10:45 og kl. 11.30 med max 47 ryttere ved hver start for at overholde Covid19-forholdsregler.
 

Løbet er 100% opmærket med skilte på hele ruten, så du behøver ikke misse naturoplevelsen ved at følge GPS-signalet hele tiden på cykelcomputeren.

Løbet kombinerer det sociale og en fed naturoplevelse samtidigt med, at du bliver udfordret på de fysiske elementer på en udfordrende rute. Der kan køres på både MTB, cross-, gravel- og sågar landevejscykel med gode dæk. Alle kan være med.
 

I målområdet vil vi gerne byde på kaffe fra Hedekaffe. Der er adgang til toilet i målområdet, men der er ingen badefaciliteter.

Der køres i to klasser: damer og herrer. Vi hylder 1., 2. og 3. pladsen (samlet placering), men der er ingen præmier til dem. Til gengæld er der lodtrækningspræmier.
 

Løbet gennemføres ved 50 deltagere, og vi har et loft på 145 deltagere. Det er IKKE muligt at tilmelde sig på dagen.

 

Info
Distance: 80 km.
Startgebyr: 200 kr. pr. deltager. Online tilmeldings gebyr er med i startgebyret. 
Max. 145 deltagere og kun forhåndstilmelding.
 

Tid og sted
Start og mål: Hestbjergvej 32, 7500 Holstebro  Se adresse her  
Parkering: Hestbjergvej 32, 7500 Holstebro
Løbsstart:
Kl. 10.00 - 1. Heat
Kl. 10.45 - 2. Heat
Kl. 11.30 - 3. Heat

Tidsrammen for løbet er 6 timer, så kl. 17.30 begyndes nedtagning af ruten.
Der er adgang til toilet i målområdet, men der er ingen badefaciliteter.

Du vil inden løbet modtage en eller flere info-mails med startnummer, heatstart, praktik ift. parkering, heatstart mv.


Tilmelding

Løbet gennemføres ved 50 deltagere, og vi har et loft på 145 deltagere. Grundet covid-19 er vi underlagt forsamligsforbuddet på 50 deltagere. 
Det er IKKE muligt at tilmelde sig på dagen.

Tilmeld dig her på siden.

Sidste tilmeldingsfrist er den 22. september 2020 - der lukkes, når max. deltagerantal nåes.

 

Huskeliste – hvad skal jeg medbringe?

  • MTB, cross-, gravel- eller landevejscykel i god stand. Ved defekter kan der være et stykke vej til hjælp, så medbring som minimum ekstra slanger, lappegrej og værktøjskasse med kædesamler, ekstra kæde, samleled og evt. ekstra dæk.
  • Cykelcomputer med GPS-signal.
  • Telefon pakket i vandtæt emballage.
  • Påklædning efter forholdene.
  • Energiprodukter til hele løbet.
  • Minimum 1,5 liter vand. Vi anbefaler rygsæk med 3 liter drikkesystem.

 

Regler

  • Deltagere skal være minimum 16 år.
  • Deltagelse foregår på eget ansvar.
  • Der skal bæres hjelm under hele løbet.
  • Der køres efter færdselsloven, og der skal vises hensyn til andre brugere af skovene.
  • Deltagere skal under løbet følge det anviste spor.
  • Affald må ikke smides i naturen. Vi skal efterlade naturen som den var, da vi kom

 

Ved forhindret deltagelse - overdrag startnummer

I henhold til Forbrugeraftaleloven om handel på internettet er der ingen fortrydelsesret i forbindelse med køb af rekreative fritidsaktiviteter. Tilmelding til Holstebro Gravel er derfor bindende .Er du forhindret i at deltage, er det dog muligt at overdrage dit startnummer til en anden person.

Du skal benytte din mail fra din tilmelding og her kan du selv ændre navn og informations oplysninger på den nye deltager.

Dog skal du være opmærksom hvis du ændre til en længere distance så vil divergensen i prisen blive opkrævet online. Derimod pålægges der intet gebyr når du ændre til samme distance.