Select your language:
|
På Verdens Diabetes Dag, torsdag den 14. november afholder Kalundborg IF og Novo Nordisk i samarbejde Diabetesløbet.
Vi starter igen i år på Torvet i Højbyen i Kalundborg, mon ikke Vor Frue Kirke igen vil være oplyst i blåt.
Børn under 14 år kan løbe 2,3 km. Ruten kan også benyttes til en gåtur for voksne og børn.
Det vil også være muligt at udfordre sig selv på en længere distance, nemlig 4,8 km på gå ben.
Man kan også løbe 4,8 km, hvis man er til det, ligeledes er der en distance på 9,6 km.
Program:
Kl. 16.30: På Torvet med velkomst og opvarmning.
Kl 16.45: Løbere på den lange distance sendes afsted.
Kl. 16.50: Sendes afsted på den korte løberute, med gængere bagerst.
Kl. 16.55: Sendes børn og voksne gængere afsted.
Online tilmelding lukker den 10 november kl 23.59.
Deltagergebyr for alle distancer er 25 kr., som går ubeskåret til Diabeteshjemmet Solglimt i Fårevejle.
Der vil være forplejning og vand til alle deltagere efter løbet. Der er medaljer til alle børnene.
OBS! Der er ikke mulighed for opbevaring af bagage.
Det er muligt at eftertilmelde sig på dagen, prisen for dette er 75,00kr.
Fra kl 14.30 er der udlevering af startnr og mulighed for eftertilmelding.
Hvis du skal hente 10 startnr eller derover kan du få dem pakket, ved henvendelse til Mette Gildberg Nielsen 22523993.
Vi håber rigtig mange, vil støtte op om det gode formål og deltage i Diabetesløbet.