Select your language:
|
Nyborg Slotsløb lørdag den 23. maj 2020
Fremtiden for Nyborg Slotsløb er fastlagt. Vi er mere end ærgerlige over den situation vi alle er havnet i, men hovedsagen er at sikkerheden og helbredet er i højsædet og at vi følger og efterlever de retningslinjer der er udstedt af sundhedsmyndighederne og regeringen. Vi har brugt utallige timer på at planlægge en fed og spændende dag omkring voldanlæggende og Nyborg Slot til Nyborg Slotsløb for de over 300 deltagere der nu er tilmeldt, men når alt kommet til alt er det hele jo "bare" et løb, og der er andre og mange flere der har værre og langt større problemer omkring den situation vi alle står i lige nu.
Sikkerhed og sundhed er og vil altid være altoverskyggende for de beslutninger vi tager i forbindelse med afholdelse af løbet og er også disse parametre vi netop har prøvet at tage højde for i denne situation. Medaljerne er som sagt bestilt og tankerne har gået på hvordan de kunne få en ejer til at fylde den ud og komme til at hænge om halsen, samtidig med vi kunne opfylde de gældende regler der er blevet sat.
Vi skal ud og løbe, det er der slet ingen tvivl om, medaljerne er bestilt. De er graveret med dato og derfor fastholder vi datoen... MEN DET KAN MAN DA IKKE? Joeee, det prøver vi i hvert fald, og nu kommer der her 3 muligheder man senere i en mail efter påske skal krydse af I hvad man gerne vil:
1) Virtuelt Slotsløb
Mulighed nummer 1 er at vi "SAMMEN HVER FOR SIG", hjemme i ens egen by, stadig på dagen, LØRDAG DEN 23. MAJ, løber eller gå en tur, enten alene eller sammen med sin bedre halvdel og/eller sine børn en given distance man selv bestemmer, og når man kommer hjem fra sin tur har man fået tilsendt sin medalje med posten forinden som man kan tage om halsen. Vælger man den løsning støtter vi, når udgifter til medalje og evt porto er dækket, ubeskåret sit deltagergebyr til børnecancerfonden.
2) Overførsel
Mulighed nummer 2 er at man kan få sit startnummer overført til næste års udgave af Nyborg Slotsløb lørdag den 22. maj 2021 i forbindelse med Pinse.
3) Refundering
Mulighed nummer 3 er selvfølgelig noget vi er nød til at tilbyde for at tilgodese alle, nemlig at få refunderet sit startnummer minus ekspeditionsgebyr på 20 kroner, men er en mulighed vi ikke håber at ret mange vælge at benytte sig af.
BØRNECANCERFONDEN Børnecancerfonden har i år kæmpet 25 års kamp mod børnekræft Hvert 7. barn med kræft oplever ikke sin 25 års fødselsdag. Derfor fejrer de heller ikke deres. I stedet bruger vi SAMMEN lejligheden til at bede om din hjælp til at skabe bedre behandlinger og vilkår for de børn der er ramt. Synes du verden er hård at leve i lige nu med karantæne, forbud, en hverdag uden venner og familie, ingen nærhed og rigtig meget uvished om fremtiden og hvad den vil bringe. Læg så lige til at du kun er et barn OG HAR KRÆFT. Den "hverdag" vi går igennem lige nu er for mange kræftramte børn deres primære hverdag - HVER DAG. Hjælp Nyborg Slotsløb med at hjælpe Børnecancerfonden, til både forskning, men også en kærkommen håndsrækning til at give lidt kulør på deres liv og hverdag.
På vegne af holdet bag Nyborg Slotsløb håber jeg at I vil tage godt imod den løsning vi har valgt at fremlægge for Jer, og ønsker inderligt at når i efter påske får en Mail, vil benytte Jer af valgmulighed nummer 1 så vi kan kæmpe "SAMMEN HVER FOR SIG"
- HUSK AT DER VENTER ET DIPLOM OG EN SPECIEL EDITION MEDALJE NÅR I KOMMER I MÅL Skulle der være spørgsmål er i velkommen til at skrive her på siden, eller til Nyborgtrailrunners@gmail.com
TAK TIL JER ALLE
Mathias Møller