Hvert år når påsken står for døren samles familen Danmark rundt på campingpladser, i sommerhuse eller tager på udlandsrejser og nogle samles til hyggelige familiefrokoster.
Men der er desværre rundt omkring i det ganske land nogle stakler der absolut intet liv har. De kan så samles i Grenaa Plantage denne påskelørdag kl. 10 og kan så, samme med andre ligesindede uden noget liv, selv vælge om de vil løbe ½ eller helmarathon.
Begge distancer starter kl 10 derefter henholdsvis 4 og 8 omgange rundt i Grenaa Plantage, ruten vil være godt og tydeligt markeret med pile.
I depotet vil der være vand, saft, cola, Faxe Kondi, bananer, æbler, slik og også hjemmebagt kage.
Der vil være diplom og medalje til alle der gennemfører.
Prisen vil være 80 kr for helmarathon og 60 kr. for ½ marathon, + 6,25 kr. online gebyer.
Start og mål ved Grenaa Idrætscenter hvor der vil være mulighed for omklædning og bad EFTER løbet.
HUSK: Der er garanti for en god og hyggelig påskelørdag med andre løbere der absolut intet liv har. I 2011 deltog 12 løbere uden noget liv og vi havde alle en helt uforskammet god dag og følte os helt priviligerede og nød det dejlige forårsvejr under og efter løbet. De helt unikke medaljer gjorde stor lykke hos deltagerne og siden er løbet vokset og afholdes nu for 7 år i træk.
Der er max deltager antal på 80 ialt efter først til mølle princippet.