Velkommen til Nakskov Fjord Triatlon 2026. Vi glæder os til at byde alle velkommen til et hyggeligt stævne, hvor vi sørger for at der bliver mærket ruter op og taget tid, men hvor det lige så meget handler om at have det sjovt. Vores mål er, at samle bredt omkring triatlonsporten, og hvis du er ny, vil vi meget gerne skabe gode og overskuelige rammer for dit første stævne.
I er meget velkomne til at tage familien med. Med legeplads, badebro, sandstrand, minigolf, vandsportscenter, restaurant og ishus er der nok at tage sig til, mens atleterne er ude på ruten.
Vi tilbyder to distancer:
Korte rute: 500 m svøm, 28,9 km cykling og 4,9 km løb
Lang rute: 800 m svøm, 48,3 km cykling og 9,8 km løb
Begge distancer kan laves som stafet.
Svømningen foregår på markeret rute i det stille vand ved Hestehovedet. Der er tov mellem bøjerne og vanddybden er ca. 150cm - 200 cm.
Cyklingen foregår en på en rute, hvor du hurtigst mulig kommer ud af byen til en sikker rute uden for mange sving. Det er tilladt at deltage på både mountainbike, citybike, racer og tricykel.
Løberuten er placeret i området langs fjorden og underlaget varierer lige fra asfalt til naturstier.
Cykler skal være tjekket ind senest 12.30. Der er start for alle deltagere 13.00
Ruterne og distancerne sikrer, at alle kan være med - uanset om du er begynder eller øvet, deltager individuelt eller deler disciplinerne med en eller flere holdkammerater.
Adressen på start/målområdet er Hestehovedet, 4900 Nakskov. Der bliver offentliggjort racemanual inden løbet, og der vil være racebriefing inden start.
Event information
Dato: 4. juli 2026
Adresse: Hestehovedet 1, 4900 Nakskov, Danmark
Tidtagning: Race Result
Tilmelding Kort Rute: 175 kr (fra 22. juni 225 kr)
Tilmelding Lang rute: 225 kr (fra 22. juni 275 kr)
Tilmelding Stafet kort rute: 275 (fra 22. juni 325 kr)
Tilmelding Stafet lang rute: 275 (fra 22. juni 325 kr)
Højeste deltagerantal: 99
Arrangør: Vestlolland Triatlonklub
Vær opmærksom på, at der bliver taget billeder og video i forbindelse med arrangementet. Materialet vil blive brugt til at formidle Nakskov Fjordtri 2026 og i forbindelse med markedsføringen af næste års stævne.
I tilfælde af spørgsmål om dette event, kontakt venligst arrangøren:
Vestlolland Triatlonklub v. formand Henrik Madsen, telefon 24 82 90 88 eller send en besked via klubbens hjemmeside