Behind the Scenes Run Horsens - En magisk motions kulturoplevelse
Tilmeldingen åbner den 01.04.2026 kl. 12:00:00
Dato 11. juni 2026 kl 15:30-21:45
Distancer:
5 km walk
5 km løb
10 km løb
Pris 200 kr
Særlig børnerabat; 0 kr for børn op til 13 år sammen med en voksen
Hvis du ønsker navn på dit startnummer, skal du være tilmeldt senest den 27 maj.
Program:
Kl 15:30 - Startnummer udleveringen åbner, I Bytrov Horsens
Kl 17:25 - Velkomsttale
Kl 17:30 - Start 10 km løb
Kl 17:40 - Start 5 km løb
Kl 17:45 - Start 5 km WALK
Kl 18:10 - Første løber i mål
Kl 20:00 - Sidste løber i mål
Kl 20:00 - Vindere af lodtrækning og
21:45 Tak for en magisk dag
Info om løbet
Sæt kryds i kalenderen torsdag d. 11. juni 2026, når vi inviterer til Behind The Scenes Run Horsens!
Forbered dig på en sanselig løbetur gennem en perlerække af Horsens’ mest spændende bygninger, kulturinstitutioner og skjulte steder.
Behind The Scenes Run er et anderledes motionsløb end det, du kender. Her er der skruet op for oplevelserne og ned for præstationerne – løbet skal opleves, ikke overstås.
Undervejs åbner ikoniske bygninger og hemmelige steder i Horsens helt ekstraordinært dørene. Du får adgang til steder, hvor man normalt ikke må løbe – gennem lukkede passager, trapper, gårdrum, historiske rum og overraskende byrum, som kun denne aften bliver en del af ruten.
Du kan vælge at gå 5 km eller løbe 5 km eller 10 km. (Obs: Når du bevæger dig gennem bygninger og oplevelser undervejs, kan distancen variere lidt fra den viste opmåling, da alle meter indenfor ikke er talt med).
Bemærk:
Løbet har ingen tidstagning – det er oplevelserne, fællesskabet og magien undervejs, der er i fokus. Så tag dig tid, nyd byen og oplev Horsens på en helt ny måde.
Løbsruten bliver ikke afspærret. Færdselsreglerne skal overholdes, og deltagelse sker på eget ansvar.
Praktisk
Du bestemmer selv tempoet på ruten – om du går eller løber de 5 eller 10 km. Dørene til den sidste destination lukker kl. 20:00. Det betyder, at der er afsat ca. 2 timer til at gennemføre ruten.
Start- og målområde vil være på teatertorvet 1 8700 Horsens. Udlevering af startnumre vil være i Bytorv Horsens, nærmere info senere pr mail.
Løbehjul, klapvogne m.m. er velkomne, men vær opmærksom på, at der flere steder på ruten kan være trapper. Her må du eventuelt få en hjælpende hånd eller finde en alternativ vej (vi markerer dog ikke omveje). Enkelte besøgssteder kan frabede sig barnevogne, løbehjul og lignende i deres bygninger. Det beder vi jer naturligvis respektere og i stedet gå eller løbe udenom.
En goodiebag inkl. drikkevarer efter løbet er inkluderet i prisen.
Løbsruten bliver ikke afspærret. Færdselsreglerne skal overholdes, og deltagelse sker på eget ansvar.
Kort inden løbet modtager alle deltagere en e-mail med praktiske informationer, herunder afhentning af startnummer.
Har du spørgsmål vedrørende løbet, er du velkommen til at kontakte os på flokhorsens@gmail.com
Vi glæder os til en magisk oplevelse med jer.
Det får du:
· En unik og magisk løbsoplevelse gennem Horsens’ skjulte steder
· Eksklusiv adgang til ikoniske bygninger og hemmelige rum, der normalt er lukkede for offentligheden
· Overraskelser og oplevelser undervejs på ruten
· En goodiebag
· Mulighed for at vinde præmier på dit løbsnummer
· En unik medalje.
· En t-shirt (VIGTIGT husk at vælge størrelse i tilmelding og tilmeld dig skriv JA til „Må vi sende info vedr. løbet" NB skal du være sikker på en gratis t-shirt, skal din tilmelding være inden den 11.maj 2026)
Kostumer & Teams
Behind The Scenes Run er en magisk kultur rejse gennem Horsens – og du er en del af fortællingen.
Hvis du har lyst, er du meget velkommen til at klæde dig ud, måske som kultur personer, kunstværker i byen eller andet, eller deltage som en del af et team. Saml venner, familie eller kolleger og skab jeres eget lille univers undervejs på ruten.
Måske vælger I et fælles tema, måske blot en lille detalje – alt er velkomment og er med til at give aftenen en magisk stemning gennem byen.
Høretelefoner
Vi anbefaler og opfordrer til, at du lader høretelefonerne blive hjemme. I stedet kan du nyde oplevelserne og stemningen på ruten. Derudover er det nemmere for dig at høre, om der kommer en løber eller en samarit bagfra, som skal forbi.
Premier
Der er til dette løb IKKE præmier til de hurtigste løbere. Dette er på baggrund af, at løbet er et oplevelsesløb for hele familien.Der er mulighed for lodtrækningspræmier på dagen, så vær opmærksom på om dit løbsnummer navn skulle blive kaldt op af vores speaker.
Foto og video
Under arrangementet kan der blive taget billeder og video til brug i markedsføring og kommunikation om løbet. Ved deltagelse accepterer deltageren, at sådant materiale kan anvendes af arrangøren uden yderligere samtykke.
Arrangøren tager forbehold for fejl og mangler i beskrivelser og program.
Magisk
Vi glæder os helt vildt til en magisk oplevelse med jer!
Arrangør
Flok Horsens
CVR-nr46236289
P-nr.: 10321074318700 Horsens, DK
Link til Facebook side med infoBehind the Scenes Run Horsens