EN
ARاَللُّغَةُ اَلْعَرَبِيَّة
BGбългарски език
CATCatalà
CHSChinese (simplified)
CHTChinese (traditional)
CSCzech
DEDeutsch
DKDansk
EEEesti Keel
ENEnglish
ESEspañol
FISuomi
FRFrançais
GRελληνική γλώσσα
HRHrvatski
HUMagyar
ITItaliano
JPJapanese
KR한국어
LVLatvian
NBBokmål
NBNorsk - bokmål
NLNederlands
NNNorsk - nynorsk
PLPolski
PTPortuguês
RURussian
SESvenska
SISlovenski
SKSlovenský
SRсрпски
THThai
TRTürkçe
UAUkrainian
VNtiếng Việ
Select your language
Imprint
Data Privacy
Terms of Use
Contact
Cookie Settings
If you have questions about an event, please contact the organizer or race timer. race result has no information about the event.
19.08.2026 Skørping Denmark Rold Skov-løbet 2026

Tilmeld dig årets firmaarrangement, Rold Skov-løbet

 

Vi glæder os helt vildt til at byde dig og dit hold á 4 personer velkommen i sensommerskoven. Både dig, der vil løbe 5 km og dig, der foretrækker at gå 4 km. Rold Skov-løbet byder på motion, hygge med frisklavet mad og drikke samt musik og præmier.

Rold Skov-løbet 2026 har start og mål på boldbanerne bag Skørping Skole – og løber af stablen onsdag den 19. august. Tilmeldingen er åben!

 

Tilmelding

Er du og dit hold klar til start? Med i pakken får I:

 

  • Startnummer til 4 km- eller 5 km-ruten
  • Fælles opvarmning til god musik
  • Yoga-opvarmning ved søen
  • Lækkert frisklavet mad fra ny lokal leverandør efter løbet
  • Drikkevarer: vand ad libitum og 1 stk. sodavand eller øl
  • Snacks
  • Hygge og underholdning

 

Pris pr. hold á 4 pers:

840 kr. inkl. moms (+ gebyr 30kr)

Tilmeldingsfrist: 10. august 2026 kl.23:59

Kontakt os hvis I ikke er nok til et hold a fire personer (info@roldskovloebet.dk)

 

Ruterne

Store oplevelser i skoven

Velkommen til Rold Skov, hvor naturen byder inden for til uforglemmelige oplevelser. Vores ruter i den sensommerlige skov bag Skørping Idrætscenter inviterer dig og dit hold på eventyr med sved på panden. Uanset om du foretrækker den skønne 4 km gåtur i snakketempo eller vores nye 5 km løbetur med høj puls, vil du blive betaget af de smukke stier, træerne, søerne, bakkerne og alt det andet, som Rold Skov byder på.

4 km gåtur

4 km ruten bugter sig fortrinsvist gennem skoven bag Skørping gl. privathospital. Ruten fører dig ad grusstier og gennem skovbunden, hvor du kan opleve den smukkeste natur. Vær opmærksom på eventuelle rødder og stubbe, som kan spænde ben på din vej.

Se ruten

 

5 km løbetur

Vi har i år lavet lidt om på Rold skov-løbets 5 km løberute således, at vi undgår kødannelse ved starten. Ruten er i begyndelsen bred og foregår på grusstier i skoven, og mod slutningen bliver den lidt smallere og mere kuperet på singletracks frem mod mål. På den måde kan de, der løber hurtigt komme fremad, og dem, som løber langsommere, kan løbe mere frit uden at føle sig mast. Der er rig mulighed for at få fantastiske naturoplevelser på turen, uanset hvor hurtigt eller langsomt det går. Bemærk, at der kan være rødder og andre naturlige forhindringer på ruten.

 

 

Praktisk

Hvornår?

Altid den tredje onsdag i august – denne gang den 19. august 2026.

 

Hvem?

Hold á 4 pers. eller færre. Der betales dog for et helt hold, også selvom I er færre end fire deltagere.

 

Hvor?

Start og slut på græsbanen bag Skørping Skole, Himmerlandsvej 65, 9520 Skørping.

 

Starttid?

  • 18.00 og 18.02 Afgang gåhold - følg de blå flag
  • 18.04 Afgang løb - følg de orange flag

 

Opvarmning

  • 17.05 Blid yogaopvarmning ved søen for dem, som har lyst
  • 17.45 Opvarmning i målområdet, musik og velkomsttale

 

Hvad koster det?

840 kr. + deltagergebyr pr. hold á 4 løbere eller 4 gående. Tilmeldingen er bindende – hvis en tilmeldt person ikke har mulighed for at deltage alligevel, kan personen ikke gøre krav på tilbagebetaling. Dette er heller ikke muligt i tilfælde af force majeure.

Tilkøb

Pladsreservation i teltet: 120 kr. pr. hold á 4 pers.
Ekstra 4 stk. drikkebilletter (øl eller sodavand): 100 kr.

 

Parkering

Ved Skørping Idrætscenter, Skørping Skole, Rebild Skovhusvej eller græsmarken ved Skørping Plejecenter. Vi opfordrer til at ankomme på cykel eller gåben eller til samkørsel – af hensyn til miljøet og mængden af trafik. Her kan du se et kort med P pladserne. Den grønne streg illustrerer ruten fra parkering til startområdet. Bemærk at al parkering i forbindelse med Rold Skov-løbet sker på eget ansvar.

 

Telt

Rebild Kommune stiller et stort telt til rådighed i målområdet, hvor alle er velkommen til at tage plads før og efter løbet. Hvis du ønsker at booke pladser ved et bord i teltet, så du og dit hold er sikre på, at I kan få en plads sammen, sørger vi gerne for dette mod ekstrabetaling.

OBS: Begrænsede antal pladser!!

 

Omklædning og bad

På bagsiden af Skørping Idrætscenter er der omklædningsrum med bad og toilet. Du skal blot følge pilene i målområdet.

 

Nummerafhentning

Uddeling af startnummer til hver deltager sker ved målområdet på løbsdagen fra kl. 16. Husk din kvittering (papir eller digitalt). Kom i god tid. Nummersedlen skal placeres vandret foran på din trøje eller t-shirt. Den indeholder en chip, som bruges i tidsregistreringen, og det er vigtigt, at den er placeret vandret og ikke på højkant.

 

Afvikling

Alle hold sendes af sted inden for ca. 10 min. Dvs. alle er i mål cirka samtidig. Deltagerne sendes af sted holdvis i forskudt rækkefølge for at udgå kø-dannelse.

 

Forplejning

Efter løbet er der en let frisklavet anretning af høj kvalitet fra en lokal leverandør samt drikkevarer og snacks til 4 personer. Begge dele er inkluderet i prisen. Det er desuden muligt at købe ekstra drikkebilletter i forbindelse med tilmeldingen.

 

Drikkevarer

Der er mulighed for at tage vand i målområdet efter løbet. Medbring gerne selv en genopfyldelig drikkedunk til vand, så vi belaster miljøet mindst muligt. Til maden serveres 1 glas øl eller sodavand.

 

Præmier

Der er en pokal til hvert vinderhold (1., 2. og 3. plads) på både løbedistancen og gådistancen. Præmierne går til de hold, der samlet set præsterer det laveste antal minutter for gennemførelsen af løbet.

 

Fotografering

Der vil være en fotograf til stede under arrangementet. Udvalgte billeder kan blive anvendt i fremtidig markedsføring af løbet. Hvis du IKKE ønsker at blive fotograferet til brug i evt. markedsføringsmaterialer, bedes du give vores fotograf mundtlig besked under arrangementet.

 

Arrangør

Det er Rebildløbets arrangørgruppe fra foreningen ”Rebildløbet anno 2004”, som står bag Rold Skov-løbet: Carl Hauton, Patrick Lemonnier, Leif Holm Tambjerg og Anne Voss. Eventuelt overskud fra løbet går ubeskåret til Skørping Idrætscenters projektarbejde med etablering af et Trail- & Outdoor Center til glæde for alle, som elsker at være aktive i naturen.

 

Betingelser

Deltagelse i Rold Skov-løbet sker på eget ansvar. Det er tilladt at overdrage eller videresælge dit startnummer – prisen må dog ikke overstige den oprindelige købspris.

 

Forbehold

Arrangørerne er berettiget til at suspendere eller evt. helt at afbryde løbet i tilfælde af pludseligt opståede forhold af force majeure-lignende karakter. Dette kunne gælde uvejr i skoven med fare for lynnedslag eller andre forhold, som betyder, at en fortsættelse af løbet vil være stridende mod alment anerkendte principper for afvikling af løb. Vi vil i tilfælde af aflysning bestræbe os på at overflytte startnumrene til næste år.