Select your language:
|
Høje Kolstrup Løbet 2026
Lørdag den 30. maj 2026
Kom og vær med til en festlig dag på Høje Kolstrup.
Løbet starter kl. 11.00 på Aktiv Torv ved Agora, Nyløkke 2, 6200 Aabenraa, men mellem kl. 9 og 15 er der forskellige aktiviteter for både store og små.
Se program nedenfor.
Løbet er et runde løb og varer 60 minutter, men du bestemmer selv, hvor længe og hvor langt du vil løbe. Vil du se hvor langt du kan nå at løbe på 60 minutter eller vil du ”bare” gå en tur med heppekor undervejs indtil madkurven kalder? Det er helt op til dig.
Rundstrækningen er én Høje Kolstrup Mil (910 meter) på stierne rundt om Agora og Høje Kolstrup Skole.
ALLE kan være med. Både hurtigløberen, den utrænede, den unge, den ældre og dem i og med barnevogn J
Tidsplan
9.00 Pladsen åbner og leg i hallen
9-11 Graduering Aabenraa Karate Klub i hallen, kom og se
10-11 Afhentning af startnummer
11-12 ÅRETS FEDESTE RUNDELØB (velkomst og fælles opvarmning fra ca. kl. 10.45)
12.30 Præmieoverrækkelse
13-15 Masser af fede foreningsaktiviteter i og udenfor hallen.
Der er mulighed for streetaktiviteter og der er hoppeborg for de mindste.
15.00 Tak for i år
Tidsplan er foreløbig og ændringer kan forekomme før/efter løbstidspunktet.
Deltagergebyr:
0-15 år – 50 kroner
16 år og op – 100 kroner
+ online gebyr 9 kr.
Tilmelding
Tilmeld dig frem til lørdag den 30. maj kl. 9.00
Der er medaljer til alle tilmeldte!
Eftertilmelding
Eftertilmelding kan ske på dagen mellem 9.00 og 10.30. Henvend dig ved nummerudlevering.
Ikke online tilmeldinger koster +20 kroner.
Nummerudlevering
Hent dit nummer på Aktiv Torv kl. 10-11 den 30. maj. Kom i god tid.
I dit startnummer er der indbygget chip til måling af runder og tid – denne skal afleveres igen, når du kommer i mål.
Præmier og diplom
Der kåres en vinder for hver tilmeldskategori (aldersgruppe) og uddeles præmier efter løbet.
Du kan udskrive dit eget diplom efter løbet fra resultatlisten her på siden - og alle får en medalje!
Mødested
Starten går ved Aktiv Torv, Agora, Nyløkke 2, 6200 Aabenraa. Der er masser af aktiviteter for store og små både i og udenfor hallen hele dagen. Kom gerne på gåben eller cykel.
Omklædning
Det er muligt at benytte sig af toiletter og omklædning i Agora.
Forplejning
Spis frokosten inde eller ude. Der er mulighed for at købe mad fra Dansk Tamilsk Integrationsforening.
Der er vand og frugt til alle løbere når de kommer i mål.
Billeder
Vi gør opmærksom på, at vi har fotografer tilstede, der tager billeder og video på dagen. Ønsker du ikke at optræde på billeder og/eller video, så sig det til fotografen.
Ansvar
Deltagerne har ved deres tilmelding accepteret, at de løber på eget ansvar, og at arrangørerne ikke kan gøres ansvarlig.
Bliver man forhindret i at deltage, eller opstår der force majeure, der tvinger arrangørerne til at aflyse, har man ikke krav på tilbagebetaling af startgebyret.
Arrangør
Aktiv Aabenraa - Carol Rasmussen - tlf. 2335 3126 - calra@aabenraa.dk
i samarbejde med områdets frivillige foreninger, skole, SFO og børnehaver.