Aftenløb & Klubmesterskab for ORC-Elite
Test sommerformen eller hyg dig med vennerne, når Odense Running Crew inviterer til et lynhurtigt aftenløb.
Fredag den 5. juni 2026 kl. 19.00 afvikler vi ORC Twilight 5K – et stemningsfuldt 5 km-løb i aftentimerne. Løbet er åbent for alle uanset niveau, men fungerer samtidig som klubmesterskab for ORC-Elite.
Ruten er flad, hurtig og smuk, og der er lagt op til højt tempo og gode muligheder for en ny PR. Uanset om du løber for sejren, mesterskabet eller oplevelsen, er du mere end velkommen.
Lokation
Cortex Park Vest 3–7, 5230 Odense – tæt på SDU.
(Kan du ikke finde det, så skriv til ORC på Instagram).
Hvornår
5. juni 2026 – kl. 19.00
Nummerudlevering
Udlevering af startnumre fra kl. 18.00.
Præmier
Præmier til hurtigste kvinde og mand.
Derudover præmier til K/M i klubmesterskabet for ORC-Elite.
Distance
5 km – ruten er DAF-opmålt og godkendt til rekorder.
Pris
125 kr. pr. deltager. + gebyr 11 kr.
Maks. antal deltagere
100
Rute
Asfalteret cykelsti. Ruten er åben for trafik – vis hensyn.
Depot
Der vil være et bord med mulighed for at sætte egne drikkevarer.
Tidtagning
Race Result står for tidtagning via chip i startnummeret.
Omklædning
Der er desværre ikke mulighed for omklædning og bad.
Ansvar
Alle deltagere løber på eget ansvar i henhold til færdselsloven. Løbsledelsen kan ikke stilles til ansvar for uheld eller skader.
Info og spørgsmål
Kontakt ORC via Instagram.