Select your language:
 
Select your language
Imprint
Data Privacy
Terms of Use
Contact
If you have questions about an event, please contact the organizer or race timer. race result has no information about the event.
08.11.2025 | Taulov, Denmark Crossløbs-serie Sydøstjylland 25/26

Crossløbs-serie for alle - børn og voksne

Crossløb er for dig der vil udfordres på puls, underlag og bakker. Du får et mål med din løbetræning hele vinteren, og bevarer motivationen og konditionen i den mørke og kolde tid. Crossløbs-serie Sydøstjylland består af 7 løb, der arrangeres af og afvikles hos 7 forskellige foreninger i perioden 8. november 2025 - 7. marts 2026.

WALK - NYT

I år har vi taget et nyt tiltag. Vi har indført, at der er en afmærket walk rute på 4-6 km. Der er mulighed for walk tur i 6 af de 7 afdelinger: Vejle, Horsens, Juelsminde, Kolding, Hedensted og Taulov.

Der tages tid på ruten - til eget brug, men der er ikke een konkurrence, og der uddeles ikke præmier, hvilket også afspejles i deltagerprisen.

For at integrere Walkerne i Cross-løbsserien, får alle walkere 20point pr afdeling pr gennemført rute for at deltage. Det betyder, at disse point indgår i holdkonkurrencen.

Hvad er crossløb?

Ved crossløb får du udfordret din teknik og kondition som løber. Distancerne er ikke længere, end alle kan være med – børn og voksne. Vi er væk fra asfalten, og underlaget kan variere fra græs over skovstier til mudder eller andet spændende underlag, og der kan også være skønne bakker, der er med til at give løbene en ekstra twist.
 

I vores crossløbs-serie er ruterne forskellige, både med hensyn til underlag, højdemeter og variation. Vi lover dig, at du vil opleve et absolut minimum af asfalt. Så blandt de 7 løb, vil du helt sikkert få din egen favorit. Fra vores evaluering kan vi se, at den rute, nogle synes, er den fedeste, har andre angivet som den kedeligste rute. Så derfor prøver vi at lave noget for enhver smag!
 

Crossløbs-serien er for alle, både den almindelige motionist, som ikke har fokus på at vinde og løberen, som løber for at få en god placering på resultatlisten.
 

I crossløbs-serien samler du point i hvert løb, men du behøver ikke at deltage i alle 7 løb. Tilmeld dig hele serien, også selv om du ikke kan deltage i et enkelt eller to løb. Det kan betale sig!

Foruden en individuel konkurrence er der også en holdkonkurrence, se mere under regler. Vil I deltage i denne, er det vigtigt, at alle tilmelder sig i foreningens / firmaets / holdets navn. Du kan ikke skifte klub undervejs, så det er vigtigt, at du får informationen med fra starten af. Så er du nemlig med til at samle point til jeres hold. Efter de 7 løb tælles pointene sammen, og vi kårer de 3 bedst placerede foreninger (hold).
 

Kom og vær med – og oplev den gode stemning blandt andre løbeglade – selv når efterårsregnen eller sneen dækker landskabet.


Løbsdatoer og sted 

Tryk på klubnavn og kom direkte til beskrivelse af løbet (beskrivelserne og startstederne kan blive opdateret indtil 14 dage før løbet).

                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                        

Lørdag 8. november Vejle Idrætsforening Vejle Idrætsforening Vejle Atletik Stadion, Helligkildevej 2, 7100 Vejle
Lørdag 29. november Horsens Orienteringsklub Klubhuset, Åbjergskovvej 6, 8700 Horsens
Lørdag 13. december Fredericia Triatlon Team Fredericia Triatlon Team. Klubhuset, Fredericia Idrætscenter, Vestre RIngvej 100, 7000 Fredericia
Lørdag 3. januar Juelsminde Runners Juelsminde Runners Walkers. Hellebjerg Idrætsefterskole, Jens Engbjergs Allé, 7130 Juelsminde
Lørdag 24. januar Kolding KFUM Atletik & Motion Kolding KFUM Atletik & Motion Trailcenter Seest - Hylkedal, Holbergsvej 50, 6000 Kolding
Lørdag 21. februar Taulov Motion Taulov Motion Skærbæk Strandpark, Brandsøvej 35, 7000 Fredericia
Lørdag 7. marts HLLH HLLH. Ny Skolegade 13, 8723 Løsning

Lørdag 14. marts: Reservedato.

I tilfælde af en aflysning, har vi den 14. marts 2026 som reservedato. Mere information såfremt dette bliver nødvendigt.
Se reglerne punkt 8 – regler for aflysning.

Beskrivelse af de enkelte løb finder du her på siden - senest 3 uger før løbet afholdes.
 

Distance & Tid                                                                                                                                        

Walk (Blå start) 4-6 km Start kl. 10.20
Kvinder / Mænd 16 + (rød start) 2 omgange (ca. 5 km) Start kl. 10.30
Drenge / piger indtil 13 år (grøn start) 1 omgang (ca. 2,5 km) Start kl. 10.35
Kvinder / Mænd 16 + (sort start) 3 omgange (ca. 7,5 km) Start kl. 11.00

Aldersgruppe bestemmes af din alder 31. december 2025, se mere under regler, punkt 2.

Der er lavet små ændringer i de enkelte aldersgrupper, - i håbet om, at der er minimum 10 deltagere i hver klasse.

DER KAN IKKE SKIFTES KLASSE UNDERVEJS I SÆSONEN.

 

Priser  - inkl. tilmeldingsgebyr*

Rød og sort startgruppe
325 kr. for hele serien (7 løb) ved tilmelding senest lørdag d. 25. oktober – herefter er prisen 450 kr.
Enkelt løb: 100 kr. pr. løb indtil fredag før løbet kl. 23.59 – herefter er prisen 120kr.
Der løbes med startnummer med chip og rygnummer med aldersklasse-markering (krav).

Grøn startgruppe
175 kr. for hele serien (7 løb) ved tilmelding senest lørdag 25. oktober – herefter er prisen 275 kr.
Enkelt løb: 60 kr. pr. løb indtil fredag før løbet kl. 23.59 – herefter er prisen 80 kr.
Der løbes med startnummer med chip og rygnummer med aldersklasse-markering (krav).

WALK startgruppe
200 kr. for hele serien (6 runder) ved tilmelding senest lørdag 25. oktober – herefter er prisen 300 kr.
Enkelt dag børn : 60 kr. pr. løb indtil fredag før løbet kl. 23.59 – herefter er prisen 80 kr.
Enkelt dag voksen: 100 kr. pr. løb indtil fredag før løbet kl. 23.59 – herefter er prisen 120 kr.
Der løbes med startnummer med chip og ikke rygnummer.

Startnummer er personligt – det må IKKE overdrages til andre!
Start- og rygnummer skal bruges til alle løb – så husk at gemme dit startnummer.
Start- og rygnummer skal være synlig under løbet.

Pris for nyt startnummer (hvis du har glemt at tage det med): 20 kr. Pris for nyt rygnummer: 5 kr.
Betales på løbsdagen – via mobilepay. Køb af nyt nummer senest 20 minutter før løbsstart.

 

Tilmeldingsfrist

Du kan tilmelde dig online helt frem til kl. 10.00 på løbsdagen. Hvis du tilmelder dig på løbsdagen (fra lørdag klokken 00:00) koster det 20kr ekstra.

Vi vil opfordre til, at du tilmelder dig inden ankomsten til det enkelte løb. Eftertilmelding på stedet, vil være online fra pc, hvor du selv indtaster og betaler med kreditkort (OBS: Ikke kontaktløs) eller med Mobile Pay. Men gør det så vidt muligt hjemmefra!

 

Praktisk info

  • Crossløbs-serien er et lavpraktisk koncept. Det synes vi er en del af charmen!
  • Vi har ikke ekstra toiletter, ekstra omklædning og dyre lydanlæg. Men bruger det der er på stedet. Derfor kan du opleve kø ved toiletterne og du skal stille dig tættere på startstregen for at høre.
  • Og selvom forholdene nogle steder er små, vægter vi muligheden for en kop varm kaffe + evt. kage efter løbet. 
  • Vi sørger for, I ved hvilke forhold der er ved det enkelte løb. Således at I er forberedte på fx toiletkø, hvis der er få toiletter, afstand til start mv.
  • Du vil få praktiske informationer tilsendt på mail senest torsdagen før hver løbsdag. Vi har oplevet, at en del af de mails, vi udender, bliver fanget i diverse spamfiltre. Derfor anbefales du at læse infoafsnittet på tilmeldingslinket.
    Og du kan selv at følge med på Crossløbs-seriens Facebookside.
  • Ved gruppetilmelding vil det være tilmelderens mail, der tilknyttes alle deltagerne på gruppetilmeldingen. Efterfølgende kan tilmelderen benytte linket i den tilmeldingsmail han/hun får tilbage, og skifte e-mail på de andre på holdet, således at hver især modtager e-mails om praktiske informationer, hvis dette er valgt.
  • Vi beder jer selv have drikkedunk med vand med, som du kan have med ud til målområdet. Ved nogle af løbene kan du være heldig, at der er vand i målområdet, - men det er ikke alle steder.

 

Beskrivelse af de enkelte løb
 

Her vil du 2 uger før det enkelte løb kunne se en beskrivelse af rute, toilet og omklædnings faciliteter, parkering mv.

Ved tilmeldingen kan du også vælge om du vil have disse informationer tilsendt ca. 3 dage før løbet.
Informationerne vil også være tilgængelig på vores Facebookside: Crossløbs-serie Sydøstjylland
 

Gældende regler Crossløbs-serie Sydøstjylland 202-2026

1.  Crossløbs-serie Sydøstjylland afvikles hvert år i perioden november – marts. Serien består af syv løb, som udgangspunkt afvikles de første 3 før jul og de sidste 4 efter nytår. Afviklingsplanen for den kommende sæson udsendes senest 1½ måned før 1. løb.

Fra sæson 2025-2026 er der indført Walk hos de klubber, der har overskud til arbejdet. Walk ruten kan variere i længde. Der tilstræbes en rute på 4-6km

Alle kan deltage i Crossløbs-serien, og har mulighed for at vinde den individuelle konkurrence i løbeklasserne.

For at deltage i holdkonkurrencen skal deltagerne være tilmeldt i holdets navn. Et hold kan fx være en forening (løbeklub, idrætsforening eller anden type forening), firma, skole, familie eller anden sammensætning.
En løber kan kun være tilmeldt på ét hold, og der kan IKKE skiftes hold/klub undervejs i crossløbs-serien.

2. Aldersgrupper
Aldersgruppe bestemmes af din alder 31. december, i det år hvor serien påbegyndes som anført nedenfor

Klasser er revideret. Nedenstående gælder fra sæson 2025-2026

Drenge/piger Indtil 8 år 2017 eller senere
Drenge/piger 9-11 år 2014 - 2016
Drenge/piger 12-13 år 2012 - 2013
 
Kvinder - 2 runder  
Kvinder 14-19 år 2006 - 2011
Kvinder 20-29 år  1996 - 2005
Kvinder 30-44 år 1981 - 1995
Kvinder 45-49 år 1976 - 1980
Kvinder 50-54 år 1971 - 1975
Kvinder 55-59 år 1966 - 1970
Kvinder 60-64 år 1961 - 1965
Kvinder 65-89 år 1936 - 1960
 
Mænd - 2 runder  
Mænd 14-19 år 2006 - 2011
Mænd 20-29 år  1996 - 2005
Mænd 30-44 år 1981 - 1995
Mænd 45-49 år 1976 - 1980
Mænd 50-54 år 1971 - 1975
Mænd 55-59 år 1966 - 1970
Mænd 60-64 år 1961 - 1965
Mænd 65-89 år 1936 - 1960
 
Kvinder - 3 runder  
Kvinder 14-29 år 1996 - 2011
Kvinder 30-44 år  1991 - 1995
Kvinder 45-89 år 1936 - 1985
 
Mænd - 3 runder  
Mænd 14-29 år 1996 - 2011
Mænd 30-34 år  1991 - 1995
Mænd 35-39 år 1986 - 1990
Mænd 40-44 år 1981 - 1985
Mænd 45-49 år 1976 - 1980
Mænd 50-54 år 1971 - 1975
Mænd 55-59 år 1966 - 1970
Mænd 60-89 år 1936 - 1965


* Eksempel på indplacering i aldersgruppe:

Er du 59 år den 31. december 2025 deltager du i klassen 55-59 år.
Er du fyldt 50 år den 31. december 2025 deltager du i klassen 50-54 år.
 

3. Distancer:   

Drenge/piger til og med 13 år 1 omgang (ca. 2,5 km) Grøn start
Kvinder 14-89 år 2 omgange (ca. 5 km)  Rød start
Kvinder 14-89 år 3 omgange (ca. 7,5 km) Sort start
Mænd 14-89 år 2 omgange (ca 5 km) Rød start
Mænd 14-89 år 3 omgange (ca. 5 km) Sort start
Walk - alle aldre rute på 4-6km Blå start

Der kan IKKE skiftes klasse undervejs.


4. Tilmelding m.m. 

4.1     Tilmelding sker via www.run2u.dk. Tilmelding kan ske til hele crossløbs-serien, eller enkeltvis.

4.2   Startnumre: Hver tilmeldt deltager får tildelt et startnummer samt rygnummer med aldersklasse-markering til løbere. Deltagerne beholder det tildelte start- og rygnummer i alle løb. Der er kun løbere, der får rygnumre.

Den enkelte deltager er selv ansvarlig for at medbringe start- og rygnummer ved hvert løb. Det er ikke tilladt at folde eller ændre på størrelsen af startnummeret.
En deltager , der kommer i mål uden startnummer eller rygnummer, får ikke sin tid registreret.

Manglende rygnummer kan få betydning ved behandling af protester.

Startnummer er strengt personligt – og må ikke overdrages til en anden. Dette pga. pointgivning i den samlede crossløbs-serie.

Startnumrene har følgende farver:

       - grønt startnummer = alle løbere, der løber 1 omgang
       - rødt startnummer = alle løbere, der løber 2 omgange                        
       - sort startnummer = alle løbere, der løber 3 omgange
       - blåt startnummer = Walkere

 

5. Afvikling: 

5.1     Resultater og pointgivning: 

5.1.1: Løbere: Ud fra placering opnår du følgende point i din klasse:

1   70 point
2   64 point
3   58 point
4   53 point
5   50 point
6   48 point
7   46 point
8   44 point
9   42 point
10 41 point
11 40 point osv. ned til 1 point. Er der mere end 50 i en gruppe får resten 1 point.

5.1.2     Walkere der gennemfører får 20 point
I tilfælde hvor chippen giver en placering, som er dårligere end den visuelle, er det løberen selv som skal gøre cross-udvalget opmærksom på dette.

5.2     Placering og protest
I tilfælde hvor chippen giver en placering, som er dårligere end den visuelle, er det løberen selv som skal gøre cross-udvalget opmærksom på dette.

5.3     Protest
Protesten skal indsendes senest 24 timer efter løbet til crosslobsydost@gmail.com, Protesten behandles af cross-udvalget.

Ved sidste løb skal protest afgives senest kl. 12.30, således protesten kan behandles inden præmieoverrækkelsen.


5.3 Præmier:

5.3.1     Individuel konkurrence:
Der er præmier til nr. 1, 2 og 3 i alle aldersklasser.

Ved rød og sort start, skal der være minimum 5 løbere i en aldersgruppe inden 2. præmie uddeles. Og minimum 10 løbere inden 3. præmie uddeles. Ved grøn start uddeles 2. og 3. præmie uanset antal deltagere i aldersgruppen.


Vinderen er den, der har flest point sammenlagt i 5 ud af 7 løb. De 5 bedste løb tæller. For at komme i betragtning til præmie skal man gennemføre mindst 3 løb.

I tilfælde af pointlighed mellem to løbere afgøres placeringen på grundlag af følgende prioritering:    

  1. Placering i sidste løb.
  2. Hvis ingen af dem er med i sidste løb, er det tidligere løb der er gældende.  

5.3.2   Holdkonkurrence:
Gennem hele serien sammentælles pointene fra alle løbere på holdet (foreningen). De 10 deltagere på holdet, som samlet opnår flest point, tæller med i holdkonkurrencen. Holdet dannes automatisk på baggrund af resultatlisten, og en forening har derfor kun 1 hold a 10 deltagere , som tæller med, uanset hvor mange deltagere man stiller med.

Har holdet færre end 10 deltagere , tæller alle løbernes point med.

Efter alle 7 løb tælles pointene sammen fra holdets (foreningens) 10 bedst placerede deltagere. Point fra alle 7 løb tæller med.

Ved pointlighed afgøres placeringen på grundlag af:

  1. Flest point samlet af de 10 gældende deltagere i sidste løb.
  2. Flest point samlet af de 10 gældende deltagere i næstsidste løb.
  3. Flest point samlet af de 10 gældende deltagere i det tredjesidste løb.

Resultatlisten for holdkonkurrencen viser kun hold med minimum 4 deltagere.


6. Praktiske oplysninger:

6.1     Resultatliste vil kunne ses på Run2u.dk

6.2     På Run2u.dk, Crossløbs-seriens facebookside samt via mail, informeres før hvert løb om rute, start- og målområde, mulighed for køb af forplejning mv.
 

7. Forenings- / holdskifte 

Foreningsskifte / holdskifte under en igangværende crossløbs-serie kan ikke lade sig gøre.

 

8. Regler for aflysning

Løbet aflyses, hvis DMI eller politiet varsler, at al unødvendig udkørsel i området omkring løbet frarådes, eller hvis vejrforholdene på stedet gør, at det er farligt at gennemføre løbet, fx storm, kraftig isslag eller snestorm. En evt. aflysning varsles på løbets hjemmeside og facebook-side senest 3 timer før løbsstart. Da evt. aflysning skyldes force majeure, refunderes deltagergebyret ikke. Løbet vil så vidt muligt blive afviklet på et andet tidspunkt, der er fastsat en reservedato den 14. marts 2026.

 

UA-19431297-12