![]()
Select your language:
|
SØNDAG 17. MAJ 2026
TRIATLON, DUATLON.
IGEN I ÅR MED: ¼ JERNMAND OG BØRNETRI
Opdateret 5/8-2025
Ringe Svømme-Klub har hermed den store glæde for 40. gang at invitere til triatlonstævne. Stævnet henvender sig bredt til alle deltagere. Fra den unge uprøvede, over elitedeltagere via gæve motionister og familier – til faderen, der skal dyste mod sønnen og de modne kvinder, der skal prøve, hvad er nu lige det her for noget! I skal alle være meget velkomne, og vi gør kraftigt opmærksom på, at der bestemt ikke kræves noget dyrt udstyr. Et par svømmebriller, en ganske almindelig cykel, en cykelhjelm og et par gode kondisko– så er du klar til start!
Flest deltagere havde i 2025 tilmeldt sig ¼ jernmand. Der er plads til 144 deltagere (fordelt i 4 heat), og der opdeles i heat og på baner efter den svømmetid, du forventer på dagen. Du kommer ud på en ud-hjem-rute, der skal cykles tre gange og så løbes der runder, så dine medbragte ”fans og heppere” har mange muligheder for at se dig.
Vi fortsætter også med en duatlon, med lang (400 svømning, 15 km cykling og 4 km løb) samt kort (den halve distance).
Børne-TRI blev en stor succes i 2025, så det er der selvfølgelig også på programmet i 2026! Så kan de yngste også være aktive på en dejlig tri-søndag i Ringe, hvor de skal svømme 50 meter, cykle 3 km og slutte med 500 m løb. Der er meget frie regler for deltagelse, for en voksen må følge barnet hele vejen på cykelturen og løberuten, og der må benyttes alle hjælpemidler i svømmehallen på de 50 m svømning. KLIK HER og læs den korte info om Børne-TRI.
Distancer
Konkurrence |
Svøm |
Cykling |
Løb |
1/4 distance |
950 |
45 km |
10,5 km |
LANG: 4 – 15 - 4 |
400 m |
15 km |
4 km |
KORT: 2 - 15 - 2 |
200 m |
15 km |
2 km |
Duatlon 4 – 15 - 4 |
4 km (løb) |
15 km |
4 km |
Børne-TRI |
50 m |
3 km |
500 m |
Sted
Idrætscenter Midtfyn, Søvej 34, 5750 Ringe
Medalje
Der er stor flot finishermedalje til alle, der gennemfører! På samtlige distancer.
Program (17. maj – ret til ændringer forbeholdes!).
Kl. 09.30: Start A: ¼ jernmand (De langsomste anmeldte på svømmetid)
Kl. 10.05: Start B: ¼ jernmand (De ”mellemste” anmeldte)
Kl. 10.35: Start C: Børnetri
Kl. 10.50: Start D: ¼ jernmand (De næst-hurtigste anmeldte)
Kl. 11.20: Start E: ¼ jernmand (De hurtigste anmeldte)
Kl. 11.45: Start F: Triatlon lang og Duatlon
Kl. 11.50: Start G: Triatlon lang
Kl. 12.05: Start H: Triatlon kort
Ruter
Svømning
Alle svømmer i svømmehallen.
Cykling
Lang, duatlon og kort: Cyklingen er en ud-hjem-rute, der skal gennemkøres en gang.
¼ jernmand: Cyklingen er en ud-hjem-rute, der skal gennemkøres tre gange.
Bemærk: Ruten ændres lidt i forhold til 2025. Der skal i 2026 ikke drejes i Gestelev, da det kun bliver ud-hjem!
Børnetri: Cyklingen bliver på stierne ved Idrætscenter Midtfyn og boldbanerne, så børnene kun på en meget kort strækning kommer ud på befærdet vej (Fortov kan benyttes! ).
Løb
Lang og duatlon: Løb er på en rundstrækning på 2.000 meter, der gennemføres to gange.
Kort: Løb er på en rundstrækning på 2.000 meter, der gennemføres én gang.
¼ jernmand: Løbet er på en rundstrækning på 2.000 meter, der gennemføres fem gange.
Børnetri: Løbet er på en del af samme løberute som lang og kort rute – tæt ved svømmehal, skiftezone og målområde.
Skiftezone
Der etableres en skiftezone, hvor cyklen hænger/står. Skiftezonen er placeret lige uden for svømmehallen, ved siden af padelbanerne.
Husk: Du må først tage din cykel, når du har hjelmen på. Og først tage hjelmen af, når cykler er parkeret igen!
På vores hjemmeside: www.ringetri.dk kan du finde mange flere informationer om stævnet. Du kan se kort med cykel- og løberuten, skiftezonen, tidsplan og raceguide.
Tidtagning:
Chiptidtagning af Faaborg-Midtfyn ChipTiming. Du får udleveret en chip. Chippen skal anbringes i velcrobåndet, der sættes på anklen. Husk endelig at aflevere efter løbet – ellers opkræves du 250,- kr
Du kan følge løbet online på https://my.raceresult.com/353987/
Her finder du også Live tider samt en resultatliste, lige så snart en løber er i mål!
Pris:
Pris til og med |
31.marts |
30.april |
8.maj (hvis plads!) |
11.maj(hvis plads!) |
¼ jernmand |
Kr. 390,- |
Kr. 490,- |
Kr. 590,- |
Kr. 620,- |
Børn (født 2009 og senere) på kort og lang |
Kr. 130,- |
Kr. 170,- |
Kr. 210,- |
Kr. 260,- |
Voksne på kort og lang |
Kr. 310,- |
Kr. 360,- |
Kr. 410,- |
Kr. 500,- |
Duathlon |
Kr. 310,- |
Kr. 360,- |
Kr. 410,- |
Kr. 500,- |
Børnetri |
Kr. 80,- |
Kr. 100,- |
Kr. 120,- |
Kr. 160,- |
Startgebyr tillægges et online administrationsgebyr på 15,- kr.
Aflyses stævnet tilbagebetales startgebyret eksklusiv online administrationsgebyr på 15,- og andet gebyr på 100,- kr.
Sendes der skriftlig motiveret afbud senest 16.april, vil det indbetalte startgebyr sandsynligvis kunne tilbagebetales, eksklusiv online administrationsgebyr på 15,-. og tilbagebetalingsgebyr på 100,- kr.
Licens:
For at kunne deltage i ¼ jernmand, lang og duathlon kræver det en licens. Mange triatleter har allerede en licens/medlemsnummer gennem deres klub, andre tilkøber et Enkelt Persons Medlemskab til brug ved stævner. Som arrangør i Ringe TRI får vi langt bedre forhold, når vi arrangerer et licensstævne, fordi vi samarbejder med Triatlon Danmark, der vejleder og er klar med dommere og hjælp.
Har du ikke licens, skal du købe et Enkelt Persons Medlem af forbundet (EPM).
Du kan med fordel købe din EPM inden du starter tilmelding, da det er obligatorisk at indtaste licensnr. under tilmeldingen.
EPM koster for kort og duatlon: 6,25 kr, for lang 31,25 kr og for ¼ jernmand 91,25 kr.
Præmiegrupper: (Præmie til alle vindere i alle grupper)
4 – 15 – 4:
2 – 15 – 2:
Duathlon:
Børne-Tri:
Vi tilstræber at vente til alle er i mål med præmieoverrækkelse – men forbeholder os ret til at overrække præmier, før alle er i mål.
Ingen præmier eftersendes, men kan aftales afhentet senere – dog maks. 14 dage efter stævnet.
Forplejning
Alle får en poseforplejning efter målgang (drikkelse, frugt, bar, mm.) og vores lokale bager STUB leverer som altid nogle lækre romkugler!
Sponsorer
Vi vil meget gerne rette en stor tak til de mange sponsorer, der er med til at festliggøre vores stævne med fine sponsorater.
Ret til ændringer forbeholdes.
Lørdag 16.maj 2026
Dagen før vores eget tri-stævne afvikles et rigtig stort stævne med flere forskellige afdelinger. Der afvikles først Danske Mesterskaber i Aquathlon, dernæst Danske Mesterskaber for elite i sprint triatlon og så et meget stort tri-stævne for aspiranter (deltagere fra hele Danmark) og sidst på eftermiddagen en lang række enormt hurtige MIX-Relay, hvor tre deltagere på ét hold hver gennemfører en minitriatlon - lige efter hinanden. Det er Danske Mesterskaber for Eliten, der skal dyste, så der bliver helt sikkert fuld fart på! Også ungdom og Age-Group afvikles i Mixed-Relay
Du kan læse mere om det hele på www.ringetri.dk
Mange hilsener fra arrangørgruppen / Ringe TRI:
Brian Hemmeløff
Kim Rasmussen
Troels Stubager
Kontakt kan foretages til sidstnævnte på 28 11 24 88 eller stubager@midtfyn.net