Select your language:
|
Uhyggeligt Halloweenløb for alle der tør!
Løb med lørdag den 1. november fra kl. 17.30, når Holbæk Orienteringsklub holder Halloweenløb i Knudskoven. Kom meget gerne udklædt.
Vi har en monster-zombie-uhyggelig rute klar til dig i skoven. Undervejs på ruten vil du møde levende væsener i mørket med Halloweenslik, som de er klar til at dele ud, hvis du tør tage imod noget fra dem….
Så vær klar til overraskelser undervejs, når du forsøger at indsamle slik fra de markerede poster på ruten. Vi anbefaler at du løber sammen med en kammerat eller mor og far. Husk lommelygte/ pandelampe. Der er mørkt i skoven…
Pris 95,- pr. barn + online gebyr
Gratis for medlemmer af Holbæk Orienteringsklub og gratis for forældre til tilmeldte børn.
Sted
Orienteringsløbet foregår i Knudskoven via indgangen fra Skagerakvej, 4300 Holbæk. Start og mål er ved en pavillon på det åbne græsareal til venstre for Knudskoven og nord for Skagerakvej.
Tilmelding
Vælg fanebladet Tilmelding her på siden.
Når I tilmelder jer, så vælger I et starttidspunkt mellem kl. 17.30 og 18.15 til alle deltagende børn. Det er tidsnok at møde op ca. 5 min. før. Når I ankommer og registrerer jer, så vil I få en instruktion, et kort over ruten, en tidstagningsbrik (til låns) og en pose til at indsamle slik undervejs.
Deltagende børn får alt dette:
Deltagende voksne får dette:
Tak til vores sponsorer: Sydbankfonden, TM Entreprenør ApS, Stenlille Grusgrav ApS
EKSTRA TILBUD I ÅR
Gratis tilbud til alle tilmeldte børn: Træn med os frem til jul
Alle tilmeldte børn får tilbud om at deltage på vores ”Lys i mørket”-forløb, som er
pandelampeorientering en gang om ugen resten af året. Hver tirsdag (med start den første tirsdag efter Halloweenløbet) mødes vi i Knudskoven eller på Holbæk Fælled, hvor de lærer at læse et orienteringskort, sætte en kurs og finde vej. Den sidste tirsdag i december fejrer vi de børn/ unge, som har gennemført forløbet, som får vores får vores ’lys i mørket’ mærke, som de kan sætte på deres jakke sammen med et flot diplom.
Vi glæder os rigtig meget til at slippealle monstre, zombier, prinsesser og andre skabninger løs i skoven, og håber at du vil tilmelde dig og løbe med.
Med venlig hilsen
Holbæk Orienteringsklub