![]()
Select your language:
|
Torsdag d. 12. juni 2025 kl. 18.00 byder Mariagerløberne og Mariager Fjord OK velkommen til årets udgave af Mariagerløbet.
Kun 300 startnumre – så først til mølle!
Starttider:
18:00 Halvmaraton - 175 kr.
18:30 10,5 km - 125 kr.
18:35 5,6 km - 100 kr.
18:40 3,0 km - 75 kr.
18:43 Kronse løb 3,0 km – 75 kr.
• Der er start- og målområde ved Sparekassen Kronjylland Mariager. • Vi vil som altid diske op med lækre ruter langs den smukke Mariager Fjord og i den lige så betagende og en smule kuperede Vesterskov langs fjorden. Vi byder på ruter på 3,0 km, 5,6 km, 10,5 km samt en halvmaraton rute.
• Som noget nyt i år vil der være et Kronse løb for de mindste på 3 km ruten. Der skal tælles Kronse bamser og måske møder man den rigtige Kronse ude på ruten.
• Igen i år er der indlagt en Sparkron bakkespurt på 5,6 km, 10,5 km og ½ maraton ruten, der er flotte præmier til hurtigste M og K.
• Der er tidtagning med chip på alle ruter. Tidtagningen stopper kl. 20.30, så kommer man i mål derefter vil ens tid ikke blive registreret.
• 3,0 km, 5,6 km og 10,5 km er alle en runde, mens halvmaraton er to runder på 10,5 km ruten. Der er depot i mål-området, samt væskedepot på 10,5 og halvmaraton ruten. I depotet vil der være vand, slik, chips og frugt.
• Præmie til hurtigste M/K på ½ maraton, 10,5 km og 5,6 km.
• På 3.0 km dog kun præmie til børn under 14 år, og der vil være præmie til 1., 2., og 3. pladsen for hvert køn.
• Alle børn som deltager i Kronse løbet får et diplom.
• Der er medaljer til alle som gennemfører. Når man kommer i mål, vil Sparekassen Kronjylland servere en lækker pølse med tilbehør samt sodavand til alle deltagere.
• Der vil være lækre spurtpræmier. Vi slår løbende nyheder og information op på Facebook, så husk at holde øje med Mariagerløbets Facebookside.
• Der vil være præmieoverrækkelse umiddelbart efter løbet.
Sidste chance for ordinær tilmelding er 10. juni 2025 kl. 23.59 - derefter +50 kr.
Din alder er din alder 31-12-2025
Tilmelding af hold - Gå ind på mfok.dk og klik på "Tilmelding af hold".
Sidste frist for tilmelding af hold er 5. juni.
Præmie til det største hold
Der er mulighed for eftertilmelding indtil en halv time før løbsstart mod en betaling på startgebyr + 50 kr