![]()
Select your language:
|
Verdensrekordforsøg på løbebånd – Løb med os
Ultra4Charity samler ind til Lykkeliga og har brug for JERES hjælp når vi udfordrer verdensrekorden i 48 timer på løbebånd.
Kom og løb med os!
Vi laver børneløb, halvmarathons, rundeløb, samt marathon og 100 km som både løb og walk.
Du behøver altså ikke løbe på løbebånd, og er du ikke løber har du mulighed for måske at få din første marathon eller 100 km gåtur hos os.
Datoer
Fredag 7. februar – søndag 9. februar.
Starttidspunkter, distancer og priser
Fredag kl. 12:00 Verdensrekord 48 timer løbebånd
Halvmarathon starter (150. kr pr stk)
Fredag kl.17:00
Lørdag kl.13:00
Søndag kl.09:00
100 km løb eller walk (250 kr.)
Lørdag kl.09:00
Marathon løb eller walk (200 kr.)
Lørdag kl.11:00
Børneløbet er 2 km (75 kr. pr barn).
Lørdag kl.12:00
Rundeløb (100 kr.)
Sted
SKANSEN, Lerumbakken 11, 9400 Nørresundby.
Ruter
ALLE ruter foregår på en runde á 1 km.
De 800 meter er udendørs, mens de sidste 200 meter er indendørs, ind igennem hallen hvor vi løber på løbebånd (der vil være underlag til udendørs løbesko).
Inde i hallen vil der være scene, storskærm med data fra løbet, samt flere aktiviteter fra både kendte og mindre kendte – vi laver en fest!
Blandt andet afholder vi et spinningsevent på 24 timer, og der kommer DJ.
Løbebånd
Vores løbebåndssponsor BM FITNESS stiller løbebånd til rådighed til verdensrekord forsøgene og du kan løbe med rundt på ruten, mens vi prøver at sætte verdensrekord på løbebåndene.
Nuværende verdensrekord for kvinder er: 363 km
Nuværende verdensrekord for herrer er: 410,4 km
Medalje
Flot medalje til alle på alle distancer.
Livetransmission
Løbet sendes live 48 timer på Tv2 Nord og dækkes med liveblog på tv2nord.dk
Startnummer
Startnummer kan afhentes på dagen inden start, eller hos SKANSEN i dagene op til start (nærmere tidspunkt kommer).
Der vil være chip med tidstagning i alle startnumre, også børneløbet.
Forplejning
Der vil være vand og snacks i et depot man kommer forbi hver kilometer, og skal du have mere end det er der mulighed for plads til at medbringe et lille bord at sætte op til egenforplejning.
Indsamling
Hvordan kan DU være med til at samle ind til Lykkeliga?
-Få din egen kilometer-sponsor. Det kunne være din arbejdsplads, familie, kæreste osv. som støtter med X antal kr. pr. km du løber, og så sender det indsamlede beløb til Lykkeliga på MobilPay nr 97896.
-Støt Stine Rex eller David Stoltenborg som løber på løbebånd med et valgfrit beløb pr kilometer, og donér til Lykkeliga (MobilePay nr 97896).
Hvad er Lykkeliga?
Lykkeliga er en håndboldliga for børn med et udviklingshandicap.
Det er livsglæde og highfives. Det er mavegrin og håndboldfnidder.
LykkeLiga handler om at skabe positive fællesskaber og afmystificering i samfundet.
Holdene danner ramme om en helt ny måde at skabe netværk for børn og unge med et udviklingshandicap og deres familier - både på og udenfor banen.