Select your language:
 
Select your language
Imprint
Data Privacy
Terms of Use
Contact
If you have questions about an event, please contact the organizer or race timer. race result has no information about the event.
04.10.2025 | Als, Denmark Als Ultra 2025

Efter succesen i 2023 blænder vi nu op for Als Ultra 2025 – nyt navn samme koncept.


Årets løb bliver en fårårsudgave, så glæd dig til hvad der fårhåbentlig bliver et fårmæhdabelt uldtraløb og selvfølgelig med en speciallavet mæhdalje.


Posen er blevet rystet lid,t så løbet denne gang starter (og slutter) på Nordals og der løbes med uret rundt. Distancen er 100 miles og der vil være depoter for hver ca. 20-25 km (lige som sidst). Ruten bliver i vid udstrækning den samme, men pga. stormflod, byggeri og andet vil det nok blive nødvendigt at lave nogle små justeringer. Desuden vil de udfordrende strandstykker, som det blev nødvendigt at pille ud af sikkerhedsmæssige årsager i 2023, forhåbentlig kunne bringes tilbage på bordet, og give løberne en sidste strabadserende udfordring inden målet nås.


Ruten: En afvekslende rute, der løber så tæt på kysten som det er praktisk muligt. Der løbes på blandet strand, skovstier, grusstier, cykelstier og mindre veje. Der løbes efter GPS. En gpx-fil med ruten vil være tilgængelig i ugerne op til løbet. Forvent en udfordrende rute.


Tidspunkt: 4.-5. oktober 2025 (Start kl. 8:00)


Deltagerantal: max 30


Aldersgrænse: Man skal være 18 år eller ældre på løbsdagen for at kunne deltage.


Distancer: 100 miles


Pris: 800 kr


Start/mål: Mjelsvig Bådehavn, Færgevej 9, 6430 Nordborg


Tidstagning: Løbernes tider logges manuelt ved målgang. Løberne kan undervejs følges med app’en Time2Time Racemap.


Depoter: 6 depoter ude på ruten.

I depoterne vil der som standard være Faxe Kondi, cola, vand, energidrik, kage, frugt, chokolade, müslibar, chips og vingummi. Der vil desuden være et depot med frokost og et med aftensmad.

I depoterne vil der desuden være adgang til dropbag (Der vil være en lille kasse i startområdet til hvert depot, hvor man kan placere sin dropbag i før start. Mærk med deltagernummer).

Alle depoter er bemandede (nærmere info om depoterne og deres placering følger).


Tidsgrænse: 32 timer (seneste målgang søndag kl. 16:00)


Medalje: Der vil være en unik medalje til alle der gennemfører.


DUV: Alle resultater indrapporteres til DUV.


Obligatorisk udstyr: Ur eller håndholdt GPS hvor ruten er lagt ind på. Mobiltelefon. GPS-tracker der udleveres inden start og som skal bæres under hele løbet.


Anbefalet udstyr: Pandelampe på minimum 300 lumen, kapacitet til halvanden liter væske, foldekop (ingen engangskrus i depoterne) Vind- og regntæt jakke og evt. bukser, buff eller hue, udstyr til førstehjælp (sportstape og kompresforbinding), alutæppe, sundhedskort/sygesikringsbevis og ekstra energi.


Affald: Det er strengt forbudt at henkaste affald i naturen. Tag dit affald med dig. Der er skraldeposer i depotet hvor du kan komme af med det.


Hjælpere: Det er tilladt at få hjælp fra en følgebil også uden for depoterne på steder med offentlig adgang. Der udsendes en guide til gode steder at assistere langs ruten. Pacere er ikke tilladt, dog må løberne få følgeskab fra 1 km før depotet til 1 km efter depotet. Hjælpere er velkomne til at få frokost i depot 2 og aftensmad/varm mad i depot 4. Oplys senest en uge inden løbet, hvis dette har interesse af hensyn til indkøb. Benyt kontaktoplysningerne til arrangøren.


Der løbes på eget ansvar. Udgår man af løbet kan man blive kørt tilbage til start/mål.

Løbet er et non-profit løb og et eventuelt overskud doneres til et lokalt almennyttigt projekt.

Der udsendes en deltagermail 1-2 uger inden løbet.

Har du spørgsmål, eller er du blot nysgerrig efter at vide mere om løbet, så find oplysninger om mail og link til facebook side under ”Kontakt”.