Select your language:
|
Crossløbs-serie for alle - børn og voksne
Crossløb for dig der vil udfordres på puls, underlag og bakker. Du får et mål med din løbetræning hele vinteren, og bevarer motivationen og konditionen i den mørke og kolde tid. Crossløbs-serie Sydøstjylland består af 7 løb, der arrangeres af og afvikles hos 7 forskellige foreninger i perioden 2. november 2024 - 8. marts 2025.
Ved crossløb får du udfordret din teknik og kondition som løber. Distancerne er ikke længere, end alle kan være med – børn og voksne. Vi er væk fra asfalten, og underlaget kan variere fra græs over skovstier til mudder eller andet spændende underlag, og der kan også være skønne bakker, der er med til at give løbene en ekstra twist.
I vores crossløbs-serie er ruterne forskellige, både med hensyn til underlag, højdemeter og variation. Vi lover dig, at du vil opleve et absolut minimum af asfalt. Så blandt de 7 løb, vil du helt sikkert få din egen favorit. Fra vores evaluering, kan vi se at den rute nogle synes er den fedeste, har andre angivet som den kedeligste rute. Så derfor prøver vi at lave noget for enhver smag!
Crossløbs-serien er for alle, både den almindelige motionist, som ikke har fokus på at vinde og løberen, som løber for at få en god placering på resultatlisten.
I crossløbs-serien samler du point i hvert løb, men du behøver ikke at deltage i alle 7 løb. Tilmeld dig hele serien, også selv om du ikke kan deltage i et enkelt eller to løb. Det kan betale sig!
Foruden en individuel konkurrence er der også en holdkonkurrence, se mere under regler. Vil I deltage i denne, er det vigtigt, at alle tilmelder sig i foreningens / firmaets (holdets) navn. Du kan ikke skifte klub undervejs, så det er vigtigt, at du får informationen med fra starten af. Så er du nemlig med til at samle point til jeres hold. Efter de 7 løb tælles pointene sammen, og vi kårer de 3 bedst placerede foreninger (hold).
Kom og vær med – og oplev den gode stemning blandt andre løbeglade – selv når efterårsregnen eller sneen dækker landskabet.
Tryk på klubnavn og kom direkte til beskrivelse af løbet (beskrivelserne og startstederne kan blive opdateret indtil 14 dage før løbet før løbet).
Lørdag 2. November | Vejle Idrætsforening | Vejle Idrætsforening Vejle Atletik Stadion, Helligkildevej 2, 7100 Vejle |
Lørdag 23. november | HLLH | HLLH. Ny Skolegade 13, 8723 Løsning |
Lørdag 7. december | Horsens Orienteringsklub | Klubhuset, Åbjergskovvej 6, 8700 Horsens |
Lørdag 11. januar | Juelsminde Runners | Juelsminde Runners Hellebjerg Idrætsefterskole, Jens Engbjergs Allé, 7130 Juelsminde |
Lørdag 1. februar | Kolding KFUM Atletik & Motion | Kolding KFUM Atletik & Motion Trailcenter Seest - Hylkedal, Holbergsvej 50, 6000 Kolding |
Lørdag 22. februar | Taulov Motion | Taulov Motion Skærbæk Strandpark, Brandsøvej 35, 7000 Fredericia |
Lørdag 8. marts | Fredericia Løbeklub | Fredericia Løbeklub Klubhuset, Fredericia Idrætscenter, Vestre RIngvej 100, 7000 Fredericia |
Lørdag 15. marts: Reservedato.
I tilfælde af en aflysning, har vi den 15. marts 2025 som reservedato. Mere information såfremt dette bliver nødvendigt.
Se reglerne punkt 8 – regler for aflysning.
Beskrivelse af de enkelte løb finder du her på siden - senest 3 uger før løbet afholdes.
OBS OBS: Vi har lyttet til tilbagemeldinger fra deltagerne og flyttet starttiderne frem
Første start 10.30 - dernæst 10.35 & 11.00
Drenge / piger indtil 13 år (grøn start) | 1 omgang (ca. 2,5 km) | Start kl. 10.35 |
Kvinder / Mænd 16 + (rød start) | 2 omgange (ca. 5 km) | Start kl. 10.30 |
Kvinder / Mænd 16 + (sort start) | 3 omgange (ca. 7,5 km) | Start kl. 11.00 |
Aldersgruppe bestemmes af din alder 31. december 2024, se mere under regler, punkt 2.
Vi har lyttet til tilbagemeldingerne fra jer deltagere og har fjernet de åbne klasser. Der er ogå lavet ændringer i de enkelte aldersgrupper, - vi har tilstræbt, at der er minimum 10 deltagere i hver klasse.
DER KAN IKKE SKIFTES KLASSE UNDERVEJS I SÆSONEN.
Rød og sort startgruppe
325 kr. for hele serien (7 løb) ved tilmelding senest lørdag d. 19. oktober – herefter er prisen 450 kr.
Enkelt løb: 100 kr. pr. løb indtil fredag før løbet kl. 23.59 – herefter er prisen 120kr.
Grøn startgruppe
175 kr. for hele serien (7 løb) ved tilmelding senest lørdag 19. oktober – herefter er prisen 275 kr.
Enkelt løb: 60 kr. pr. løb indtil fredag før løbet kl. 23.59 – herefter er prisen 80 kr.
Der løbes med startnummer med chip og rygnummer med aldersklasse-markering (krav).
Startnummer er personligt – det må IKKE overdrages til andre!
Start- og rygnummer skal bruges til alle løb – så husk at gemme dit startnummer.
Start- og rygnummer skal være synlig under løbet.
Pris for nyt startnummer (hvis du har glemt at tage det med): 20 kr. Pris for nyt rygnummer: 5 kr.
Betales på løbsdagen – via mobilepay. Køb af nyt nummer senest 20 minutter før løbsstart.
Du kan tilmelde dig online helt frem til kl. 10.00 på løbsdagen. Hvis du tilmelder dig på løbsdagen (fra lørdag klokken 00:00) koster det 20kr ekstra.
Vi vil opfordre til, at du tilmelder dig inden ankomsten til det enkelte løb. Eftertilmelding på stedet, vil være online fra pc, hvor du selv indtaster og betaler med kreditkort. Så gør det endelig hjemmefra!
Ved tilmeldingen kan du også vælge om du vil have disse informationer tilsendt ca. 3 dage før løbet.
Informationerne vil også være tilgængelig på vores Facebookside: Crossløbs-serie Sydøstjylland
1. løb i Crossløbs-serie Sydøstjylland finder sted i Vejle
Vært: Vejle IF
Lørdag 2. november 2024
Rød start kl. 10:30 - Grøn start kl. 10:35 - Sort start kl. 11:00
NY RUTE : Start og mål vil være midt på den grønne plæne , indenfor løbebanerne.
Ruten er opmålt til 2,50 km.
Her får du som så ofte før nogen dejlige højdemeter, der sagtens kan få pulsen i vejret ca 82 i alt.
Vi starter som sagt på den grønne plæne og løber lige ud mod skoven og svinger med stien højre rundt. Den første km løber næsten kun nedad ( dog med en stejl velkendt bakke midtvejs ) og derefter går det lidt op og ned mod de velkendte trapper , som løbes opad. Venstre rundt og op over den velkendte træbro , hvorefter det stiger lidt igen. Her laver vi så en lille afstikker op ad en smal sti , som trail folket nok vil juble over. Herefter er der under 200 m til mål.
Velkommen til Nørreskoven
Lørdag 02. november
Vejle Atletik Stadion , Helligkildevej 2 , 7100 Vejle
Nummerudlevering / eftertilmelding på 1. sal fra klokken 9.30
Parkering : Foran Vejle Atletik Stadion
Start / mål : den grønne plæne indenfor løbebanerne
Omklædning og bad forefindes i klubhuset , toiletter forefindes ligeledes udendørs på klubhuset mod løbebanerne
Salg af kaffe , te , kage fra køkkenet på 1. sal
Forplejningen kan nydes på 1. sal i Vores store klublokale
Vel mødt
2. løb i Crossløbs-serie Sydøstjylland finder sted i Løsning
Vært: HLLH, Ny Skolegade 13, 8723 Løsning (kør efter Ny Skolegade 4, 8723 Løsning)
Lørdag 23. november 2024
Rød start kl. 10:30 - Grøn start kl. 10:35 - Sort start kl. 11:00
HUSK - ingen adgang i beskidte sko indendørs!!!
Nummerudlevering (fra kl. 09:30): I hallen (følg afmærkning)
Omklædningen er i hallen
Der er toiletter i omklædning samt i hallen
Der er mulighed for at købe kaffe, te, varm kakao, og kage i løbeklubbens lokaler
Crossruten i Løsning: Fra stævnecentret er der 700 meter til start. Følg afmærket rute. Det er muligt at køre til start, såfremt det er vigtigt. Ellers skal du følge afmærkningen
Se på Relive: Cross ruten til runde 2
Stævnepladsen:
Ruten: En runde er 2,50 km og byder på 58 højdemeter. Der er ingen asfalt på ruten. Løbet gennemføres på grussti, sand, skovsti henholdsvis tør og fugtig – afhængig af vejret. Turen afsluttes på græs mod mål. Ruten har en forholdsvis nem start og byder på en stigning efter ca. 300 meter (sand). Derefter småkuperet gennem resten af turen, med enkelte opstigninger under vejs. En forholdsvis nem rute.
3. løb i Crossløbs-serie Sydøstjylland finder sted i Horsens
Vært: Horsens Orienteringsklub, Åbjergskovvej 6, 8700 Horsens
Der er mulighed for omklædning & bad.
Der er 2 toiletter inde i gangen og toiletvogn med 2 toiletter udenfor.
Salg af forplejning - og vi håber I vil støtte op om klubben.
OBS: Tilgang fra klubhuset fra Schüttesvej kan kun ske fra nord, da nord / syd baner er delt af midterrabat som ikke kan passeres.
Alternativt kan man komme fra vestlig side, som sidste år.
Løbere der kommer sydfra ad motorvejen kan med fordel køre af ved afkørsel 56b Horsens C.
Sammen gør vi det til en god oplevelse at løbe cross :-)
Lørdag 7. december, fra kl. 9.30
Åbjergskovvej 6, 8700 Horsens
Rød start kl. 10.30 - Grøn start kl. 10.40 - Sort start kl. 11.00
Nummerudlevering i klubhuset fra kl. 9.45
Parkering: Større p-plads ved klubhus, kantparkering i den ene side af Åbjergskovvej samt øvrige p-pladser langs vejen. Følg p-vagternes anvisning.
Start / Mål: 400 m fra klubhuset - der vil være god afmærkning fra klubhus og til start/mål.
Ved startområdet er der et telt, hvor du kan opbevare din overtrækstrøje imens du løber. Medbring selv pose med navn, som du kan have jakken i, så får vi ikke forbyttet jakkerne - sorte løbejakker er der jo mange af :-)
Medbring selv væske før og efter løbet.
Der er 2 toiletter i klubhuset og 2 toiletter i lejet toiletvogn udendørs.
Der er salg af kaffe, te, kakao, boller, kage, øl og sodavand efter løbet i klubhuset.
Ruten er i år lavet helt om. (Se vedhæftede fil). Man skal i år ikke krydse asfaltvejen under løbet.
Den er i år forholdsvis flad og med få højdemeter.
Start/mål er fra samme sted som sidst.
Start og mål er ca. 400 meter fra Horsens Orienteringsklubs klubhus.
Vel mødt
Gældende regler Crossløbs-serie Sydøstjylland 2024-2025
1. Crossløbs-serie Sydøstjylland afvikles hvert år i perioden november – marts. Serien består af syv løb, som udgangspunkt afvikles de første 3 før jul og de sidste 4 efter nytår. Afviklingsplanen for den kommende sæson udsendes senest 1½ måned før 1. løb.
Alle kan deltage i Crossløbs-serien, og har mulighed for at vinde den individuelle konkurrence.
For at deltage i holdkonkurrencen skal deltagerne være tilmeldt i holdets navn. Et hold kan fx være en forening (løbeklub, idrætsforening eller anden type forening), firma, skole, familie eller anden sammensætning.
En løber kan kun være tilmeldt på ét hold, og der kan IKKE skiftes hold/klub undervejs i crossløbs-serien.
2. Aldersgrupper
Aldersgruppe bestemmes af din alder 31. december, i det år hvor serien afvikles (2024) * som anført nedenfor:
Drenge/piger | Indtil 7 år | 2017 - |
Drenge/piger | 8-9 år | 2015 - 2016 |
Drenge/piger | 10-11 år | 2013 - 2014 |
Drenge/piger | 12-13 år | 2011 - 2012 |
Kvinder - 2 runder | OBS: Nye klasser | |
Kvinder | 14-19 år | 2005 - 2010 |
Kvinder | 20-29 år | 1995 - 2004 |
Kvinder | 30-39 år | 1985 - 1994 |
Kvinder | 40-44 år | 1980 - 1984 |
Kvinder | 45-49 år | 1975 - 1979 |
Kvinder | 50-54 år | 1970 - 1974 |
Kvinder | 55-59 år | 1965 - 1969 |
Kvinder | 60-64 år | 1960 - 1964 |
Kvinder | 65-89 år | 1935 - 1959 |
Mænd - 2 runder | OBS: Nye klasser | |
Mænd | 14-19 år | 2005 - 2010 |
Mænd | 20-29 år | 1995 - 2004 |
Mænd | 30-39 år | 1985 - 1994 |
Mænd | 40-44 år | 1980 - 1984 |
Mænd | 45-49 år | 1975 - 1979 |
Mænd | 50-54 år | 1970 - 1974 |
Mænd | 55-59 år | 1965 - 1969 |
Mænd | 60-64 år | 1960 - 1964 |
Mænd | 65-89 år | 1935 - 1959 |
Kvinder - 3 runder | OBS: Nye klasser | |
Kvinder | 14-29 år | 1995 - 2010 |
Kvinder | 30-44 år | 1990 - 1994 |
Kvinder | 45-89 år | 1935 - 1984 |
Mænd - 3 runder | OBS: Nye klasser | |
Mænd | 14-29 år | 1995 - 2010 |
Mænd | 30-34 år | 1990 - 1994 |
Mænd | 35-39 år | 1985 - 1989 |
Mænd | 40-44 år | 1980 - 1984 |
Mænd | 45-49 år | 1975 - 1979 |
Mænd | 50-54 år | 1970 - 1974 |
Mænd | 55-59 år | 1965 - 1969 |
Mænd | 60-89 år | 1935 - 1964 |
* Eksempel på indplacering i aldersgruppe:
Er du 39 år den 31. december 2024 deltager du i klassen 35-39 år.
Er du fyldt 40 år den 31. december 2024 deltager du i klassen 40-44 år.
3. Distancer:
Drenge/piger indtil 13 år | 1 omgang (ca. 2,5 km) | Grøn start |
Kvinder 14-89 år | 2 omgange (ca. 5 km) | Rød start |
Kvinder 14-89 år | 3 omgange (ca. 7,5 km) | Sort start |
Mænd 14-89 år | 2 omgange (ca 5 km) | Rød start |
Mænd 14-89 år | 3 omgange (ca. 5 km) | Sort start |
Der kan IKKE skiftes klasse undervejs.
4. Tilmelding m.m.
4.1 Tilmelding sker via www.run2u.dk. Tilmelding kan ske til hele crossløbs-serien, eller til enkelt løb.
4.2 Startnumre: Hver tilmeldt løber får tildelt et startnummer samt rygnummer med aldersklasse-markering. Løberne beholder det tildelte start- og rygnummer i alle løb.
Den enkelte løber er selv ansvarlig for at medbringe såvel start- og rygnummer ved hvert løb. Det er ikke tilladt at folde eller ændre på størrelsen af startnummeret.
En løber, der kommer i mål uden startnummer, får ikke sin tid registreret.
Manglende aldersklasse-markering kan få betydning ved behandling af protester.
Startnummer er strengt personligt – og må ikke overdrages til en anden. Dette pga. pointgivning i den samlede crossløbs-serie.
Startnumrene har følgende farver:
- grønt startnummer = alle løbere, der løber 1 omgang
- rødt startnummer = alle løbere, der løber 2 omgange
- sort startnummer = alle løbere, der løber 3 omgange
5. Afvikling:
5.1 Resultater og pointgivning: Ud fra placering opnår du følgende point i din klasse:
1 70 point
2 64 point
3 58 point
4 53 point
5 50 point
6 48 point
7 46 point
8 44 point
9 42 point
10 41 point
11 40 point osv. ned til 1 point. Er der mere end 50 i en gruppe får resten 1 point.
5.1.2 Placering og protest
I tilfælde hvor chippen giver en placering, som er dårligere end den visuelle, er det løberen selv som skal gøre cross-udvalget opmærksom på dette.
5.1.3 Protest
Protesten skal indsendes senest 24 timer efter løbet til crosslobsydost@gmail.com, Protesten behandles af cross-udvalget.
Ved sidste løb skal protest afgives senest kl. 12.30, således protesten kan behandles inden præmieoverrækkelsen.
5.2 Præmier:
5.2.1 Individuel konkurrence:
Der er præmier til nr. 1, 2 og 3 i alle aldersklasser.
Ved rød og sort start, skal der være minimum 5 løbere i en aldersgruppe inden 2. præmie uddeles. Og minimum 10 løbere inden 3. præmie uddeles. Ved grøn start uddeles 2. og 3. præmie uanset antal deltagere i aldersgruppen.
Vinderen er den, der har flest point sammenlagt i 5 ud af 7 løb. De 5 bedste løb tæller. For at komme i betragtning til præmie skal man gennemføre mindst 3 løb.
I tilfælde af pointlighed mellem to løbere afgøres placeringen på grundlag af følgende prioritering:
5.2.2 Holdkonkurrence:
Gennem hele serien sammentælles pointene fra alle løbere på holdet (foreningen). De 10 løbere på holdet, som samlet opnår flest point, tæller med i holdkonkurrencen. Holdet dannes automatisk på baggrund af resultatlisten, og en forening har derfor kun 1 hold a 10 løbere, som tæller med, uanset hvor mange deltagere man stiller med.
Har holdet færre end 10 løbere, tæller alle løbernes point med.
Efter alle 7 løb tælles pointene sammen fra holdets (foreningens) 10 bedst placerede løbere. Point fra alle 7 løb tæller med.
Ved pointlighed afgøres placeringen på grundlag af:
Resultatlisten for holdkonkurrencen viser kun hold med minimum 4 løbere.
6. Praktiske oplysninger:
6.1 Resultatliste vil kunne ses på Run2u.dk
6.2 På Run2u.dk, Crossløbs-seriens facebookside samt via mail, informeres før hvert løb om rute, start- og målområde, mulighed for køb af forplejning mv.
7. Forenings- / holdskifte
Foreningsskifte / holdskifte under en igangværende crossløbs-serie kan ikke lade sig gøre.
8. Regler for aflysning
Løbet aflyses, hvis DMI eller politiet varsler, at al unødvendig udkørsel i området omkring løbet frarådes, eller hvis vejrforholdene på stedet gør, at det er farligt at gennemføre løbet, fx storm, kraftig isslag eller snestorm. En evt. aflysning varsles på løbets hjemmeside og facebook-side senest 3 timer før løbsstart. Da evt. aflysning skyldes force majeure, refunderes deltagergebyret ikke. Løbet vil så vidt muligt blive afviklet på et andet tidspunkt, der er fastsat en reservedato den 15. marts 2025.