Select your language:
 
Select your language
Imprint
Data Privacy
Terms of Use
Contact
If you have questions about an event, please contact the organizer or race timer. race result has no information about the event.
22.09.2024 | Aarup, Denmark HPM Dirty Paws løb by Virbac

HPM Dirty Paws løb by Virbac


Sted: Fyns Sommerland, Fjellerupvej 81, 5560 Aarup
Dato og tid: 22. september 2024 fra kl. 8.00-16.00  
 
EN NY OG SPÆNDENDE OPLEVELSE - NU I SAMARBEJDE MED FYNS SOMMERLAND !
Det bliver en fest for 4- og 2-benede den 22. september, når der afholdes HPM Dirty Paws løb! Der tilbydes igen K9 Biathlon (forhindringsløb med hund), og canicross (trailløb med hund). Der er garanti for sjove og anderledes forhindringer, nye udfordringer og gode løbestier! Kom med til HPM K9 Biathlon og canicross og få en fed oplevelse med din hund.

 

Alle størrelser er meget velkommen til at tage udfordringen op! Vi præmierer i kategorierne hunde over og hunde under 15 kg!

 

Ved tilmelding skal du oplyser hvilken kategori, du vil starte i (det hjælper os til at placere jer hensigtsmæssigt, så vi undgår kø og I ikke skal foretage for mange overhalinger). OBS - denne gang har vi også en HOLD-kategori, for jer som vil løbe/gå sammen 3-5 personer. Samt vores "selfie-kategori" for jer, som ikke har travlt, men gerne vil hygge ekstra med fotos og god tid undervejs.


Racebriefing bliver sendt ud i dagene op til løbet, og den bliver delt på Facebook begivenheden.

Tider i info/Begivenhed er kun vejledende. Endeligt program følger ugen inden.

OBS! Der er begrænset antal pladser, så vi sikrer en god oplevelse for alle! Så skynd dig at tilmelde jer en unik oplevelse for dig og din hund.

 

PRISER:

Early bird canicross: kr. 200,- (indtil 1. juni) + gebyr

Early bird K9 Biathlon kr. 300,- (indtil 1. juni) + gebyr

Herefter (2. juni - 14. september):

Canicross: kr. 250,- (+ gebyr)
K9 Biathlon: kr. 350,- (+ gebyr)

 

T-shirt kr. 200,-

 
KATEGORIER:

  • Canicross ca. 4 km - Grusstier, græs, singletrails
  • K9 Biathlon ca. 4 km - Forhindringer, grusstier, græs, singletrails
  • K9 Biathlon ca. 4 km - hold (3-5 personer). For jer som vil løbe flere sammen. I laver samlet tilmelding under "K9 Biathlon Hold". I kan også tilføje flere teams til jeres hold-tilmelding, hvis I er mere end 5 personer (klik på "Tilmeld flere deltagere" i bunden af siden).
  • Obs. Vil du løbe både canicross og K9 Biathlon, så sørger vi for senere start i K9 Biathlon, så I kan nå begge dele.

VIGTIGT --> Husk at vælge startgruppe (ud fra hvor hurtigt I cirka løber 5 km):

  • Sprint (<5 min/km= <25 min på 5 km)
  • Løb I (5-6.30/km (25-32.5 min på 5 km)
  • Løb II (>32.5 min på 5 km)
  • Walk: Mest gang
  • Selfie: Gang/stop på forhindringer

 
Hvad kan du forvente?

  • En hyggelig dag i skønne Fyns Sommerland
  • Elektronisk tidtagning
  • Fed medalje 
  • Gode forhold for tilskuere. Udsigtstårn, legeplads
  • Flotte, gratis racefotos 
  • Goodiebags til hundene fra Virbac 
  • Vand i mål
  • Lækre podie- og lodtrækningspræmier fra Virbac + præmieringer i alternative kategorier
  • Toiletter
  • Cafe 
  • Stande - mød bl.a. de frivillige foreninger GenbrugsMastiff og HappyDogs og løbeklubben DIRTY PAWS 

 
FORELØBIGT PROGRAM (endelige tider følger)
Kl. 08.00 - PLADSEN ÅBNER
Kl. 08.30 - INDTJEKNING/INFOTELT ER ÅBEN. 
Afhent startnummer og check din starttid/startgruppe ift. hvornår I skal møde op i startområdet.
Kl. 09.15-9:45 - START canicross
Enkeltvis start med ca. 20 sek. imellem.
Hurtigste løbere starter først. Se din starttid i racebriefing eller i infoteltet.
Kl. 10.00-13:00 - START K9 Biathlon - individuelt
Enkeltvis start med ca. 30 sek. imellem. (hvis I vil starte to sammen, så oplys dette til starteren)
Hurtigste løbere starter først. (Der kommer desuden et forskudt heat for dem, som også har løbet canicross)
Kl. 13:00-14:00 - START K9 Biathlon - hold
Holdstart med ca 1-2 min imellem. Hurtigste hold starter først

Kl. 15.00 - PRÆMIEOVERRÆKKELSE og lodtrækning

Kl. 15:30-16:00 Tak for i dag.
 
Publikum er meget velkommen til at stå ude langs banen og følge med. Der er desuden mulighed for at se ud over området fra udsigtstårnet (hunde må ikke medbringes). Alle hunde skal føres i snor og efterladenskaber samles op.
 
 
Følg med Facebook begivenheden, hvor der løbende deles informationer og nyheder om løbet: https://fb.me/e/1NQDstGOH 
 

REGLER


Hunden

  • Hunden skal være sund og rask inden start
  • Hunden skal være min. 18 mdr. ved løbets start. Hunde mellem 12-18 mdr. er velkomne på gåhold.
  • Hunden skal have gyldige kernevaccinationer (DHP - hundesyge, parvo og leverbetændelse) eller gyldig titertest - vi opfordrer til at, hunden også vaccineres mod kennelhoste
  • Kontrol af hunden + alder kan forekomme inden start, og vurderes det af dyrlægen, at hunden ikke fysisk er egnet til at deltage, vil den blive diskvalificeret
  • Du må gerne deltage med løbsk tæve, og vi anbefaler at du holder ekstra god afstand (højløbske tæver, anbefaler vi, bliver hjemme)
  • Efterladenskaber skal samles op og smides i de opstillede skraldespande
  • Børn mellem 6-13 år er velkomne til at deltage ifølge med en voksen (over 18)
  • Et startnummer pr. barn - voksen løber som hjælper/uden startnummer
  • Børn over 13 må løbe alene, givet de har kontrol over hunden
  • Max én hund pr. løber. To personer må gerne løbe med 1 hund (ét startnummer pr. løber - meld jer begge til)

Udstyr

  • Hunden skal løbe i løbesele eller sele med fri bevægelse til skulder. Hunden må gerne have halsbånd på, men linen må ikke hæftes til halsbåndet
  • Hunden skal føres i snor igennem hele løbet (snoren må ikke holdes i hånden og på intet tidspunkt må den hægtes af hunden, med mindre det er livstruende)
  • Line skal være elastisk og bæres om livet eller i løbebælte (må ikke kun holdes i hånden). Max længde på line er 2 meter til canicross - 2,8 m til K9 biathlon.
  • Halsbånd (med mindre det er i kombination med sele), retrieverliner, halties, flexliner og kvælerhalsbånd er forbudt!

Sikkerhed og dyrevelfærd

  • Af sikkerhedsmæssige årsager må man kun løbe med én hund pr. løber. To løbere må også gerne følges ad om én hund (1 startnummer pr. løber) - dog kun en løber hægtet til hunden. Voksenløber kan være hjælpeløber for børn under 13 (hægtet til hunden eller løbe ved siden af - voksenløber deltager uden startnummer gratis). I hold-kategorien kan deltage op til 5 løbere og 5 hunde pr. team.
  • Alt løb foregår på hundens præmisser. Det er ikke tilladt at trække hunden frem eller tvinge den væk fra fx drikkevand. Løber hunden bag løberen, skal løberen sætte farten ned
  •  Børn op til 13 år skal følges med en voksen
  • Børn over 13 må løbe alene (voksen skal være tilstede på stævneområdet)
  • For alle børnekategorier kan arrangørerne af HPM Dirty Paws løbet sige nej til et team (barn/hund) hvis hunden er for voldsom for barnet
  • Overhold anvisninger fra officials
  • Giv plads og tag hensyn til hinanden fx ved overhalinger

Forhindringer

  • Hvis hunden eller du ikke vil over/under en forhindring (i K9-biathlon), er det tilladt at gå udenom
  • Det er ikke tilladt at tvinge hunden gennem forhindringerne. Du må gerne hjælpe din hund fx ved at løfte den op/ned, men dette skal foregå roligt og kontrolleret
  • Det er en fordel at have trænet din hund hjemmefra fx til at gå gennem vand/svømme, gå på forskelligt underlag og være i nærheden af mange andre hunde
  •  Anvisninger fra officials/hjælpere skal altid overholdes. Ignoreres anvisninger kan teamet diskvalificeres
  • Alle forhindringer skal som udgangspunkt forceres. Hvis hund eller ejer ikke er tryg ved en forhindring, må man gå udenom (det er dog ikke tilladt at springe forhindringer over for at spare tid)
  • Det er tilladt at overtale på forhindringer med god plads - men ellers skal overhalinger foretages mellem forhindringer
  • Tag hensyn til hinanden og hold afstand. Giv besked i god tid ved overhaling og giv plads når du bliver overhalet

 

INFO

  • Alle deltagere vil modtage racebriefing på mail i ugen op til løbet
  • Du kan tilmelde dig frem til den 14. september 2024 - eller indtil der er udsolgt.
  • T-shirt kan bestilles frem til den 1. september 2024
  • Der vil blive taget billeder og video fra hele dagen, som bliver delt på Virbacs, HPM Dirty Paws og DIRTY PAWS sociale medier
  • Tilmelding er bindende og refunderes ikke. Du kan overdrage dit startnummer til anden løber gratis frem til den 14. september
  • Medaljer og præmier eftersendes ikke
  • Arrangørerne af HPM Dirty Paws løbet ikke for ulykkestilfælde eller sygdom hos hund, ejer eller passer før, under og efter løbet
  • Man deltager og gennemfører løbet på eget ansvar, og arrangørerne er ikke erstatningspligtige for hverken skader på tøj, udstyr, mennesker eller hund
  • I tilfælde af Force Majeure er der ikke mulighed for refundering eller erstatning af startgebyr og omkostninger i forbindelse med eventen

 

Vi glæder os til at se jer!


/Team Virbac