Select your language:
|
Det er forår og sæsonens første triatlon stævne! Giv chancen til at teste formen, grejet og gearet.
Ganløse Triatlon & Motion lancerer atter det hyggelige triatlonstævne med udgangspunkt fra Ganløse Idrætsanlæg og i skønne omgivelser. Stævnet arrangeres under Triatlon Danmarks stævnevejledning, for at sikre en professionel og sikker afvikling.
Der er to distancer:
Kort - 200m svøm, 9 km, 2 km løb
Lang - 400m svøm, 18 km cykling (2*9 km), 4 km løb
Stævneafvikling:
Der vil være rullende start fra kl. 11.00
Svømning: Der svømmes i Ganløsebadet som er et opvarmet (28C) 25m udendørs svømmebassin.
Cykling: Der køres en rundstrækning på ni km, som køres en gang på den korte distance og to gange på den lange. Rundstrækningen er: Ganløse-Søsum-Slagslunde-Ganløse dvs.: Vestergade-Bygaden-Damvadvej (cykelsti)-Brunshøjvej-Stenløsevej-Slagslunde Ved Gadekæret- Ravnholmvej(cykelsti)- Vestergade - på den lange distance er er et ekstra skifte fra cykel til cykel på 100m efter første omgang, for at undgp lyskrydset i byen
Løb: ”Omgange- Der løbes via skoleområdet ned til sportspladsen og op forbi mål(det er en kuperet rute) 1 omgang på den korte og 2 omgange på den lange distance
Aldersgrænse: Man skal være fyldt 12 år i 2024 for at køre den korte distance og 14 år for den "lange". Der må gerne deltages sammen med en voksen hvor man følges ad.
Deltagergebyr refunderes ikke ligesom det ikke er muligt at overføre. Dog i tilfælde af at stævnet bliver aflyst, refunderes deltagergebyret minus et administrationsgebyr på 25 kr. per tilmelding.