Select your language:
|
Hos DGI Vestjylland er vi VILDE med cykelsport.
Derfor laver vi igen i 2023 Danmarks største Enkeltstarts cup for jer.
Alle ruter er bemandet af trafikofficials og flagposter desuden benytter vi elektronisk tidtagning.
DGI Grand Prix Enkeltstart serie byder på fede cykeloplevelser, kampen mod dig selv og ligesindede.
Løbsserien afvikles som 4 separate løb med mulighed for deltagelse i hvert enkelt og/eller i den samlede serie. Der vil være en klasse for almindelige racercykler og en klasse for enkeltstartscykler i både herre og dame række. Samt en ungdomsrække fra 11-14 år og fra 15-17 år i både drenge og pige række.
Klasseinddelingen:
Herre: 18-39, H40, H50, H60 og H70.
Dame: 18-39, D40, D50, D60 og D70
Ungdom 11-14 år og 15-17 år opdeles i drenge og piger.
Ved finalen og afdeling nr. 4, kåres 1.,2. og 3. i den samlede cup. For at komme i betragtning skal man have deltaget i 3 afdelinger.
Dvs. man får placeringspoint efter hver afdeling og 3 bedste point tæller. I tilfælde af pointlighed afgøres vinder af indbydes placering i afd. 4.
Der vil være præmier til de samlede 1,2 og 3 i hver klasse til finalen. Øvrige afdelinger vil være med lodtrækningspræmier blandt alle deltagere.
Inden hver afdeling vil deltagerne modtage startliste med start tid pr. mail.
Resultatlisten og liveopdateringen vil være at finde på link, Se her
Pris:
1 afdeling koster 150 kr. Du kan være med på alle 4 afdelinger for 400 kr.
Datoer:
1 afdeling: 20.04.2023
2 afdeling: 04.05.2023
3 afdeling: 08.06.2023
4 afdeling: 17.08.2023
Ruterne:
OBS: Til alle afdelinger kører yngste klasse 11-14 år 1 runde.
Tilmelding:
Hvis du starter med at tilmelde dig 1 enkelt afdeling, men efterfølgende finder ud af at du gerne vil deltage i flere eller dem alle 4, er det meget vigtigt at du gemmer den mail du har modtaget ved din tilmeldingsbekræftelse. I denne mail er der nemlig det link du skal bruge for at ændre tilmeldingsoplysninger samt tilmelde dig flere afdelinger. Når du bruger dette link sikre du også at få alle 4 afdelinger til kr. 400 kr., her vælger du Alle 4 afdelinger (sæsonkort).
Er du i tvivl omkring overstående er du velkommen til at kontakte Christina Tonsberg Agger på 7940 4254 eller christina.tonsberg.agger@dgi.dk.
Ved tilmelding skal du oplyse din cirka tid på 30 km. Tiden bruges til indplacering på startlister.
Der er begrænset antal pladser ved tilmelding, - så derfor sker tilmelding efter først til mølle.
Regler
Der skal køres med godkendt cykelhjelm og efter 25 meter regel på cykelturen. (Drafting er ikke tilladt). Deltagelse foregår på eget ansvar, og færdselsloven skal overholdes.
Bøjle eller bar på styr er tilladt i TT serien og det samme gælder for pladehjul.
Ved forhindret deltagelse - overdrag startnummer
I henhold til Forbrugeraftaleloven om handel på internettet er der ingen fortrydelsesret i forbindelse med køb af rekreative fritidsaktiviteter. Tilmelding til DGI Grand Prix er derfor bindende .Er du forhindret i at deltage, er det dog muligt at overdrage dit startnummer til en anden person.
Du skal benytte din mail fra din tilmelding og her kan du selv ændre navn og informations oplysninger på den nye deltager.
Dog skal du være opmærksom hvis du ændre til en længere distance så vil divergensen i prisen blive opkrævet online. Derimod pålægges der intet gebyr når du ændre til samme distance.
Arrangementet er lavet i samarbejde med Ringkøbing Landbobank, Crankalicious, CeramicSpeed, Holstebro Triatlon Klub & DGI Vestjylland.