Select your language:
 
Select your language
Imprint
Data Privacy
Terms of Use
Contact
If you have questions about an event, please contact the organizer or race timer. race result has no information about the event.
27.03.2022 | Slagelse, Denmark Klassikeren MTB 2022

Klassikeren MTB 2022

VIGTIGE INFORMATIONER – LÆS VENLIGST!

Klassikeren MTB – den vestsjællandske klassiker køres i 2022 for 17. gang, efter at have været aflyst i 2020 og 2021. Igen er Slagelse MTB arrangør, som det har været siden 2008. Løbet arrangeres i samarbejde med en række samarbejdspartnere, herunder Valdemarskilde Skovdistrikt. Vi glæder os til igen at byde på endnu en gang MTB race i Slagelse Lystskov.

Husk: Kl. 02.00 natten mellem lørdag og søndag overgår Danmark til sommertid. Uret sættes en time frem. Kom ikke for sent til start, gå tidligt i seng og kør afsted i god tid!

 

FØR LØBET

Find vej til parkering

Parcelgårdsvej 1 (tømrer Nies Lien), herfra er der 1500 m. til start-/målområdet. Det er markeret med primært små orange flag og markeringsstrimler. Hvis du prøver lykken og parkerer langs Skovvejen, så husk at det skal være lovligt og at andre skal kunne forbi.

 

Find vej til start-/målområdet

Start-/målområdet finder du ved Arnehavehus, Skovvejen 85, 4200 Slagelse.

 

Officials

Vi vil primært iklæde os iøjnefaldende gule vindjakker og/eller Slagelse MTB klubtøj, så du nemt kan lokalisere en official. Spørg hvis du er i tvivl.

 

Forhåndstilmeldte

Kom i god tid, så du er klar når starten går. Du får dit startnummer med chip i startområdet fra kl. 08.15.

Se gerne dit nummer her: Klassikeren MTB 2022, 27.03.2022 : : my.race|result (raceresult.com)

 

Tidtagning

Tidtagning sker med Race Result og vi benytter en chip som er påsat dit nummer.

Efter løbet kan dit løbsnummer smides i skraldespanden.

Løbsnummeret SKAL monteres foran på din cykel, således at den øverste del typisk fastsættes på styret og den nederste del på kablerne. Løbsnummeret skal være placeret således, at nummeret kan læses på afstand. Det er naturligvis ikke tilladt at køre i andet navn.

 

Tilmelding på dagen

Hvis du har glemt at forhåndstilmelde dig, kan det lade sig gøre så længe ledige numre haves.

Du skal fortsat gøre det online og det gøres her:

Klassikeren MTB 2022, 27.03.2022 : : my.race|result (raceresult.com)

Vi lukker for tilmelding senest kl. 0930. Der er ledige startnumre ind til vi når max i den enkelte klasse.

Du kan IKKE betale med betalingskort eller kontant på dagen!

 

Kaffe til de morgenfriske

Der er en kop kaffe, mens du gør dig klar!

 

Omklædning/toilet

Der er ingen omklædningsfaciliteter. Der er toiletter i start-/målområdet.

 

Forsikring

Med din tilmelding har du samtidig accepteret at du stiller op på eget ansvar, både hvad angår din person og materiel. Slagelse MTB kan ikke drages til ansvar for hverken personskade og/eller materielskade.

Du opfordres til at kontrollere dine egne forsikringer inden løbet.

 

Klar-parat-start

Ca. 5 min. før starten går, kaldes respektive klasser frem. Starten går på den større grusvej ind i skoven, ikke langt fra mål. Det er bedst, at de hurtigste står forrest og dem som ved at det ikke går så stærkt, placerer sig bagud i felten. Se starttider i tabellen herunder.

 

SELVE LØBET

Løbsklasser

 

Start tid

Antal

omgange

Startloop

Forventet

vindertid

76 km H

10.00

4

Ja

3:00

76 km H40

10.00

4

Ja

3:15

57 km D

10.05

3

Ja

3:00

57 km H

10.05

3

Ja

2:40

38 km H

10.10

2

Ja

1:50

38 km H50

10.15

2

Ja

1:50

38 km D

10.15

2

Ja

2:05

19 km U17

10.20

1

Ja

1:00

19 km m/k

10.20

1

Ja

1:05

Der lukkes ca. kl. 14.30 for at køre ud på flere omgange.

 

Ruten

Løbet køres på en ca. 19 km rundstrækning med både tekniske single tracks og store skovstier hvor der er ”tons”. Fordelingen er ca. 50/50. Sværhedsgraden svinger, lige fra snørklede tracks med korte hårde stigninger, til korte og lange stykker grusvej, hvor kæden kan holdes stram. Mod slutningen af rundstrækningen passeres den hårdeste stigning, Etterbjerg, som med sine godt 80 stejle hm trækker nogle søm ud.

Ruten er markeret med en masse flag, strimmel og skilte. Du passerer undervejs flere gange asfaltveje, som ikke er afspærret. Vi har dog officials til at guide, men se dig for, ansvaret er (også) dit!

 

Starten

Fra starten, som er i start-/målområdet, er det lige på og hårdt. Alle har et ca. 2,5 km langt loop ad skovveje og asfaltvej. Herefter køres ind på selve ruten og det første singletrack, som starter bredt og gradvis bliver smallere.  

 

Depoter

Der er to depoter på ruten. Det første kommer ca. halvvejs og det andet er umiddelbart efter du har passeret målområdet. I depoterne kan du frit forsyne dig med væske (vand og energidrik), samt bananer og energibarer. For de ambitiøse markerer vi et lille område ved måldepotet, her kan du evt. placere egne dunke og energi. Vi anbefaler kraftigt at du har markeret det med navn. Du skal selv placere det i god tid inden første start.

 

Speaker

Vi speaker i målområdet for at give lidt liv og ikke mindst motivere rytterne når de kommer rundt på deres færd. Samtidig er det vores mulighed for at informere samt naturligvis hylde podierne i respektive klasser.

 

Sikkerhed

Er uheldet ude søges mod mål, til nærmeste depot eller hos tilskuere. Tilkaldes ambulance, skal denne køre til adressen Skovvejen 85, Slagelse, så kan stedkendt personel guide herfra. Du SKAL benytte godkendt hjelm og din MTB skal være sikkerhedsmæssig i orden.

 

Førstehjælp

Der forefindes en mindre førstehjælpstaske på de to depoter og i målområdet er der samarittere.

 

Hvis du udgår under løbet

Har du kørt min. en omgang, så er du på resultatlisten. Udgår du på første omgang SKAL du henvende dig i målområdet.

 

Defekt

Som udgangspunkt skal du selv udbedre punkteringer og andet. Men det er ikke VM, så man må gerne modtage hjælp fra andre ryttere. Du skal dog gennemføre hele løbet på samme cykelramme.

Husk at tage dit affald med dig til mål eller depot og brug skraldespanden.

 

EFTER LØBET

Målgang

Lige efter du har passeret målstregen står vi klar til at tage i mod dig og du får lidt at drikke.

 

Kagebord

Når pulsen er faldet til normalt leje igen, er du velkommen til at gå ombord i vores berømte kagebord. Du må smage det hele J - Der er naturligvis også kaffe og te. Bemærk der er ingen kiosk i målområdet. Tilskuere må også gerne få en kop kaffe/te.

 

Præmier

Selvom det er et motionsløb er der fine præmier til top-3 i alle klasser. Vi tilstræber at afvikle præmieceremoni i respektive klasser umiddelbart efter at top 3 er kommet i mål, så gå ikke for langt væk. Det finder sted på podiet i målområdet og vil blive annonceret af speakeren.

 

Cykelvask

Der er ikke cykelvask.

 

Resultater og billeder

Kan følges live og ses på: Klassikeren MTB 2022, 27.03.2022 : : my.race|result (raceresult.com)

 

Vi har traditionen tro flere fotografer i skoven og billederne bliver hurtigst muligt oploadet på FB https://www.facebook.com/klassikerenSMTB  

Du må gerne benytte vores billeder til eget brug.

 

Tilbagemelding

Du er velkommen til at give din umiddelbare tilbagemelding til Slagelse MTB, enten mundtlig til os eller på mail: klassikeren@slagelsemtb.dk

 

Løbet finder sted i en privatejet skov. Det betyder, at når løbet er kørt er det ikke længere tilladt at køre på de fine spor i skoven - undtaget medlemmer af Slagelse MTB. Derfor vil vi henstille til, at du ikke kører uautoriseret i skoven. Vi værner om et rigtig godt forhold til Valdemarskilde Skovdistrikt og vil gerne igen byde på MTB løb.

 

God tur i skoven – pas på dig selv og alle andre!

 

Vejrudsigten: Yr - Lystskov - Værvarsel

_____

INDBYDELSE

Den Vestsjællandske klassiker køres igen søndag den 27. marts 2022.

Se meget mere på http://www.slagelsemtb.dk/
Find også løbet på Facebook: Klassikeren MTB | Facebook

Parkering: Parcelgårdsvej 1, 4200 Slagelse.

Stævneplads: Skovvejen 85, 4200 Slagelse. Parkering er ikke mulig her.

Tilmelding - kun online
Vi åbner den 9. januar og lukker den 26. marts 2022 kl. 23.00!

Du skal være min. 11 år (min. årgang 2011) for at køre med.

Klasser
76 km  
Herrer, født 2005 eller tidligere
H40, født 1982 eller tidligere

57 km 
Damer, født 2005 eller tidligere
Herrer, født 2005 eller tidligere

38 km 
Damer, født 2005 eller tidligere
Herrer, født 2005 eller tidligere
H50, født 1972 eller tidligere

19 km 
Begynder m/k, født 2005 eller tidligere
U17 m/k, født 2006-2011

Startgebyr
Se priser i tilmeldingsfanen.

Tentativt program på dagen
Kl. 08.15 - Udlevering af startnumre
Kl. 10.00 - Start 76 km klasser
Kl. 10.05 - Start 57 km klasser
Kl. 10.10 - Start 38 km herrer klasse
Kl. 10.15 - Start 38 km H50 + damer klasser
Kl. 10.20 - Start 19 km klasser

Der er igen fine præmier i alle klasser + det løse

Ruten & forplejning
Som tidligere år går de 19 km gennem Slagelse Lystskov. Der er alt fra grusveje, singletracks, stigninger og en smule nedad. Som altid er der mindre ændringer i ruten fra tidligere år, men du få alt det lækre.
Vi starter med en kop kaffe til de morgenfriske, der er suppe og det klassiske kagebord efter løbet og undervejs er der depot med energi og vand.

Det med småt
Med din tilmelding, er du selv ansvarlig for evt. skader på egen person eller materiel.
Slagelse MTB kan ikke gøres ansvarlig for skader på person eller materiel.

Du må kun benytte en MTB med hjulstørrelse mellem 26”-29”.
Andre cykeltyper er ikke tilladte. E-bike er ikke tilladt!

Din MTB skal være i forsvarlig stand, herunder særligt bremser og dine styrender skal være tildækket.
Hjelm er naturligvis obligatorisk, også under opvarmning.

På gensyn til marts
Mvh
Slagelse MTB