Select your language:
|
Vejrhøj Familie Trail 2022 – D. 30/04-2022
Det er muligt at gå og løbe alle distancer 7/14/21.1 Km og der vil være børneløb på 2.5/3/7 Km, samt vil der være CaniCross på 7 Km.
Vejrhøj Familie Trail 2022 støtter @Legeheltene, som er et initiativ af Børneulykkesfonden
Vi håber med denne indsamling til Legeheltene, at kunne gøre en forskel, vi mener at man skal gøre en forskel, der hvor man kan. Vi prøver at sætte fokus på, at bevægelse er godt, uanset om man er syg eller rask, voksen eller barn. Vejrhøj Familie Trail er derfor et løb som sætter fokus på børnene og familien, og derfor bestræber vi os på at give jer en helt igennem fantastisk dag, sammen med jeres nærmeste.
Har du mod på at bestige “bjergene” og Vejrhøj, Sjællands 3. højeste punkt, opleve det smukke landskab i Geopark Odsherred og den flotte strand “Vraget”. Så er Vejrhøj Familie Trail lige noget for dig, uanset om du er erfarne løber, barn eller helt ny i gamet.
Når du løber i ”Bjergene” som er op mod 121m over havet, så er udsigten over Nekselø Bugt, Vestsjælland, markerne og engene helt fantastisk. Du vil helt sikkert få en naturoplevelse ud over det sædvanlige. Løbet er et trail løb der løbes på stigerne i og omkring Vejrhøj, som samtidig er et meget varieret terræn omkring Vejrhøj og ”Bjergene”.
Der vil være depot i start- og målområde.
Der vil være medalje til alle deltagere.
Det vil være muligt at afhente startnummer fra kl. 09:00.
Starttider Løb & Gang:
21.1 km, (halvmarathon), start kl. 09:45 (3 runder)
2.5 km, børneløb, start kl. 10:30 (En tur langs stranden og mere barnevogn/klapvogn venlig)
3 km, børneløb, start kl. 11:30 (Med højdemeter og op til Vejrhøj)
7 km, (alm. løb + børneløb), start kl. 12:30 (1 runde)
14 km, (alm. løb + børneløb), start kl. 13:00 (2 runder)
7 km CanicCross, start kl. 13:30 (1 runde med hund)
Priser:
2.5 km 80 kr.
3 km 100 kr.
7 km 150 kr.
7 km 150 kr. (CaniCross)
14 km 200 kr.
21.1 km (Halvmaraton) 250 kr.
Der tillægges et online gebyr ved tilmelding på 10 kr.
Start og målområdet er på p-pladsen ved bunden af Vejrhøj og Vraget Strand.
Adresse: Vindekilde Strandvej 21B, 4540 Fårevejle. (Ved den store parkeringsplads ud til vejen ved Vraget Strand)
Regler for CaniCross:
• Hunden skal være mindst 12 måneder samt have basis vaccination - og vi opfordrer til at, man også har mod kennelhoste. Det er en luftvejsvirus, som er meget smitsom.
• Hunden skal føres i snor igennem hele løbet (snoren må på intet tidspunkt hægtes af hunden, med mindre det er livstruende)
• Flexline og halsbånd er forbudt!
• Ejer er ansvarlig for at samle efterladenskaber op efter hunden
• Hunden skal være sund og rask inden start
Når du tilmelder dig, giver du automatisk samtykke til, at vi må filme og tage billeder af dig under arrangementet. Samt vi efterfølgende må bruge dem på vores hjemmeside, Instagram og Facebook.
Når du tilmelder dig accepterer du følgende:
Jeg deltager i dette arrangement på egen risiko og kan ikke stille arrangør eller andre virksomheder, der er tilstede ved løbet, til ansvar for eventuelle uheld, som kan ske ved min deltagelse. Jeg bekræfter ved min tilmelding at være sund og rask og i stand til på forsvarlig vis, at kunne deltage.
Mvh.
Vejrhøj Trail
Charity7Summits