Select your language:
 
Select your language
Imprint
Data Privacy
Terms of Use
Contact
If you have questions about an event, please contact the organizer or race timer. race result has no information about the event.
2021-09-02 | Øster Vedsted, Denmark Æ Quernstensløb

Æ QUERNSTENSLØB
Velkommen til et festligt motionsløb for hele familien.
Løbets distancer består af 2,5 km Familieløb – 3,7 km Walk/Gangmotion – samt de klassiske 5,1 og 9,6 km Motionsløb med mange gode præmier.
Vi glæder os til at byde dig velkommen til Øster Vedsted torsdag d. 2. september 2021.
Læs mere om Æ Quernstensløb på Facebook https://www.facebook.com/quernstenen/

 

LØBSINFO FOR DELTAGERE:

Tid og sted:
Torsdag d. 2. september 2021 kl. 18:30 - Start/mål på Øster Vedsted Stadion, Nøreng 6A, Øster Vedsted, 6760 Ribe.

Arrangør:
Øster Vedsted Idrætsforening

Program:
Kl. 17:00-18:00 Afhentning af startnumre og eftertilmelding
Kl. 18:15 Fælles opvarmning
Kl. 18:30 Start 9,6 km  
Kl. 18:32 Start 5,1 km
Kl. 18:34 Start familieløb 2,5 km
Kl. 18:36 Start Walk/Gangmotion 3,7 km
Kl. 19:45 Præmieoverrækkelse umiddelbart efter sidste løber er i mål

Startgebyr/Tilmelding:
Online til og med 2. september 2021 kl. 18:00:
• 5,1 km og 9,6 km – M/K 0-13 år DKK 60,-
• 5,1 km og 9,6 km – M/K 14+ år DKK 100,- 
• Familieløb 2,5 km 0-6 år GRATIS DELTAGELSE
• Familieløb 2,5 km 7+ år DKK 60,-
• 3,7 km Walk/Gangmotion – DKK 60,-

Eftertilmelding:

Vi har lavet det muligt at tilmelde sig online helt ind til kl. 18:00 på dagen, så slipper man for efterilmeldingsgebyr. Det kræver dog, at man har sit betalingskort på sig. Ellers er eftertilmelding med MobilePayer muligt fra kl. 17:00-18:00. Eftertilmeldingsgebyr DKK 25,- tillægges startgebyr uanset alder – dog ikke 2,5 km familieløb 0-7 år der i forvejen har GRATIS DELTAGELSE.

Aldersklasser:
5,1 og 9,6 km: Piger/Drenge til og med 13 år
5,1 og 9,6 km: Kvinder/Mænd – 14-35 år / 36-49 år / 50+ år
3,7 km Walk/Gangmotion 0+ år
2,5 km Familieløb 0-6 år / 7+ år
Din alder den 31.12.2021 er gældende

Ruter:
Æ Quernstensløb afvikles på en naturskøn rute ud forbi netop Quernstenen, og Nordeuropas største Å-slynge Ribe å.
5,1 km løber ud og runder Quernstenen - 9,6 km løber forbi den på ruten – begge ruter er flade, men foregår dog på markvej og græssti ca. halvdelen af strækningen og resten på landevej/fortov/cykelsti. Ruterne tydeligt markeret med km-skilte med start og mål på Øster Vedsted Stadion. Officials vil guide deltagerne undervejs.
3,7 km Walk/Gangmotion er stort set identisk med 5,1 km, men kommer dog ikke ud forbi Quernstenen.
2,5 km Familieløbet afvikles på en flad rute, bestående af markvej/landevej/fortov/cykelsti, hvor det er muligt at færdes med barne/klapvogn eller babyjogger.

Ruterne kan ses her:
2,5 km Familieløb 
3,7 km Walk/Gangmotion 
5,1 km Motionsløb 
9,6 km Motionsløb 

Resultater og diplom:
Resultater offentliggøres LIVE her på tilmeldingssiden og Facebooksiden umiddelbart efter løbet. Deltagerne kan efter løbet fra disse sider printe et personligt diplom med sluttid.
Æ Quernstensløb anvender tidtagning via en chip som sidder i startnummeret. Vinderen på de enkelte distancer og i den enkelte aldersgruppe afgøres på nettotiden (chiptid), som er en personlig tid, der samtidig kompenserer for ventetid inden startmåtten passeres.

Præmier:
• Alle deltagere fra 0-13 år, der gennemfører ruten, får medaljer efter løbet
• Præmie til 1-2-3 i alle aldersklasser M/K på 5,1 og 9,6 km Motionsløb
• 3,7 km Walk/Gangmotion får registret tid men udenfor konkurrence
• Vandrepokal til største hold - husk at påføre klub/firma/holdnavn ved tilmelding
• Lodtrækningspræmier på rigitg mange startnumre

Fælles opvarmning:
Kl. 18:15

Væskedepot og forplejning:
Der vil være væskedepot med vand ved Quernstenen for både 5,1 og 9,6 km. I målområdet er der vand og frugt til alle deltagere. Ved tilmelding er der mulighed for tilkøb af sandwich, pølsehorn og pizza til udlevering efter løbet. Der vil være mulighed for køb af øl/vand i målområdet.

Omklædning, bad og toilet:
Gode forhold i Øster Vedsted IF’s klubhus, lige ved start og mål.

Værdiopbevaring:
Frasætning af tasker og værdigenstande er på eget ansvar under løbet.

Deltagernes sikkerhed:
Hjertestarter vil være til stede i målområdet.

Fotoservice:
Gratis billeder fra løbet kan hentes fra https://www.facebook.com/quernstenen/. Vi forsøger at fange så mange løbere som muligt, så husk at smile når du løber forbi fotografen.

Forbehold:
 Alle har med deres tilmelding og deltagelse accepteret:
 - at der løbes på eget ansvar, og at arrangøren ikke kan gøres ansvarlig
 - at overholde almindelige færdselsregler
 - at løbsfotos, filmoptagelser mv. hvori deltagerne optræder, frit kan benyttes bl.a. på sociale medier
 - at arrangøren uopfordret må fremsende relevant materiale via e-mail
 - at afhenter man ikke vinderpræmier, Early Bird gavekort, lodtrækningspræmier etc. på løbsdagen tilfalder det løbsarrangøren

Bliver man forhindret i at deltage, eller opstår der force majeure, kraftigt uvejr, der tvinger arrangørerne til at aflyse, har man ikke krav på tilbagebetaling af tilmeldingsgebyret.

Ved yderligere spørgsmål kan løbsudvalget kontaktes på info@ostervedstedif.dk

Related Events

Æ Quernstensløb [2019]

Groups

Run2u.dk